EU og Erindringspolitik: Refleksive Samfund
Museer, mindesmærker og officielle undskyldninger – kampen om hvordan vi skal huske vores fælles fortid er altid i gang. Hvordan udkæmpes den og hvordan påvirker den europæiske og de nationale erindringspolitikker hinanden? Oplæg og debat med Sara Dybris McQuaid (RIKO), Morten Heiberg(KU) og Tea Sindbæk Andersen (KU).
I Danmark blev en buste af Frederik V smidt i Københavns kanal, fordi en gruppe kunststuderende og -undervisere ikke brød sig om Danmarks kolonialistiske fortid. I Ungarn er kommunisttidens monumentale statuer af Marx, Engels, Lenin samt ungarske kommunistiske ledere nu samlet i en park lidt udenfor Budapest og i Spanien har Højesteret bestemt, at diktatoren Fransisco Francos grav kunne flyttes fra De Faldnes Dal, hvor også 34.000 ofre for Den Spanske Borgerkrig ligger begravet. Både borgere og regeringer på nationalt plan engagerer sig aktivt i, hvordan offentligheden bør huske fortiden. Forskellige EU-medlemsstater har i perioder haft opgør med dele af deres egen historie og udviklet politik for blandt andet museers udstillinger, mindesmærker eller officielle undskyldninger. Også EU har længe forholdt sig normativt til vores fælles erindringer om for eksempel Holocaust, kommunisme, kolonialisme og terrorisme og hvordan de fremstilles på fælles steder som museer, pladser, statuer og skolebøger skal fremstilles. EU-Parlamentet udgav endda i 2015 en rapport om ”Fremtidens Europæiske Erindringspolitik” og EU’s rammeprogram ”Horizon 2020” har støttet bred forskning i, hvordan man som samfund husker bedst: etisk og refleksivt.
Med eksempler fra Spanien, Balkan og Storbritannien spørger vi: Hvordan påvirker europæisk og national erindringspolitik hinanden gensidigt? Hvordan udkæmpes kampen om, hvordan historien skal opfattes internt i medlemsstaterne? Hvordan påvirker den interne kamp om historieforståelsen opbakningen til det europæiske samarbejde?
Oplægsholdere
- Anine Hagemann, Rådet for International Konfliktløsning (RIKO)
- Rasmus Nørlem Sørensen, Demokrati i Europa Oplysningsforbundet (DEO)
Debatrækken 'Europæiske Spændingsfelter'
Debatten er del af debatrækken Europæiske Spændingsfelter. At bevare fred, forhindre konflikt og styrke den international sikkerhed er et af de centrale mandater i det europæiske samarbejde. EU har ry for at nedtone konflikter ved at omdanne højspændt politik til lavtekniske spørgsmål. I debatrækken spørger vi: Hvordan fungerer den strategi sammen med det nationale niveau, hvor konflikt kan være afgørende for at mobilisere vælgere?
I seks arrangementer med udgangspunkt i sundhed, terrorisme, migration, sprog, klima og erindringspolitik debatterer vi hvordan normer, institutioner og politik spiller – og støder – sammen i det europæiske samarbejde. Dette arrangement er nr. 6/6
Debatrækken er arrangeret af RIKO (Rådet for International Konfliktløsning) i samarbejde med DEO og Københavns Universitet og er støttet af Europa-Nævnet.