Cathrinesminde Teglværk 1732-1993. En fortælling om Teglværksegnen. 1994 (20:00 min.)

Cathrinesminde Teglværk ved Illerstrand på Broagerland er oprettet 1732 af to gårdmænd fra Mølmark en kilometer derfra.
Cathrinesminde var det første teglværk af i alt otte ”bondeteglværker” ved Illerstrand, oprettet i 1700- og 1800tallet. De lå side om side over en strækning på godt en kilometer med tilhørende arbejderboliger.

Teglværksejerne

Cathrinesminde Teglværk havde flere forskellige ejere i sine første ca. 100 år. I 1837 blev det købt af gårdejer Andreas Hollensen fra Mølmark. Hans søn Mathias overtog teglværket i 1852.

Mathias Hollensen var gift med Anna Cathrine Jepsen fra landsbyen Skelde på Broagerland. Hun var kendt for sin fremstilling af Pottkäse, som skaffede familien en betydelig indtægt. Det fortælles, at denne ekstra indtægt satte familien i stand til i 1880 at dele ejendommen mellem sønnerne Mathias og Andreas, så den ene søn arvede gården og den anden teglværket.

Teglværket måtte nu have en særskilt ejerbolig, og denne fine rødstensvilla på bakken over for teglværket fik navnet Cathrinesminde til minde om Andreas Hollensens mor. Efterhånden er navnet også blevet betegnelsen for teglværket, som ellers hed Hollensens Teglværk.

Fornyelsen

Andreas Hollensens teglværk var et af de store på Illerstrand, og han magtede at investere i fornyelser. I 1891 blev der givet tilladelse til opførelse af de tre arbejderboliger, der endnu står på stedet som en del af Teglværksmuseet.

I 1892 fik Andreas Hollensen tilladelse til at bygge en moderne ringovn, men han døde, inden planen blev virkeliggjort. I stedet blev moderniseringen med dampmaskine gennemført af hans enke og af sønnen, Chr. Hollensen, og der blev bygget nye tørrelader og en afskibningsbro i 1890’erne. Dermed var Cathrinesminde blevet et moderne teglværk af den type, der dominerede teglfremstillingen indtil 1960’erne.

Ringovnene gav langt større produktion og bedre brændselsøkonomi end de gamle kammerovne og var et stort fremskridt for de teglværker, som indførte dem. For de øvrige blev konkurrencen hårdere.

Cathrinesminde havde en produktionskvote på 1,1 mio enheder i 1894. De øvrige syv teglværker ved Illerstrand havde kvoter på 400.000 hver.
I 1938 var der kun ét teglværk tilbage ved Illerstrand, nemlig Cathrinesminde. Til gengæld var produktionskvoten nu 2,4 mio enheder, som blev fremstillet med en arbejdsstyrke på 10-12 mand, og flere af familierne boede i Cathrinesmindes arbejderboliger.

Frem til lukningen i 1968

Da Andreas Hollensen døde i 1892, blev teglværket drevet videre af hustruen og den kun 17-årige søn Christian. Han ejede teglværket til 1943, hvor han kom af dage, da han på udskibningsbroen fik et slagtilfælde og faldt i fjorden.

Chr. Hollensen gik i 1920’erne direkte fra at bruge dampmaskiner til at bruge elmotorer som trækkraft. Han arbejdede selv aktivt for udbredelsen af elektricitet, idet han var bestyrelsesmedlem i Andelsselskabet Sønderjyllands Højspændingsværk.

Efter Chr. Hollensen blev teglværket overtaget af datteren Margrete og svigersønnen Knud Jensen, som fortsatte driften indtil 1968.

I 1960érne gik teglværkerne over til de såkaldte tunnelovne, hvor produkterne i en tunnel kører gennem en brændingszone. Det var en stor investering, som ikke alle teglværker magtede. På Cathrinesminde var vurderingen, at det ikke kunne svare sig, og teglværket måtte nedlægges. Den sidste brænding fandt sted i 1968.

Herefter var der flere ejere af det nedlagte teglværk, og på et tidspunkt blev der også drevet minkfarm, før hele området og produktionsbygningerne henlå ubenyttet og langsomt forfaldt år efter år.

De tidlige Teglværker ved Flensborg Fjord

Siden middelalderen har der ligget teglværker ved Flensborg Fjord, de fleste i nærheden af Flensborg og på fjordens sydside. På begge sider af fjorden kendes i alt 63 teglværker gennem tiden.

Fra 1700-tallet voksede en klynge teglværker frem fra Rinkenæs over Egernsund og Nybøl Nor til Illerstrand. På denne strækning havde teglværkerne ideelle muligheder for teglfremstilling til eksport. Leret lå ved kysten, og brænde kunne skaffes dels fra tørvemoserne i baglandet og dels fra områdets skove.

Mursten og tagsten blev udskibet direkte fra teglværkerne til København, til danske provinsbyer, til byer ved Østersøen og som ballast til skibe i Vestindienfart.

Teglværkerne ved Illerstrand blev anlagt af bønder, og mange af teglværksslægterne i hele området har ejet teglværkerne i mange generationer, næsten som herremændene.

Teglværkerne ca. 1900-2000

På hele teglværksegnen var der fra slutningen af 1800-tallet en meget sammensat befolkning med en stor arbejderklasse, der bestod af sønderjysk samt tilrejsende udenlandsk arbejdskraft fra Posen, Lippe-Detmold og Sverige, og der taltes sønderjysk, tysk og svensk.

Hertil kom skippere og sømænd, småbønder og tjenestefolk, fiskere og daglejere. Og på toppen af samfundet storbønder og teglværksejere.

Omkring 1900 var der over 40 teglværker på nordsiden af Flensborg Fjord. De var sluttet sammen i en fælles salgsorganisation, som fordelte produktionskvoter mellem sig og forsøgte at styre markedet. Salgsorganisationen Forenede Teglværkers samlede produktionskvote var i 1894 53 mio teglenheder: mursten, tagsten og drænrør.

De største teglværker havde kvoter på 3-7 mio enheder og de mindste 400.000 enheder.

I 1938 var der 12 teglværker tilbage i salgsorganisationen Forenede Teglværker, men takket være den nye teknologi med ringovne og maskiner kunne de alligevel producere lige så meget som i 1894.

I 2023 var der på egnen kun seks teglværker tilbage, men de udgør fortsat den største teglværksklynge i Norden.

Teglværksprojektet ved Flensborg Fjord

Teglværksprojektet udviklede sig i årene 1980-86 til et gensidigt inspirerende samarbejde mellem folk og forskere, kunstnere og formidlere.

Idéudvikling
Udgangspunktet var at finde frem til et egnet og engagerende lokalt emne for et nyskrevet egnsspil, der skulle opføres i Gråsten området.

Med et forslag i 1979 fra Karsten Biering (lektor ved Institut for Folkemindevidenskab ved Københavns Universitet) og Arne Aabenhus (teatermand og kulturel ildsjæl i Sønderjylland) blev arbejdslivet og dagliglivet i beg. af 1900-tallet på de mange lokale teglværker valgt som relevant tema for egnsspillet.

Der forelå imidlertid næsten ingen publikationer eller andet tilgængeligt materiale om denne betydningsfulde lokale industri gennem århundreder.

Indsamling
Det grundlæggende kildemateriale blev fra 1980 indsamlet af folkemindeforskeren Karsten Biering og historikeren Steen Ove Christensen (Institut for Folkemindevidenskab) sammen med en række universitetsstuderende og i nært samarbejde med museumsinspektør Inge Adriansen, Museet på Sønderborg Slot.

Der blev foretaget arkivstudier på Rigsarkivet i Aabenraa, lavet interviews med mange ældre teglværksarbejdere og -ejere samt indsamlet fotografier, arbejdsredskaber og teglprodukter i privateje til brug for en særudstilling.

Museet på Sønderborg Slot havde i sit magasin kun en stor samling af teglprodukter – fortrinsvis form- og figursten med tilhørende forme samt arkivalier - fra det for længst nedrevne (1928) store Rendbjerg Teglværk.

Særudstillingen
Det nye indsamlingsarbejde måtte således stort set starte fra bunden.
Det første resultat var en stor, voksende og meget velbesøgt særudstilling på Museet på Sønderborg Slot i efteråret 1981.

For første gang kom teglværksarbejderne og deres liv ”på museum”, og mange af de besøgende teglværksarbejdere bidrog undervejs med fotografier, oplysninger, arbejdsredskaber og teglprodukter. For de fleste var det første gang, de besøgte et museum.

Særudstillingen måtte derfor inddrage flere rum og forlænges fra de oprindeligt planlagte 3 måneder til i alt 14, og op mod 100.000 besøgende har set udstillingen.

