Kvalitetssikringspolitik – Københavns Universitet

Forside > Om fakultetet > Kvalitetssikring > Kvalitetssikringspolitik

Kvalitetssikringspolitik for uddannelser

Det Humanistiske Fakultet arbejder kontinuerligt på at udvikle og sikre den bedst mulige kvalitet i de uddannelser og den undervisning, det udbyder. Hensigten med nærværende politik og underliggende delpolitikker og procedurebeskrivelser er at sikre Det Humanistiske Fakultet som et attraktivt, forskningsbaseret og relevant uddannelsessted.

Det Humanistiske Fakultets kvalitetssikringspolitik udgør rammerne for det konkrete kvalitetsarbejde på fakultets- og uddannelsesniveau og er udarbejdet i overensstemmelse med kravene i Københavns Universitets fælles kvalitetssikringspolitik og dermed også ”European Standards and Guidelines for Internal Quality Assurance within Higher Education Institutions”.

Kvalitetssikringspolitikken beskriver de rammer, der sikrer den gode kvalitetskultur. Specifikke ansvarsplaceringer fremgår under de enkelte procedurer.

Politikken og procedurebeskrivelser er fastsat på fakultetsniveau, og er dermed fælles for alle fakultetets institutter, studienævn og uddannelser.

Overordnet vision

Fakultetets uddannelser er forskningsbaserede, og udviklingen af uddannelserne og den samlede uddannelsesportefølje sker løbende i dialog med studerende, undervisere, aftagere, censorer og andre relevante interessenter.

Fakultetets uddannelser afspejler omverdenens behov for højt kvalificerede humanistiske bachelorer og kandidater.

Fakultetets kvalitetssikringssystem sikrer, at kvalitetsarbejdet og uddannelsesudviklingen sker med forankring i ledelsen.

Fakultetets kvalitetsorganisation er kendetegnet ved at der er en entydig og klar ansvarsfordeling og organisering af fakultetets kvalitetsarbejde.

Fakultetets organisering af kvalitetsarbejde er klar og entydig med tydelige målindikatorer på de enkelte politikområder.

Fakultetets uddannelsesstrategiske drøftelser sker på basis af et klart og veldokumenteret grundlag.

Fakultetets uddannelsesledelser handler rettidigt, såfremt der er problemer i en uddannelse.

1. Politik og procedurer for kvalitetssikring

Dekanen har det overordnede ansvar for udviklingen af uddannelsernes kvalitet og for, at interne og eksterne krav til uddannelserne og disses kvalitet omsættes til god praksis. Dekanen uddelegerer ansvar til den eller de personer, der er bedst egnede til at varetage opgaven. Dekan, institutleder, studieleder og studienævn har i forening ansvaret for opfølgning på uddannelses- og undervisningsevalueringer. Kvalitetsarbejdet varetages i det daglige tæt på uddannelserne gennem studieledelsen, studieadministration og de enkelte underviseres aktiviteter.

Ledelses- og organisationsstrukturen sikrer, at der løbende er mulighed for systematisk udvikling af uddannelserne – blandt andet gennem den årlige uddannelsesredegørelse, som institutterne afgiver om deres kvalitetssikringsarbejde til direktionen. Proces for behandling og godkendelse fremgår af de enkelte procedurer.

Direktionen foretager strategiske drøftelser af overordnede opmærksomhedspunkter i relation til uddannelserne på baggrund af uddannelsesredegørelsen, og vurderer, om der er behov for væsentlige ændringer i uddannelsesporteføljen eller ressourcetildelingen til de enkelte uddannelser. Direktionen vurderer desuden, om der er behov for at justere kvalitetssikringssystemet.

2. Godkendelse, tilsyn og regelmæssig evaluering af uddannelser

Det Humanistiske Fakultet tilstræber til enhver tid at udbyde forskningsbaserede uddannelser, som i konstruktion og tilrettelæggelse understøtter de studerendes læringsudbytte, faglige progression og gennemførsel, og som på bedst mulig vis opfylder aktuelle samfundsmæssige behov.

Fakultetet sikrer, at målsætningen opfyldes, ved at have procedurebeskrivelser for udformning af nye uddannelser, studieordninger og kursusbeskrivelser, undervisningsevaluering, intern monitorering og evaluering af uddannelser, ekstern evaluering af uddannelser, internationalisering og dialog med interne og eksterne interessenter. Procedurerne sikrer, at det løbende arbejde med kvalitetssikring og udvikling af uddannelser sker på et veldokumenteret grundlag.

3. Bedømmelse af de studerende

Udprøvning og anden bedømmelse af de studerendes videntilegnelse er en integreret del af fakultetets uddannelser.

Både deltagelse i en prøve og den efterfølgende bedømmelse skal af både studerende og undervisere opfattes som fagligt meningsfuldt og logistisk velfungerende. Dette sker ved at sikre, at de studerende er informeret om relevante krav, forpligtelser, rettigheder og praktiske forhold, samt at de udprøves af kompetente eksaminatorer på et fagligt sammenhængende grundlag.

Studienævnet sikrer, at der er overensstemmelse mellem kravene i den nationale kvalifikationsramme om viden, færdigheder og kompetencer, uddannelsernes kompetenceprofiler, læringsmål og udprøvning. Studienævnet sikrer, at uddannelsens fagelementer samlet set understøtter uddannelsens kompetenceprofil samt dens faglige progression.

Opfyldelsen af disse målsætninger monitoreres løbende på baggrund af bl.a. prøveresultater, klagestatistikker, censorformandskabernes årlige beretninger samt andet samarbejde med censorformandskaberne.

4. Kvalitetssikring af undervisers kompetencer

Det Humanistiske Fakultets målsætning er, at undervisningen skal være kendetegnet ved at være forskningsbaseret og pædagogisk/didaktisk veltilrettelagt. Forskningen skal således være integreret i undervisningen, jf. KUs fælles pædagogiske retningslinjer og Uddannelsespædagogisk Charter for Det Humanistiske Fakultet – Københavns Universitet.

Undervisningen skal på bedst mulig vis inddrage den enkelte studerende i undervisningen og understøtte den studerendes læringsproces.

Opfyldelsen af denne målsætning sker i høj grad gennem et fleksibelt undervisningsudbud, så den nyeste forskning kan inddrages i undervisningen uden revision af studieordningen.

Målsætningen vurderes i forbindelse med uddannelsesevalueringen, ligesom den inddrages i den løbende interne monitorering og evaluering af uddannelserne. På medarbejderniveau er målsætningen en del af grundlaget for ansættelsessamtaler og for medarbejderudviklingssamtaler med deltids- og fuldtidsansatte undervisere.

Det Humanistiske Fakultet sikrer, at dets undervisere besidder relevante og veludviklede kompetencer og kvalifikationer inden for læring og undervisning. Ved ansættelse af såvel HVIP’er som DVIP’er lægges vægt på pædagogisk og didaktisk erfaring. For lektorers og professorers vedkommende lægges der vægt på kvalifikationer svarende til f.eks. adjunktpædagogikum samt den samlede undervisningsportfolio. Undervisningsportfolio anvendes både som et bedømmelsesgrundlag i forbindelse med stillingsansøgninger og som et refleksions- og læringsredskab for den enkelte underviser.

Kvalitetssikringen af den engelsksprogede undervisning understøttes af Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP), der tilbyder ansatte sproglig kompetenceudvikling.

5. Læringsressourcer og støtte til de studerende

Fakultetet ønsker, at den studerende oplever proaktiv, kvalificeret og rettidig service og vejledning om studierelaterede spørgsmål, og at studie- og karrierevejledning understøtter den studerendes gode gennemførelse, herunder at den studerende støttes i at foretage bevidste og afklarede valg om uddannelse og karriere.

Et godt og inspirerende studie- og læringsmiljø er et vigtigt fokusområde på Det Humanistiske Fakultet, og derfor indgår dette område som en integreret del i mange af de aktuelle strategier jf. 2016 - Det Humanistiske Fakultets strategi – Københavns Universitet. Fakultetet ønsker at understøtte aktiviteter, der øger kontakten mellem studerende og undervisere.

Disse ønsker har udmøntet sig i en række tiltag, der skal understøtte de studerendes læring i løbet af uddannelsen. Tiltagene fokuserer både på fysiske og ikke-fysiske aspekter af uddannelserne for at sikre, at de studerende får de bedst mulige vilkår for at lære, tilegne sig kompetencer, trives og gennemføre deres uddannelser på normeret tid.

Fakultetet fokuserer på en god faglig og social studiestart, der medvirker til at mindske frafald og øge gennemførslen, således at de studerende har mulighed for at trives og gennemføre uddannelsen på normeret tid.

Fakultetets sikrer udviklingen af området gennem undervisningsevalueringer, de lovpligtige undervisningsmiljøvurderinger (UMV), erfaringer fra studie- og karrievejledningen og dialog med de studerende i forskellige fora. For at sikre de studerende et studieforløb af højeste kvalitet har fakultetet vedtaget et uddannelsespædagogisk charter (jf. ovenfor om kvalitetssikring af undervisers kompetencer).

De studerende skal have forskningskontakt, hvilket sikres gennem aktiv deltagelse i undervisningen og gennem tilstedeværelseskrav. Kontakt til undervisere sikres gennem studieprocessamtaler og talentprogrammer. I uddannelsesredegørelserne og uddannelsesevalueringerne monitoreres studerendes forskningskontakt i form af STÅ/VIP-ratio.

6. Ledelsesinformation

Det Humanistiske Fakultets informationsindsats vedrørende kvalitetssikring af uddannelserne har dels som mål at kunne levere data til brug for målrettet styring af uddannelserne til gavn for de studerende, dels at imødekomme offentlighedens behov for viden om uddannelserne.

Det Humanistiske Fakultet indsamler, analyserer og anvender relevant information med henblik på effektiv monitorering og udvikling af fakultetets uddannelser og aktiviteter. Helt centralt i dette arbejde er uddannelsesredegørelser og uddannelsesevalueringer, der sikrer, at institutterne forholder sig til nyeste nøgletal og andre relevante informationer, og at der følges op på eventuelle problematiske forhold.

7. Offentliggørelse af information

Det Humanistiske Fakultet offentliggør informationer i henhold til ”Bekendtgørelse af lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne” og interne procedurer på området. Informationer af fælles karakter hører under dekanatet (eller i visse tilfælde rektoratet), mens uddannelses-/insti­tut­specifikke informationer offentliggøres af instituttet.

Fakultetet efterlever Københavns Universitets politik om offentliggørelse af evalueringsdata, evalueringsplaner og evalueringsrapporter.

Denne kvalitetssikringspolitik træder i kraft 1. november 2014.