Forskning i værdier kvalificerer integrationsdebatten

Migration og mobilitet har op gennem historien haft afgørende betydning for samfundsudviklingen. Også i nutiden påvirker folkevandringer helt konkret arbejdsmarkedsforhold, politisk kultur og national identitet og herunder ikke mindst spørgsmålet om, hvilke værdier, der giver et samfund dets sociale sammenhængskraft. Disse emner tiltrækker sig stor opmærksomhed i den aktuelle politiske situation med flygtningekrise og migration fra Mellemøsten og Nordafrika mod Europa.

Netop den sociale sammenhængskraft er et centralt tema i professor Nils Holtugs forskning. Han er leder af Centre for Advanced Migration Studies (AMIS) og bidrager selv bl.a. til migrationsforskningen med analyser af værdiers betydning for sammenhængskraften i det danske samfund.

Politikere taler ofte for en bestemt indvandringspolitik eller integrationspolitik med henvisning til, at de danske værdier trues af indvandringen, og at den sociale sammenhængskraft dermed sættes under pres. Men der er forskellige bud på, hvad de danske værdier består i, og hvilke værdier, der ligger til grund for sammenhængskraften.

I forbindelse med et stort forskningsprojekt, som Nils Holtug har modtaget en Sapere Aude Topforsker-bevilling fra Det Frie Forskningsråd til, undersøger han de forskellige argumenter i debatten, herunder hvilke idealer for det politiske og sociale fællesskab, de hviler på. Argumenterne baserer sig i varierende grad på fx nationalistiske, republikanske, liberale og multikulturalistiske præmisser, og han undersøger bl.a., hvordan disse præmisser harmonerer med kerneværdier i det liberale demokrati.  Samtidig undersøger han empirisk forskellige forestillinger eller hypoteser om, hvilke sæt af værdier der skaber et samfund med en stærk sammenhængskraft, forstået som et samfund med en høj grad af tillid og solidaritet.

Den nationalkonservative forestilling bygger på en idé om, at et samfund har en større social sammenhængskraft, hvis borgerne deler en national identitet og kultur og nationale traditioner. Ifølge den liberale forestilling er det basale liberaldemokratiske principper om frihed, lighed og tolerance, der fremmer tillid og solidaritet og dermed sammenhængskraft i samfundet. Endelig er det ifølge de såkaldte multikulturalister anerkendelsen af de kulturelle forskelle i befolkningen, der skaber tillid og solidaritet mellem borgerne.

Sammen med kolleger undersøger Nils Holtug disse hypoteser om sammenhængen mellem værdier og social sammenhængskraft. Er det fx således, at danskere, der identificerer sig med andre danskere på baggrund af en fælles dansk national kultur også har højere tillid til og solidaritet med deres medborgere?

Det empiriske studie er baseret på en spørgeskemaundersøgelse, gennemført i samarbejde med Danmarks Statistik i 2014. Dette studie giver også Nils Holtug og hans kolleger mulighed for at sammenligne etniske danskeres og ikke-vestlige indvandreres og efterkommeres holdning til centrale værdier i det liberale demokrati.

De påviser en overvældende tilslutning blandt både etniske danskere og ikke-vestlige indvandrere og deres efterkommere til centrale værdier i det liberale demokrati som ’demokratisk deltagelse’, ’lige muligheder for alle uanset køn, etnicitet eller social baggrund’ og ’pligt over for samfundet til at arbejde, hvis man kan’.

Analysen afslører dog også forskelle mellem de to samfundsgrupper, hvad angår tilslutningen til elementer af henholdsvis ytringsfrihed og religionsfrihed. Langt flere etniske danskere mener, at det hører med til ytringsfriheden ’at kunne kritisere enhver religion’. Omvendt mener langt flere indvandrere og efterkommere, at ’muslimske kvinder bør have lov til at bære tørklæde, hvis de fx arbejder i et supermarked’.

Impact
Denne viden spiller en vigtig rolle som baggrund for integrationspolitiske initiativer i Danmark. Nils Holtugs forskningsresultater blev bragt i medierne op til folketingsvalget i juni 2015, og en række kronikker, debatindlæg og interviews i landsdækkende dagblade, blogs, radio mv. bidrager under den aktuelle flygtningekrise til at højne det generelle vidensniveau i befolkningen og blandt politikere.

Med midler bevilget af Det Strategiske Forskningsråd i 2009 har Nils Holtug gennemført et forskningsprojekt under overskriften ’Social sammenhængskraft og etnisk diversitet’ i samarbejde med Københavns Kommune og det daværende integrationsministerium. Projektet har styrket videngrundlaget for integrationsindsatsen i kommunen. Eksempelvis har Nils Holtug på seminarer mv. fremlagt analyseresultater for embedsværket som baggrund for kommunens konkrete arbejde med integration.

Nils Holtug er ligeledes ved flere lejligheder er blevet inviteret til at holde oplæg i diverse ministerier, bl.a. om social sammenhængskraft og om flygtningekrisen, og han har siddet i en række ekspertpaneler  for fx Det Etiske Råd og for Teknologirådet.

Analyse i Politiken den 12. juni 2015: Integration. Nydanskere deler danske værdier.

Artikel i Politiken den 17. august 2015: Vi glemmer vores principper, når vi diskuterer flygtningepolitik.

Radiointerview med Nils Holtug i DR P1-udsendelsen Apropos – Befolkning den 12. november 2015.

Forskningsartikel i tidsskriftet Ethnicities, december 2010: Immigration and the politics of social cohesion.