Denne Ph.D. afhandling præsenterer logiske modeller til at studere awareness, attention og implicit ræsonnering, i forhold til hvordan de påvirker vores overbevisninger (beliefs) og viden (knowledge). Koncepterne udgør centrale aspekter af vores tænkning. Via awareness kan vi forestille os verden og danne bevidste tanker om den; ved at fokusere vores attention kanaliserer vi vores tænkning og lærer informationer om det rige omgivende miljø, vi lever
i; gennem implicit ræsonnering har vi viden om og behandler disse oplysninger uden at aktivere vores eksplicitte tækning, uden bevidsthed. Koncepterne er uløseligt forbundet, og også bundet sammen med vores epistemiske attituder: awareness udgør indholdet af vores tænkning, vores tro og viden; attention leder til et sådant indhold ved at modtage informationer fra omverdenen; implicit ræsonnering former dette indhold uden at agenten er bevidst omkring det.
Afhandlingen præsenterer en formel analyse af disse begreber via epistemisk-logiske modeller, hvor koncepterne kan identificeres og relateres til hinanden, og hvor vi undersøger den indflydelse, de har på vores epistemiske attituder. Afhandlingen indeholder fire artikler. Artikel 1 og 2 udforsker spørgsmål relateret til de subjektive perspektiver på en given situation, som forskellige niveauer af awareness leder til, og foreslår modeller til at relatere dem indbyrdes såvel som med et mere objektivt perspektiv med fuld awareness. Artikel 2 introducerer specifikt et begreb om implicit viden i unawareness-strukturer (unawareness structures). Disse er modeller for awareness, som er blevet bredt anvendt til at studere mikroøkonomiske temaer, og som oprindeligt kun operererede med eksplicit viden. Introduktionen af implicit viden baner vej for studier af implicit kognition i beslutnings- og spilteori.
Med artikel 3 bevæger vi os mod studiet af attention. Vi præsenterer en dynamisk model for selektiv opmærksomhed (selective attention), hvor agenten kun lærer en del af det der sker omkring hende, ved kun at være opmærksom på denne del, opdatere sine overbevisninger med hensyn til denne del, og beholde sine overbevisninger om alt andet. Artikel 3 præsenterer derefter en udvidet version af denne model, hvor agenter også kan opdatere deres overbevisning med hensyn til ting som de ikke er opmærksomme på (ikke har attention omkring). Deres overbevisninger bliver da opdateret med såkaldte standardværdier (default values). Da alle disse modeller ofte ender med at blive meget store, er det relevant at undersøge om det er muligt at definere dem mere kompakt. Artiklen viser at dette er muligt. Artikel 3 giver overordnet set en vigtig brik til forståelsen af hvordan selektiv opmærksomhed påvirker vores overbevisninger. Endelig binder artikel 4 de tre koncepter sammen og præsenterer en dynamisk model for awareness, attention og implicit læring.
Implicit læring er den læring, der sker uden agenters awareness og som skaber implicit viden. Artikel 4 tager de første skridt mod en analyse af interaktionen mellem attention og awareness såvel som dynamikken i implicit læring og den effekt det har på vores eksplicitte overbevisninger.
Som optakt til de fire artikler giver vi en introduktion, der illustrerer og forbinder
artiklerne i et overordnet perspektiv. Herefter giver vi en mere detaljeret introduktion til de formalismer, som afhandlingen bygger på. Afhandlingen afsluttes med opsummerende bemærkninger om de præsenterede resultater og bud på fremtidigt arbejde