Troværdighed i webmedier - Wikipedia, blogs og politiske kampagnesites
MEDIER
Internettet har rejst nye spørgsmål om, hvordan vi bedømmer det, vi læser. I webmediet kan det være svært at få greb om, hvem afsenderen er – er det troværdigt, det man læser? Hvordan afgør webbrugere troværdigheden af tekster på internettet? Det har Elisabeth Hoff-Clausen undersøgt i sin nye ph.d.-afhandling Online ethos. Retorisk kritik af karakterfremstilling i politikere, bloggere og brugerfællesskabers webretorik.
Elisabeth Hoff-Clausen har sat fokus på tre casestudier: Onlineencyklopædien Wikipedia, politiske kampagnesites og weblogs. Gennem grundige analyser af retorikken i disse typer webmedier belyser forfatteren, hvordan retorikken kommer til udtryk i den præsentation af afsenderen, som spiller ind på vores oplevelse og brug af kommunikationen – mao. hvordan webretorik påvirker os.
En hovedpointe er, at brugernes opfattelse af troværdighed og autoritet, ethos, forekommer at hvile på sympati, stil og social autoritet snarere end på fornuftspræget vurdering, argumenter og pålidelighed. Det er ikke så meget et spørgsmål om, hvem vi finder pålidelig – det handler mere om, hvis selskab vi synes om og finder bemyndigende.
Wikipedia – den folkelige ekspertise
Tekster som dem, der bliver skrevet i Wikipedia, bliver kaldt forfatterløse, fordi de ofte er skabt af flere, måske anonyme, ophavsmænd og går gennem adskillige redaktionelle og distributive led – det kræver en ny måde at opfatte og bruge disse tekster på:
”Wikipedia sætter fokus på, at viden altid er resultatet af udvælgelse, fortolkning og forhandling. I Wikipedias popularitet kan man se en bevægelse fra den traditionelle eksperts troværdighed, som trykte encyklopædier hviler på, til en folkelig ekspertise, som vinder autoritet hos webbrugere i kraft af sin åbne karakter – det er ikke længere ”en privilegeret elite”, der alene skal definere virkeligheden. Styrken ved Wikipedia er, at mennesker skal blive enige om, hvordan de ser en bid af verden – prøv bare at slå op under Muhammed-tegningerne. Ulempen er, hvis opslagene i Wikipedia bliver brugt som autoritative svar,” siger Elisabeth Hoff-Clausen.
Du kan også læse mere om forskningen på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling.