Vores identitet forbliver intakt trods lammelse og begrænset social kontakt

Er vi mennesker afhængige af social kontakt for at fastholde en identitet? Eller har vi en selv-identitet, som kan eksistere uafhængigt af sociale forbindelser? Det diskuterer neuroforskere, filosoffer og psykologer i disse år, blandt andet med udgangspunkt i det sjældne locked-in-syndrom, som efterlader patienterne totalt lammede i hele kroppen bortset fra øjnene, som de kan blinke med, når de har brug for at kommunikere med omverdenen. Tilstanden er en fundamental livsforandring, som giver patienterne et stærkt begrænset socialt liv, selv om de stadig er ved fuld bevidsthed.

Et berømt eksempel på en person med locked-in-syndrom er den nu afdøde redaktør for modemagasinet Elle Jean-Dominique Bauby, som – totalt lammet – skrev en bog ved at blinke bogstaverne til en assistent. Bogen med titlen Dykkerklokken og sommerfuglen blev senere filmatiseret.

En række internationale forskere, der har undersøgt patienter med locked-in-syndrom, konkluderer, at patienterne i en vis forstand ophører med at være personer, når deres sociale liv ophører. Det er professor Dan Zahavi fra Københavns Universitets Center for Subjektivitetsforskning uenig i:

- Der er ingen tvivl om, at vores personlighed og identitet bliver dannet i samspil med omgivelserne, og at vi på mange måder er dybt afhængige af social kontakt. Det er der næppe nogen, der er uenige i. Men det, forskerne her siger, er meget mere radikalt: De siger, at hvis vi har et stærkt begrænset socialt liv, og hvis andre mennesker ikke løbende anerkender vores identitet, så ophører vi dybest set med at være personer. Vi har med andre ord kun en selv-identitet, når andre siger, at vi har, siger Dan Zahavi.

Tag udgangspunkt i folks egne oplevelser

Dan Zahavi kritiserer i artiklen ”Locked-In Syndrome: a Challenge to Standard Accounts of Selfhood and Personhood?” i tidsskriftet Neuroethics tankerne om, at en lammelse som locked-in-syndrom udgør en udfordring af vores normale opfattelse af personlig identitet:

- Et af problemerne ved de undersøgelser, jeg kritiserer, er, at de bunder i fejlagtige og ureflekterede antagelser om, hvad det vil sige at være et selv og en person. Og her har de forkerte teorier altså praktiske konsekvenser, siger Dan Zahavi og fortsætter:

- Vi skal ikke glemme, at personer med locked-in-syndrom er ved fuld bevidsthed. Deres kognitive færdigheder er intakte. De har oplevelser og erindringer og præferencer. De har fortsat livsværdier og principper, de tilslutter og identificerer sig med. Så skønt deres sociale liv er stærkt begrænset, og skønt de ikke længere kan kontrollere deres krop, forbliver de personer.

- Vi skal heller ikke glemme, at der er masser af eksempler på mennesker, der uden at fejle noget selv vælger at leve socialt isoleret, men som alligevel fortæller om stor tilfredsstillelse og livsglæde trods manglen på social kontakt. Et berømt – og ekstremt – eksempel er den buddhistiske nonne Tenzin Palmo, som boede alene i en hule i Nepal i 12 år, de sidste tre år i fuldstændig isolation. Ingen vil vel sige, at hun ophørte med at være en person og have en selv-identitet, da hun var isoleret fra omverdenen? spørger Dan Zahavi.

Fra søgte tankeeksperimenter til den virkelige verden

Inden for bevidsthedsforskningen har det længe været populært at tage udgangspunkt i mere eller mindre søgte tankeeksperimenter som fx hjernetransplantationer og teleportering, når det handlede om menneskelig bevidsthed og identitet. Men de senere år er der kommet fokus på virkelige menneskers virkelige oplevelser, som fx locked-in-syndrom, og det mener Dan Zahavi er et fremskridt:

- Selv om jeg ikke mener, at locked-in-syndrom er et godt eksempel på en lidelse, som for alvor sætter spørgsmålstegn ved vores gængse forståelse af identitet og personlighed, er det positivt, at forskningen har flyttet sig og nu beskæftiger sig med cases fra den kliniske virkelighed. Men det er vigtigt at understrege, at man bør inddrage patientens egen oplevelse af situationen, hvis man vil forstå lidelsen og dens konsekvenser, siger Dan Zahavi og slutter:

- Der er nemlig en stor risiko for, at mennesker, der ikke selv kan vide, hvordan det føles at leve med fx total lammelse, projicerer deres egen frygt og deres egne forestillinger over på patienten. Set udefra er locked-in-syndrom jo en forfærdelig lidelse, som de fleste tænker må give en stærkt forringet livskvalitet. Men det er bare ikke det, patienterne selv fortæller, når de får lov til det. De fortæller derimod om en overraskende stor livskvalitet.

Dan Zahavi bruger i sin egen forskning cases fra psykiatrien, hvor patienter kan opleve stærke forstyrrelser af deres personlighed. I nogle tilfælde kan de opleve at have flere personligheder, eller at de har tanker, som ikke er deres egne. Disse psykiske tilstande udgør ifølge Dan Zahavi sammen med demens og Alzheimers eksempler på lidelser, som forskere med fordel kan undersøge nærmere, hvis de gerne vil udfordre vores normale opfattelse af identitet og personlighed.

Kontakt

Professor Dan Zahavi
Center for Subjektivitetsforskning
Københavns Universitet og University of Oxford
Mail: zahavi@hum.ku.dk  
Telefon: 35328690

Emner