Denne Ph.D.-afhandling udforsker omfanget og de ideologiske rødder af polarisering og uenighed om klimaforandringerne i den danske befolkning. Den består af tre empiriske studier indenfor klimakommunikation, miljøpsykologi, social- og politisk psykologi.
Klimaforandringer kræver udfordrende strukturelle og adfærdsmæssige ændringer. Historisk set har politisk polarisering forhindret koordineret klimahandling og drevet benægtelse af klimavidenskab, især i USA. Denne ‘ideologiske kløft’ er undersøgt omfattende i engelsksprogede lande. Imidlertid adskiller Danmark sig markant fra USA politisk, og vi forstår derfor dårligt, hvordan ideologiske faktorer påvirker klimaholdningerne i Danmark.
Dette understreger nødvendigheden af lokal viden for at fremme den danske grønne omstilling.
I Artikel I, Polarization within Consensus?, segmenterede vi en nationalt repræsentativ stikprøve (N = 1365) og identificerede seks klimaholdningssegmenter. Højreorientering, hierarkiske og individualistiske verdenssyn var forbundet med mere negative klimaholdninger. En tværkulturel sammenligning viste, at danskernes klimaholdninger er mindre polariserede og mere bekymrede end de amerikanske. I Artikel II, Comparing Attitudinal Structures Between Political Orientations, undersøgte vi strukturelle forskelle i,
hvordan højreorienterede og venstreorienterede grupper opfatter klimaforandringerne. Vi formaliserede holdninger som netværk og sammenlignede højre- og venstreorienterede netværk. Dette afslørede både ligheder og forskelle i centrale holdningselementer og korrelationsmønstre. I artikel III, Intersectional Climate Communication, undersøgte vi igennem et socialt identitetsperspektiv effekten af intersektionelle frames (beskeder fokuseret specifikt på klimamigration) på offentlige holdninger til klimaet. Igennem et kausalt design (N = 843) fandt vi, at intersektionelle budskaber ikke polariserede klimaholdninger. Dog øgede de mistilliden til afsenderen.
Fælles for alle tre undersøgelser var konklusionen af en stor enighed mellem danskerne i holdningerne til klimaforandringerne. Der er variationer - især med hensyn til engagement og vilje til handling - men der er ingen kløft. Endelig afsluttes afhandlingen med en diskussion af projektets relevans for spørgsmålet om en ideologisk kløft og perspektiver på normativitet indenfor forskning i klimaholdninger og -kommunikation.