Øvrig formidling
Teglværksprojektet udviklede sig desuden til også at omfatte en vandreudstilling til folkebiblioteker m.v., nyskrevne bøger og artikler, undervisningshefter og emnekasser til folkeskolen i samarbejde med Amtscentralen for Undervisningsmidler. Desuden blev der produceret radio-, TV- og videoprogrammer og holdt en lang række foredrag og videoforevisninger for et meget stort publikum.

Teglværksspillet
Ud fra det indsamlede materiale og en lokal rådgivningsgruppe med tidligere teglværksarbejdere skrev dramatikeren Søren Chr. Hansen teglværksspillet ”Til arbejdet – liv eller død!”

Teglværksspillet blev med Finn Bredahl Jørgensen som instruktør opført som friluftsspil i somrene 1982-84 ved det nedlagte og forfaldne ringovnsteglværk Cathrinesminde. Her fungerede de gamle tørrelader og ringovnen med skorstenen som helt autentisk kulisse, og tilskuerne havde udsigt til Flensborg Fjord i baggrunden.

Skuespillet skildrede 3 generationers arbejde og liv fra 1885-1938 og blev set af mere end 10.000 tilskuere, fortrinsvis fra lokalområdet.

Alene på friluftsscenen var der ca. 100 medvirkende (heraf mange børn), mens yderligere omkring 130 deltog i de mange praktiske arbejder bag scenen, med kostumer, scenografi og rekvisitter, dans og musik, etablering af spilleplads og tilskuertribune, PR-arbejde, billetsalg og P-vagter.

Forestillingen i juni 1984 blev optaget af DR TV og i redigeret form sendt sammen med interviews af projektleder Arne Aabenhus og et par ældre teglværksarbejdere. De fortalte om det liv, de selv havde levet – og som nu kunne opleves på friluftsscenen og desuden blev formidlet i TV.

I juni 1984 blev der desuden afholdt et stort internationalt seminar i Gråsten med deltagere fra 16 lande om egnsspil i de nordiske lande. Efter oplevelsen af Teglværksspillet rejse deltagerne videre til lokalspil i Sverige.

Senere egnsspil med teglværkstemaer
I 1991-92 opførtes et nyskrevet egnsspil ”At sejle er at leve” med Arne Aabenhus som projektleder om Egernsund egnens småskibsfart. Fra beg. af 1700-tallet og frem til 1950’erne har den haft stor betydning for de mange teglværkers afsætning af produkterne.

I 1998 opførtes et nyskrevet egnsspil med Arne Aabenhus som projektleder: ”Stene for brød”, med fem historiske nedslag om teglets betydning og teglproduktionens vilkår gennem 800 år.

I juni 2002 blev Teglværksspillet genopført i en ændret scenografi, ligeledes med stor lokal tilslutning, og denne gang med lergraven som spilleplads og kulisse.

Teglværksspillet 1982-84 skabte grundlag for, at der siden hvert andet år (undtagen i coronatiden) er blevet opført et nyskrevet historisk egnsspil med sønderjyske temaer - alle kaldt ”Teglværksspillet” - på Cathrinesminde Teglværk med lokale amatører og fortrinsvis professionelle instruktører.

Teglværksprojektet blev også til stor inspiration for en lang række nyudviklede egnsspilprojekter overalt i Danmark i de følgende mange år. Der var tale om en bred tværfaglig bevægelse med rod i DATS - Dansk Amatør Teater Samvirke (nu Dansk Amatørteater og Scenekunst) og bredt lokalt samarbejde i foreningslivet.

Teglværksprojektets omfang og organisering
I hele Teglværksprojektet arbejdede omkring 300 mennesker, og de mange bredspektrede indsamlings-, forsknings- og kulturaktiviteter blev organiseret i en flad struktur med en række selvstyrende og selvsupplerende arbejdsgrupper under en central styregruppe med Arne Aabenhus som formand, projektleder og drivende kraft. Det var også ham, der gennem en lang række fondsbevillinger og andre tilskud fik skabt det økonomiske grundlag for Teglværksprojektet ved Flensborg Fjord.

Cathrinesminde Teglværksmuseum

Teglværksprojektet ved Flensborg Fjord skabte også det politisk-økonomiske grundlag for og den folkelige opbakning til købet og en gennemgribende restaurering af hele det stærkt forfaldne Cathrinesminde Teglværk med henblik på at skabe et helt nyt teglværksmuseum.

Under en storm i 1985 skete der store ødelæggelser, og teglværket henlå delvist i ruiner. Men allerede i 1986 påbegyndtes genopbygningen.

Restaurering af bygningerne
Sønderjyllands Amt, de tre teglværkskommuner: Gråsten, Broager og Sundeved, LO, SiD (nu 3F) og arbejdsgiverforeningen og salgsorganisationen De Forenede Teglværker blev drivkraften bag arbejdet med at restaurere bygningerne og indrette et teglværks- og sønderjysk industrimuseum under Museet på Sønderborg Slot, der indtil 2016 har drevet Teglværksmuseet som en filial/afdeling.

Restaureringsarbejdet blev udført som et beskæftigelsesprojekt for unge arbejdsløse i de tre teglværkskommuner og modtog tilskud fra en lang række fonde samt materialer fra flere lokale teglværker. Omkring 800 unge har fra 1986-1993 arbejdet med restaureringen, der i alt kostede ca. 12 mio kr.

I forbindelse med restaureringen blev der indsamlet yderligere fotos, teglprodukter og arbejdsredskaber.

Åbning af Teglværksmuseet
Cathrinesminde Teglværksmuseum åbnede den 19. august 1993 med bl.a. Dronning Ingrid og turist- og kommunikationsminister Arne Melchior som gæster samt mange repræsentanter for Sønderjyllands Amt og de tre teglværkskommuner samt en fyldt sal med lokale gæster.

Cathrinesmindes Venner
Allerede i 1987 stiftedes Cathrinesmindes Venner og fik med Arne Aabenhus som (mangeårig) formand hurtigt over 400 medlemmer. Omkring årtusindskiftet var det steget til ca.700, men gennem årene er antallet af medlemmer langsomt reduceret til 279 i 2022.

Foreningen har sammen med Teglværksmuseet fra 1988-2020 udgivet et velredigeret teglværks- og industrihistorisk årsskrift med mange forskellige temaer. Desværre er udgivelsen stoppet.

Foreningen står fortsat bag Teglværksspillene, der produceres hvert andet år med nyskrevne manuskripter om den sønderjyske historie. ”Det lille Teater” i Gråsten med de mange amatørteatermedlemmer er samarbejdspartner. Men der er åbent for alle interesserede til at medvirke både på og bag scenen.

Mange frivillige fungerer desuden som omvisere på Teglværksmuseet, og Cathrinesmindes Venner afholder foredrag og flere årlige temaudflugter.

Kulturmåned på Teglværksmuseet
På Teglværksmuseet afholdes siden 1994 i maj hvert andet år fire arrangementer med ca. 1.200 gæster (i 2019) til en udsolgt ”kulturmåned” med optræden af landskendte foredragsholdere, sangere og musikere, arrangeret af tidl. borgmester i Broager kommune, Jørn Lehmann Petersen, som døde i 2022. Han stod i spidsen for en lille gruppe af tidl. kommunale chefer og politikere i den daværende Broager Kommune, og arbejdsgruppens hovedformål er at fastholde og udvikle Cathrinesminde også som kulturcenter.

”Det levende teglværk”
Siden 2017 har Teglværksmuseet i samarbejde med Landsbylaugene på Broagerland og ”Det lille Teater” i Gråsten inviteret til ”Det levende Teglværk”, et forløb over tre- fire dage, hvor arbejdssituationer på teglværket og i husholdningerne o. 1900 genskabes med 50-60 frivillige aktører og 500-2.000 årlige museumsgæster.

Historisk Værksted
Forløberen til ”Det levende Teglværk” var oprettelsen i 1992 af Historisk Værksted, hvor Broager Kommune finansierede en pædagogisk deltidsstilling på Teglværksmuseet.

En af de væsentlige aktiviteter var ”En dag i leret” hvor skoleelever gennem årtier aktivt deltog som teglværksarbejdere, husmødre og medhjælpende børn i teglværkslivet, som det formede sig i beg. af 1900-tallet.

Utallige skoleklasser har gennem årtierne været i sving. Det anslås, at der samlet frem til 2017 har deltaget ca. 8.000 skoleelever og ca. 700 lærere.

Med den nye leder, der var ansat fra 2003-2017, blev blandt flere pædagogiske aktiviteter omkring den omgivende natur også udviklet et nyt tilbud med særligt fokus på teglværksbørnenes liv.

Desuden blev der i mange efterårsferier afholdt arrangementer særligt for børn og unge.

Historisk Værksted er nedlagt, og i stedet tilbyder Museum Sønderjylland dagsarrangementer til 3.000 kr. med to instruktører. Mellem 2020-2024 har der i alt deltaget 40 skoleklasser (i gennemsnit 8 årligt) til ”En dag i leret” og ”Børn omkring et teglværk. Efterspørgslen er dalet noget i de senere år og vurderes til bl.a. at skyldes prisfastsættelsen.

De pædagogiske aktiviteter på Teglværksmuseet har gennem mere end 30 år bidraget til at styrke mange børn og unges personlige oplevelse af lokalsamfundets vilkår og særpræg i historisk perspektiv.

Andre arrangementer
På Teglværksmuseet afholdes der fortsat en kunstudstilling, arr. af Broagerlands Kunstforening, en koncert og Halloween aktiviteter.
Og som nævnt i kapitlet oven for om Teglværksspillet vises desuden egnsspil hvert andet år.

Det traditionelle julemarked over to weekender med o. 8.500 besøgende (2019) er fra 2024 aflyst, fordi Museum Sønderjylland har hævet lejeprisen drastisk og varslet yderligere prisstigninger for de kommende år.

Andre publikumsorienterede aktiviteter er også forsvundet, f.eks. den årlige husflidsudstilling.

Teglværksmuseet i dag
Siden oprettelsen i 1993 blev genstandsområdet udvidet til også at omfatte den øvrige industrihistorie i Sønderjylland. I 2007 udpegede Kulturarvsstyrelsen Teglværksmuseet til et af de 25 mest betydningsfulde industrihistoriske mindesmærker i Danmark.

Teglværksmuseet blev siden oprettelsen i 1993 drevet som en filial/afdeling af Museet på Sønderborg Slot. Siden 2007 under Museum Sønderjylland, der fra 2017 omfatter 11 besøgssteder/museer, og med fortsat varm lokal opbakning.

Der kommer ca. 16.000-17.000 gæster årligt i sæsonen fra april til november og er dermed et af de mest populære besøgssteder under Museum Sønderjylland.

Cathrinesminde er både teglværksmuseum og kulturcenter med bred forankring i foreningslivet.

Den store omorganisering på Teglværksmuseet
Siden den sidste museumsinspektør på Cathrinesminde gik på pension i 2017 har der ikke været ansat nogen faginspektør med tjeneste på Teglværksmuseet.

I forbindelse med den nye ledelses store omorganisering af Museum Sønderjyllands mange museer og samlinger blev Teglværksmuseet fra 2018 nedgraderet til et ”besøgssted” og bemandet med 3-4 museumsværter og en håndværker.

Den fortsatte indsamling, forskning og formidling af den sønderjyske industrihistorie er ligeledes nedprioriteret siden omorganiseringen.

Teglværksmuseets udgivelse af årsskriftet og andre publikationer i samarbejde med Cathrinesmindes Venner er siden 2020 også gået i stå. Det skyldes Museum Sønderjyllands centralisering af alle funktionsområder, og at der derfor ikke længere er nogen selvstændig økonomi eller museumsinspektør med beslutningskompetence på stedet.

Midlertidig lukning
På grund af meget høje energiudgifter i forbindelse med
corona epidemien skulle Museum Sønderjylland finde store besparelser på driften og lukkede derfor Teglværksmuseet m.fl. midlertidigt og afskedigede alle medarbejderne fra 1. november 2022. Heldigvis kunne museet genåbne med udgangen af marts 2024.

Teglværksmuseet i fremtiden
I Museum Sønderjyllands forskningsstrategi 2020-2025 lader det til, at ledelsen ikke længere prioriterer systematisk indsamlings- og forskningsvirksomhed omkring teglværkshistorien.

Man deltager heller ikke længere aktivt i Foreningen Teglværksinitiativerne i Danmarks forsknings-formidlingsvirksomhed eller i det dansk-tyske samarbejde omkring virtuel formidling af teglværks- og industrihistorie i organisationen Industrimuseum Slesvig med 11 museer.

Til gengæld satser ledelsen i Strategiplan 2024-2028 på, at udstillingerne skal moderniseres.

Cathrinesminde omfatter 7 hektar med store landskabelige værdier, og stedets rolle som udflugtsmål og station på vandreruten Gendarmstien skal desuden udvikles med henblik på en mærkbar forøgelse af besøgstallet og dermed indtjeningen. I den forbindelse er der indkøbt en kaffevogn.

I 2025 planlægges der en forkortelse af Teglværksmuseets åbningstid.

Filmen om Cathrinesminde Teglværk

Filmen om Cathrinesminde Teglværk 1732-1993 har siden 1994 været vist i museumsbiografen for et meget stort publikum og er desuden versioneret på tysk.

Den er i 2016 forkortet fra 29:30 min. til 20 min. og samtidig også versioneret på engelsk i samarbejde med museumsinspektør Torben A. Vestergaard, Teglværksmuseet, og fotograf og redigeringstekniker René Christensen, Københavns Universitet, så de tre sprogudgaver kan vises fortløbende inden for 1 times modul.

Filmen er produceret af Karsten Biering, lektor ved det daværende Center for Arbejderkulturstudier i samarbejde med den daværende AV/ITV-afd., Københavns Universitet og har modtaget tilskud fra bl.a. A.P. Møller Fonden.

Efter de mange år med anslået mindst 50.000 visninger har Museum Sønderjylland i 2024 som led i moderniseringen af formidlingen produceret en ny film (10 min.) om arbejdet på et ringovnsteglværk som Cathrinesminde i beg. af 1900-tallet.

Begge film er i 2024 vist sideløbende på Teglværksmuseet.

Karsten Biering, november 2024

Noter

Denne artikel bygger også på Karsten Biering og Torben A. Vestergaards artikler i booklet, 35 s., til DVD: Cathrinesminde Teglværk 1732-1993.En fortælling om Teglværksegnen. Udg. Af Foreningen Danmarks Folkeminder i samarbejde med Museum Sønderjylland Cathrinesminde Teglværk. 2009.
I www.teglhistorie.dk har Verner Bjerge udarbejdet en liste over ca. 3.000 kendte teglværker i Danmark gennem tiden.
I www.teglhistorie.dk har Jørgen G. Berthelsen udarbejdet en meget omfattende liste over litteratur om teglværker og teglsten.
I www.teglhistorie.dk har Carl Jørgen Schousboe i 2024 udarbejdet et kort over de 11 igangværende teglværker i Danmark, herunder de 6 teglværker ved Egernsund, Nybøl Nor og Gråsten.
Litteratur:
Adriansen, Inge, Karsten Biering & Steen Ove Christensen: Teglværker ved Flensborg Fjord. 100 år i billeder. Gråsten 1984, 101 s., ill.
Adriansen, Inge, Finn Bredahl Jørgensen & Arne Aabenhus: Teglværksprojektet ved Flensborg Fjord – fra idé til virkeliggørelse. Gråsten 1986, 88 s., ill.
Adriansen, Inge & Steen Ove Christensen: Cathrinesminde Teglværk – et nyt sønderjysk museumsinitiativ. Udg. af Den selvejende institution Cathrinesminde, 12 s., ill. Artiklen har også været trykt i Nordslesvigske Museer, bd. 14, 1987.
Adriansen, Inge: Kvinder i teglindustrien gennem tre generationer. I: Arbejderhistorie 34, april 1990, s. 2-17.
Adriansen, Inge: Industrien på museum. Om dokumentation af sønderjysk industrihistorie. I: Nordslesvigske Museer, 17, 1993, s. 41-52.
Adriansen, Inge: Boligforhold i teglindustrien gennem 100 år. I: Sønderjysk Månedsskrift 1992, s. 155-159, ill.
Adriansen & John Kronborg Christensen: Arbejderboligerne ved Cathrinesminde. Årsskrift for Cathrinesminde Teglværksmuseum og Cathrinesmindes Venner 1993, 31 s., ill.
Adriansen, Inge (red,): Fra ruin til museum. Beskæftigelsesprojektet på Cathrinesminde Teglværk 1986-1993. Årsskrift for Cathrinesminde Teglværksmuseum og Cathrinesmindes Venner 1994, 36 s., ill.
Adriansen, Inge: De Forenede Teglværker i Egernsund 1894-1994. Fra Als og Sundeved bd. 71, 1994, 108 s., ill.
Adriansen, Inge & Egon Rasmussen (red.): Stene for brød. Teglværksspillet på Cathrinesminde. Årsskrift for Cathrinesminde Teglværksmuseum og Cathrinesmindes Venner 1998, tilegnet Arne Aabenhus på hans 85 års dag 18. oktober 1998, s. 1-40, ill.
Albeck, Ann Merete, Torben A. Vestergaard & Lieselotte Eick-Rühmann: Industrilandskabet omkring Cathrinesminde Teglværk. Årsskrift for Museum Sønderjylland Cathrinesminde Teglværk og Cathrinesmindes Venner 2013, s. 8-77, ill.
