Denne ph.d.-afhandling indbefatter den første kvalitative og filosofiske undersøgelse af det grundlæggende, men oversete fænomen ”dobbelt bogholderi,” der er karakteristisk for det skizofrene spektrum (SSD). Dobbelt bogholderi referer til en følelse af at eksistere i to dimensioner af virkeligheden på samme tid, nemlig en dagligdagsvirkelighed fælles for alle og en privat psykotisk virkelighed. Afhandlingen undersøger dette ved hjælp af fænomenologiskinspirerede semistrukturerede interviews med 25 personer der lider af SSD samt filosofisk begrebsarbejde. Det er en eksplorativ undersøgelse af dobbelt bogholderi, der angår hvordan det opleves fra patientens eget subjektive perspektiv. Derudover har afhandlingen til formål at undersøge filosofiske spørgsmål, der opstår i forbindelse med denne undersøgelse.
Begrebet om dobbelt bogholderi er blevet negligeret i den nuværende mainstream
psykiatri, men er i de seneste årtier blevet genopdaget i traditionen for fænomenologisk psykopatologi samt filosofiske diskussioner vedrørende karakteren af skizofrene vrangforestillinger. Disse studier beskæftiger sig dog hovedsageligt med teoretiske spørgsmål vedrørende vrangforestillingers beskaffenhed. På linje med den fænomenologiske tilgang argumenterer afhandlingen for, at dobbelt bogholderi ikke blot er et spørgsmål om at have
modstridende overbevisninger, men snarere afspejler en strukturel forandring af
virkelighedsoplevelsen. Fra et fænomenologisk perspektiv kan de to virkeligheder eksistere side om side uden at komme i konflikt med hinanden fordi overbevisningerne i psykotiske oplevelser ikke synes forankrede i den fælles dagligdagsverden. Med andre ord er de to virkeligheder ikke blot forskellige, men kan ikke bedømmes efter samme standard (inkommensurabilitet).
Overordnet set argumenterer afhandlingen for, at dobbelt bogholderi er mere
omfattende end blot at være et fænomen, der vedrører vrangforestillinger. Snarere synes dobbelt bogholderi at angå selve måden psykosen viser sig på. Dobbelt bogholderi går på tværs af adskillige psykotiske symptomer og er desuden på spil i den præmorbide fase inden udviklingen af psykose samt i skizotypi (dvs. en ikke- eller før-psykotisk del af skizofrenispektret). Afhandlingen har til formål at identificere det fælles fænomenologiske træk, der knytter sig til de forskellige kliniske manifestationer af dobbelt bogholderi, så som vrangforestillinger,
hallucinationer, sygdomsindsigt og Anderssein (dvs. en følelse af at være fundamentalt anderledes end andre mennesker).
Ph.d.-afhandlingen er bygget op omkring fire artikler. Artiklerne følger efter hinanden i den forstand, at den første artikel behandler det centrale begrebsmæssige og kliniske arbejde, der lagde grunden for det empiriske-kvalitative studie, hvilket præsenteres i henholdsvis den anden og tredje artikel. Den fjerde artikel præsenterer en begrebsmæssig og filosofisk diskussion, der bygger på indsigter fra de første tre artikler.
I den første artikel bestemmes det fælles fænomenologiske træk ved dobbelt bogholderi som en ustabilitet i artikulation af subjektiviteten, hvor subjektet oplever sig fremmed for sig selv. Mere præcist er der en specifik form for andethed på spil inden for subjektivitetens immanens, som indebærer en følelse af et gennembrud til en anden ontologisk dimension af virkeligheden. Dette er udtryk for en Gestalt, der sætter et specifikt aftryk på de forskelligartede
kliniske manifestationer.
Den anden artikel præsenterer den empirisk-fænomenologiske undersøgelse af dobbelt bogholderi. De fleste patienter beskrev at have oplevelsen af at være i kontakt med en anden dimension af virkeligheden, der oftest føltes mere virkelig end virkeligheden. Den psykotiske virkelighed blev for det meste holdt adskilt fra den fælles og hverdagsagtige virkelighed. Ingen af patienterne anså deres tilstand som en lidelse på linje med somatiske sygdomme.
Den tredje artikel fokuserer på udviklingen af dobbelt bogholderi forud for udtalte
oplevelser af at leve i to virkeligheder gennem fænomenet Anderssein. Anderssein er nævnt i den fænomenologiske psykopatologi som et aspekt af den skizofrene grundforstyrrelse (selvforstyrrelser), men på trods af fænomenets betydning er det sjældent blevet behandlet systematisk i litteraturen. De fleste patienter beskrev at de oplevede en diffus følelse af dobbelthed forud for udviklingen af en mere eksplicit følelse af at eksistere i to virkeligheder. Udviklingen af dobbeltheden var forbundet med følelser af at være grundlæggende forskellig fra andre mennesker og en følelse af at eksistere et andet sted end i virkeligheden, der i tiltagende grad blev oplevet som kunstig eller uvirkelig. Afhandlingen argumenterer for at
psykose udvikler sig gradvist og i forlængelse af disse eksistentielle og strukturelle forandringer.
Den fjerde artikel behandler primært det følgende spørgsmål: hvis psykose anses som noget der er adskilt fra og ikke er integreret i den fælles hverdagslige virkelighed, implicerer det i så fald den simple modstilling af psykose og virkelighed, som afhandlingen har til hensigt at kritisere? Gennem en læsning af Merleau-Ponty og Heidegger argumenterer jeg for en forståelse af den psykotiske virkelighed som en strukturel forandring af (inter)subjektivitet i dens dynamiske relation til andethed. Dette muliggør en forståelse af dobbelt bogholderi som
14 en fordobling af virkelighedens modsætningsfulde væsen, snarere end en fremkomst af to virkeligheder.
Implikationerne for en fænomenologisk-empirisk undersøgelse af dobbelt bogholderi er følgende: (1) at opnå en bedre forståelse af psykosens grundlæggende væsen samt dens udvikling ved skizofreni; (2) at udstyre klinikere med en begrebsliggørelse af dobbelt bogholderi og således forbedre behandlingen og minimere risikoen fro noncompliance; (3) et psykoterapeutisk fokus på at hjælpe patienter med at finde forankring i den fælles hverdagsverden frem for et overdrevent fokus på at behandle åbenlyse psykosesymptomer.