Bag tremmer - fængsel eller zoo? – Københavns Universitet

Forside > Nyheder > Kunst, kultur og design > Bag tremmer - fængsel ...

20. november 2008

Bag tremmer - fængsel eller zoo?

KUNST OG KULTUR

I en ny afhandling ’Amerikanske fængselsbilleder. Om kunst, kultur og indespærring i samtidens USA’ undersøger ph.d-stipendiat Devika Sharma, hvordan fængslet bliver fremstillet i samtidig amerikansk kunst og kultur.

I løbet af de seneste 30 år har det amerikanske fængselsvæsen gennemgået en dramatisk udvikling, der har resulteret i, at den amerikanske fængslingsrate i dag er den højeste i verden. Siden midten af 1970’erne er antallet af indsatte vokset år for år, og den aktuelle samlede fængselsbefolkning på 2,3 millioner mennesker er helt uden fortilfælde i amerikansk historie.

Forestillingen om fængslet

Devika Sharma bruger begrebet fængselsbillede om kulturens modeller for, hvordan fængslet forestilles og sættes ind i større kulturelle sammenhænge. Hun fortæller, at et af de fængselsbilleder, som man ofte ser konkretiseret i amerikansk kultur, er forestillingen om, at fængslet er lidt ligesom en zoologisk have med de indsatte som vilde dyr bag tremmer:

- Når den amerikanske forfatter og tidligere straffefange Edward Bunker beskriver fængslet som en ’animal factory’ i sin roman af samme navn, trækker han på dette fængselsbillede - selv om det hos Bunker i høj grad er selve fængslet, der forvandler den indsatte til et vildt dyr. Og når tv-kanalen National Geographic ind imellem programmer med titler som ’Krokodillekrønikker’ og ’Vild med slanger’ viser dokusoaps fra USA’s berygtede fængsler, implicerer man også netop billedet af fængslet som en slags zoo.

Signalement af amerikansk kultur 

Devika Sharmas mål med afhandlingen er trefoldigt: Dels vil hun diskutere aspekter af den amerikanske fængselskultur, dels vil hun analysere en række vigtige amerikanske kunstneres arbejde, og dels bruger hun fængselsbillederne som prisme for at give et signalement af amerikansk kultur i dag. Hun nærmer sig det amerikanske fængselsvæsen værkanalytisk og tværæstetisk ved at analysere en række nyere amerikanske værker, hvori fængslet er et fremtrædende motiv: Romaner af Jonathan Lethem, Walter Mosley og Jonathan Franzen; fotografier af Taryn Simon; film af Frank Darabont og Matthew Barney; tegninger af Susan Crile samt skulpturer af Louise Bourgeois.

Analysen af værkerne er struktureret omkring fem temaer, som Devika Sharma udpeger som knudepunkter i forestillingerne om det amerikanske fængsel: race, uskyld, undtagelse, umenneskelighed og hjem:

- Det er en grundlæggende pointe i min afhandling, at værkerne ikke alene synliggør en række fængselsbilleder, men også bearbejder billederne. I den forstand er værkerne politiske: De udstiller og ombryder de måder, hvorpå det amerikanske fængsel lader sig tænke, og dermed gør de også hidtil usete aspekter af den amerikanske fængselsvirkelighed tilgængelig for refleksion.

Tankevækkende tal

Fængselsvæsenets forvandling har været motiverende for Devika Sharmas arbejde med afhandlingen. Mens vi i Danmark har godt 60 indsatte per 100.000 indbyggere, er det tilsvarende tal i USA i dag 760, og man skal ifølge Devika Sharma se til Rusland for at finde rater, der kommer bare i nærheden af de amerikanske:

- Antallet af indsatte i USA er tankevækkende. Man kan på den baggrund betegne det amerikanske fængselsfænomen som en slags masseindespærring, der er i familie med det sovjetiske Gulag; arbejds- og straffelejrene i det tidligere Sovjetunionen, hvor massevis af fanger blev anbragt på ubestemt tid. For en national kultur, som ellers har friheden som sit vartegn, er det her nye nationale karakteristikum påfaldende.

Kontakt

Hvis du vil vide mere om afhandlingen, kan du kontakte post.doc. Devika Sharma.

Du kan også læse om forskningen på Institut for Kunst- og kulturvidenskab.