Andersen, Lars: Teglindustrien – teknologi og levevilkår. I: Fabrik og Bolig nr. 2, 1985, s. 3-13.
Askgaard, Helle: Den sønderjyske industris udvikling fra 1920 til 1970. Kulturgeografiske Skrifter, bd. 8, 1970. [Om teglværker s. 102-127].
Berthelsen, Jørgen G. & Verner Bjerge: Stemplede mursten og gulvtegl. Forlaget Tegl 2006.
Biering, Karsten: ”Polske” gæstearbejdere, der blev bofaste i Sønderjylland.
I: Nordslesvigske Museer, bd. 12, 1985, s. 142-148, ill.
Biering, Karsten: Fire fortællinger om barndom og opvækst i teglværksmiljøet ved Flensborg Fjord. Lydforlaget Infoko, Tønder, 1990. Kassettebånd 90 min.
Biering, Karsten: Murstensproduktion på Carl Matzens Teglværk, Egernsund. Produceret af Center for Arbejderkulturstudier, Københavns Universitet. Video (VHS), 32 minutter, 1992.
Biering, Karsten: ”Min filosofi har været ikke at have for megen gæld!” Teglværksejer Carl Matzen fortæller om sig selv og sit teglværk. Produceret af Center for Arbejderkulturstudier, Københavns Universitet. Video (VHS) 18 minutter, 1992.
Biering, Karsten: Murværk. Det traditionelle teglstensbyggeri [nybyggeri i Vollerup ved Sønderborg]. Produceret af Center for Arbejderkulturstudier, Københavns Universitet. Video (VHS) 35 min, 1993.
Biering, Karsten: Tegl og Teglværk. Tre videoprogrammer om teglproduktion og teglværkshistorie. Amtscentralen i Sønderjylland, 1993, 24 s., ill. Også trykt i udvidet udgave i Årbog for Arbejderbevægelsens Historie 1992, s. 136-156, ill.
Biering, Karsten: Cathrinesminde Teglværk 1723-1993. En fortælling om Teglværksegnen. Udgivet af Foreningen Danmarks Folkeminder i samarbejde med Museum Sønderjylland Cathrinesminde Teglværk, 2009, DVD 29:30 minutter med ekstramateriale s/h fotos om bygningernes forfald i beg. af 1980’erne og nyere farvefotos. DVD’en er ledsaget af booklet 35 s. med tekster på dansk og tysk af Karsten Biering & Torben A. Vestergaard.
Bolvig, Axel (red.): En tysk kunstnerkoloni ved Egernsund. [Udstillingskatalog] Gl. Holtegaard, 1987, 64 s., ill.
Brinck, Ann: Flensborg Fjord – Danmarks teglværksegn. I: Industrisamfundets miljøer i Sønderjylland. Årsskrift for Cathrinesminde Teglværksmuseum og Cathrinesmindes Venner 2005, s. 10-28, ill.
Christensen, Steen Ove: Arbejderboliger på teglværkerne ved Egernsund. I: Fabrik og Bolig nr. 2, 1981, s. 3-18, ill.
Dragsbo, Peter & Gundula Hubrich-Messow: Industrimuseum Slesvig/Industriemuseum Schleswig. Museet på Sønderborg Slot 2004, 48 s., ill.
Duggen, Harald: Ziegeleien entlang der Flensburger Förde. Teglværker langs med Flensborg Fjord. Eget forlag 1989, 388 s., ill.
Duus, Arne: Rendbjerg Teglværk 1783-1928. Fabriksdrift af første rang her i landet. Årsskrift for Cathrinesminde Teglværksmuseum og Cathrinesmindes Venner 1996, s. 3-39, ill.
Ellehauge, Claus: Skibe fra Egernsund og Gråsten. Maritim Historisk Forening for Egernsund og Gråsten. I kommission hos Forlaget Wisby og Wilkens, 206, 463 s., ill.
Frederiksen, Christian: Historisk Værksted på Cathrinesminde. Årsskrift for Cathrinesminde Teglværksmuseum og Cathrinesmindes Venner 1995, s. 5-29, ill.
Furdal, Kim: Fra Posen til Egernsund. I: Sønderjyske Museer, 2011, s. 27-37, ill.
Hansen, Hans Munk: Teglbrænding i Rinkenæs sogn. Årsskrift for Cathrinesmindes Venner 1992, s. 3-24, ill.
Harsberg, Vibeke: Træk af den sønderjyske industris udvikling 1850-1964. Studier udgivet af Historisk Samfund for Sønderjylland, 1988, 140 s. [Om teglværker: s. 44-59]
Industri Industri. 25 stk. dansk kulturarv. Heri: Cathrinesminde Teglværk – Danmark bliver grundmuret, s. 122-129. Danfoss på Als – Fra landbrugsegn til industriområde, s. 158-165. Udgivet af Kulturarvsstyrelsen 2005, 208 s., ill.
Junker, Jette Bie & Thomas Lyngbye: Cathrinesminde Teglværksmuseum. Vejledning til produktionsrundgang og katalog til udstilling om teglets historie. Årsskrift for Cathrinesminde Teglværksmuseum og Cathrinesmindes Venner 2002, 144 s., ill.
Jørgensen, Finn Bolt: Kalk og Tegl i 100 år. Kalk- og Teglværksforeningen af 1893, 231 s., ill.
Kjærgaard, Thorkild & Thomas Lyngby: Matzens Teglværk, Egernsund. Årsskrift for Cathrinesminde Teglværksmuseum og Cathrinesmindes Venner 2001, s. 7-35, ill.
Korse, August: Teglbrændingens historie på Broagerland. I: Fra Als og Sundeved, bd. 37, 1958, s. 75-92.
Kristensen, Mariann (red.): Cathrinesminde Teglværk og Museum. Årsskrift for Museum Sønderjylland Cathrinesminde Teglværk og Cathrinesmindes Venner 2018, s. 4-43.
Lisberg, Lone: Beboerne i arbejderboligen ved Cathrinesminde Teglværk. I: Sønderjysk Månedsskrift nr. 5, 1992, s. 160-164, ill.
Nationalprojekt Danmarks Teglværker. Teglværker fra 1800-2023. www.Teglhistorie.dk
Nielsen, Leif Hansen: Ad industriens vej. Studier i den slesvig-holstenske industri 1864-1914 med særlig henblik på Nordslesvig. Skrifter udgivet af Historisk Samfund for Sønderjylland nr. 97. 2007. [Om teglværker s. 129-146]
Paulsen, Kim Jacobus: De danske teglværker 1997 [oversigt over igangværende teglværker]. Årsskrift for Cathrinesminde Teglværksmuseum og Cathrinesmindes Venner 2004, s. 31-42, ill.
Petersen, Jørn Lehmann: Kulturmånederne på Cathrinesminde. Cathrinesmindes Venner og Museum Sønderjylland Cathrinesminde Teglværksmuseum. Årsskrift 2019-20, s. 6-86, ill.
Rendboe, John: De var der bare! Om børnearbejde ved teglværker. I: Børn og Boliger. Årsskrift for Cathrinesminde Teglværksmuseum og Cathrinesmindes Venner 2004, s. 31-42, ill.
Rendboe, John: Industrimuseum Slesvig – en statusrapport 2004. Udgivet af Sønderjyllands Amt. 61 s, ill. [Om Cathrinesminde Teglværk s. 3-8]
Rønne, Bent Vedsted: Småskibsfart fra Egernsund og Fjordegnen. Skrifter fra Museumsrådet for Sønderjyllands Amt, 6, 1994, 117 s., ill.
Schulte-Wülwer, Ulrich: Künstlerkolonie Ekensund am Nordufer der Flensburger Förde. Boyens & Co. Heide 2000. 200 s., ill.
Skitseforslag til Tegl- og Industrimuseet på Cathrinesminde. Udg. af den selvejende institution Cathrinesminde Teglværk 1993. 32 s., ill. [Tekst af Museet på Sønderborg Slot og Udstillingstegnestuen Sorgenfrei]
Teglværksindustrien ved Flensborg Fjord 1700-. www.danmarshistorien.dk
(Aarhus Universitet).
Tychsen, Hans & Chr. Frederiksen: Matzens Teglværk Iller. Årsskrift for Cathrinesmindes Venner 1989, s. 3-28., ill.
Vestergaard, Torben A.: Fra De Forenede Teglværker A/S til Egernsund Tegl a.m.b.a. Museum Sønderjylland Cathrinesminde og Egernsund Tegl a.m.b.a. 2006, 36 s., ill.
Vestergaard, Torben A.: Udsigter fra teglværksbyen Egernsund. R.J. Dethlefsens og R. Møllers fotos 1902 og 1962. Årsskrift for Museum Sønderjylland Cathrinesminde og Cathrinesmindes Venner 2007, s. 5-63, ill.
Vestergaard, Torben A.: Indvandrere og udsving i teglværksindustrien. I: Årbog for Museum Sønderjylland, 2011, s. 45-62., ill.