Ny forståelse af forholdet mellem katastrofer og samfundet

Projektets formål er at afdække, hvordan katastrofer som jordskælv, tsunamier mv. påvirker samfundet og vice versa. Det humanistiske bidrag er at undersøge den modernekatastrofeforestilling, dvs. de kulturelle forestillingsbilleder, vi har om katastrofen, og som eksempelvis kan findes i katastrofefilm, medier, fotokunst, udstillingspraksisser og litteratur.

Et eksempel fra forskningen

Studier af forløbet umiddelbart efter orkanen Katrina i USA’s sydstater viser, at myndighederne som den første respons aktiverede det repressive apparat (politi, militær, fængsler mv.) for at imødegå plyndringer og andre forbrydelser. Derved blev de menneskelige omkostninger ved Katrina langt højere, end hvis der i stedet var blevet sendt ambulancer og hjælpearbejdere til de hårdest ramte områder straks. Forskningen peger på, at denne respons fra myndighederne i høj grad byggede på de kulturelle forestillinger om katastrofer, sådan som de er blevet skabt af CNN og filmindustriens katastrofefilm. Katastrofen blev derfor pga. myndighedernes håndtering af situationen i vidt omfang også en kulturelt betinget katastrofe.

Impact og formidling

HUM’s andel i projektet forventes at skabe viden om vores forestillinger om katastrofer samt styrke vores bevidsthed om, hvordan disse forestillinger påvirker samfundets respons på katastrofer. Forskerne arbejder på at opnå følgende samfundsimpact:

• Generelt at øge den folkelige bevidsthed om katastrofers konsekvenser for samfundet og om, hvordan samfundets respons på katastrofer er med til at påvirke deres omfang. Målet er ved hjælp af løbende formidling gennem medierne dels at kvalificere dækningen af katastrofer, der oftest fremstilles som katastrofefilm, dels at fremme en kritisk bevidsthed
  
  Måling/vurdering af impact: Oversigt over indlæg i medier, (deltagelse i) åbne arrangementer, udstillinger på museer, antal besøg på projektets hjemmeside og (anvendelse af) læringsmateriale og dokumentarfilm. Opnået impact: I 2012 skrev alle danske gymnasielever dansk stil om katastrofer, bl.a. på grundlag af en artikel af Isak Winkel Holm.

• At skabe et disaster knowledge room med forskere fra alle seks fakulteter på KU. Dette forum skal i tilfælde af en katastrofe samle eksperter, der skal levere relevant, tværfaglig baggrundsviden til medierne – og dermed undgå individuelle eksperters reaktive besvarelse af spørgsmål fra medierne i øst og vest (denne del af projektet kræver ekstern finansiering)
  
  Måling/vurdering af impact: Oversigt over ekspertbidrag, herunder såvel dagsordensættende som dagsaktuel formidling, fx i forbindelse med mediedækningen af katastrofer.

• At åbne et udstillingssted for samtidskunst ved navn ”1755” (efter året for jordskælvet i Lissabon). Her skal malerier af den genkendelige hverdags sammenbrud samt videoer og installationer om overlevelse under og efter en katastrofe skabe folkelig dialog om og refleksion over eksistentielle, kulturelle og politiske perspektiver ved katastrofer. Foreningen ”1755” er stiftet, og en postdoc i kuratering, finansieret af Novo Nordisk Fonden, er ansat til at forestå etableringen af udstillingsstedet. Desuden bidrager Bikuben Fonden med støtte til at sætte udstillinger op med en række udenlandske kunstnere.
  
  Måling/vurdering af impact: Antal besøgende og medieomtaler af udstillinger/udstillingsstedet.

Læs mere

Om projektet ”Changing Disasters"