Biblioteksudvikling: fra collection til connection

Dorte Skot-Hansen

Samtidig er der forskningsbaserede indikationer på, at de danske folkebiblioteker op gennem det 20. århundrede spillede og fortsat har potentiale for at spille en vigtig rolle i udviklingen af civilsamfundet og for styrkelsen af den demokratiske kultur og vidensniveauet på tværs af sociale og kulturelle skel.

Såvel politikere og embedsværk i kommunerne som praktikere på bibliotekerne og arkitekter, der arbejder med at ombygge og nybygge biblioteker, har manglet forskningsbaseret viden om, hvilke funktioner det fysiske bibliotek kan varetage i fremtiden. Derfor bad Styrelsen for Bibliotek og Medier i 2010 forskerne på den daværende Danmarks Biblioteksskole om at udvikle en ny model for fremtidens folkebibliotek i viden- og oplevelsessamfundet. De tre forskere ved Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA) (tidl. Danmarks Biblioteksskole) påtog sig denne opgave. Resultatet blev modellen De fire rum, som er inkorporeret i rapporten Folkebibliotekerne i vidensamfundet. Den illustrerer en vision for biblioteket og dets virkeområde ved at beskrive fire forskellige rum eller universer, som biblioteket kan indeholde. Modellen viser, hvordan biblioteket kan udvikles fra at være en passiv samling af bøger og andre medier til at være et aktivt mødested for skabelse af forbindelser mellem mennesker, oplevelser, læring og inspiration.  De fire rum lapper ind over hinanden og omfatter både det fysiske og det digitale bibliotek:

Inspirationsrummet er baseret på oplevelser. Her har brugerne adgang til litteratur, kunst, film, musik og underholdning, og her vil fx være arrangementer med kunstnere. Rummet skal fremme adgangen til oplevelser som en vigtig komponent i menneskers identitetsdannelse og kulturforbrug.

Læringsrummet er baseret på at opdage og lære nyt. Det indeholder fx e-læringsfaciliteter, spørgetjenester, foredrag og adgang til en række videnressourcer, analoge såvel som digitale. Læring ses her som en dialogisk proces, der tager udgangspunkt i brugerens egne erfaringer og ønsker.

Møderummet er baseret på brugernes deltagelse, fx i møder om lokalpolitiske emner eller studiekredse. Rummet omfatter også facilitering af netværk, idet en central idé er at skabe en platform for, at mennesker med forskellig kulturel baggrund og forskellige interesser og værdier møder hinanden i et segmenteret samfund.

Det performative rum giver mulighed for brugernes egne, kreative aktiviteter som fx at spille, optage og mixe musik, redigere video og med professionel bistand fra bibliotekspersonalet distribuere deres produkter via sociale medier mv.

Modellen er udarbejdet på grundlag af forskernes besøg på biblioteker og interviews med biblioteksledere i bl.a. Danmark, Norge og USA. Det empiriske materiale er analyseret i lyset af forskernes kulturteoretiske viden om kulturinstitutioners rolle i det senmoderne samfund.

Impact

Med fire-rums-modellen sætter forskerne begreber på funktioner og muligheder i fremtidens bibliotek. Derved kommer forskernes arbejde til at virke som et kommunikationsredskab for lokalpolitikere og bibliotekets fagfolk, når de skal italesætte bibliotekets potentiale. Begrebsliggørelsen muliggør endvidere samarbejde med andre fagfolk inden for fx arkitektur og byplanlægning om udvikling af biblioteket som en placemaker, et mødested i byrummet, der har særlige, arkitektoniske kvaliteter og fungerer som magnet for borgere på tværs af kulturelle skel.

Fire-rums-modellen har leveret inspiration til ny- og ombygning af adskillige biblioteker i Danmark. Kulturstyrelsen har med finansiel støtte fra Realdania udarbejdet et såkaldt modelprogram, som giver inspiration og viden til de kommuner, der står foran større biblioteksprojekter. Dorte Skot-Hansen har fungeret som konsulent for programmet, der er struktureret efter den ovennævnte fire-rums-model. Eksempelvis er Aarhus Kommunes nye hovedbibliotek, DOKK1, bygget ud fra en vision, der er stærkt inspireret af modellen. Bygningen indeholder både bibliotek, borgerservice og en lang række aktivitetsmuligheder for borgerne med innovation, kreativitet og teknologi som omdrejningspunkt.

Dorte Skot-Hansen, Casper Hvenegaard Rasmussen og Henrik Jochumsen har gennem en lang række foredrag om fire-rums-modellen i Danmark og udlandet påvirket arbejdet med biblioteksudvikling. Modellen er samtidig blevet spredt over hele verden gennem biblioteksfeltets egne konferencer og netværk og kaldes f.eks. i Sverige nu ”den danske model”.