Ikke så kulturradikal at det gjorde noget
LITTERATUR
At Villy Sørensen hørte til det 20. århundredes mest indflydelsesrige danske forfattere og filosoffer, hersker der stor enighed om på det litterære parnas. Mange litterater skriver også gerne under på, at Villy Sørensen i vid udstrækning videreførte det kulturradikale projekt, som Poul Henningsen satte i gang.
Men ifølge Kasper Støvrings ph.d.-afhandling Træk af den kulturkonservative tænkning var Villy Sørensen slet ikke så kulturradikal, at det gjorde noget, og han kaster i afhandlingen lys over en kulturkonservativ strømning, der løber gennem hele Villy Sørensens forfatterskab, men især hans essays. En strømning, som hidtil har været underbelyst, hvis ikke ligefrem mørkelagt, i tidligere kritikeres omgang med forfatterskabet.
Stærk krisebevidsthed
Ifølge Kasper Støvring var udgangspunktet for Villy Sørensen en meget stærk krisebevidsthed, en oplevelse af at leve i en moderne epoke, hvor der ikke længere fandtes fælles værdier, og hvor menneskets rovdrift på naturen havde ført til en økologisk krise.
- Sådan en krisebevidsthed er selvfølgelig meget svær at forene med kulturradikalismens fremskridtstro og optimistiske humanisme, fortæller Kasper Støvring, og fortsætter:
- Sørensen kritiserer også videnskaben og teknikken for at tilsidesætte etiske hensyn og for at blive et middel til at øve rovdrift på naturresurserne. Og dermed trækker han i sin økologiske bevidsthed og sin kritik af teknologi og vækstideologi på nogle klassiske kulturkonservative temaer, som samtidig er en kritik af både liberalistisk og marxistisk ideologi.
Opgør med den opbyggelige kunst
Den kulturradikale kanonisering af den ”gode” kunst som opbyggelig og nyttig er ifølge Kasper Støvring en anden væsentlig brudflade mellem de kulturradikale og Villy Sørensen.
- Villy Sørensen har et blik for alt det irrationelle og primitive i mennesket og kulturen, og de forfatterskaber, han er interesseret i, afsøger netop de områder, siger Kasper Støvring.
Og ifølge Kasper Støvring var Villy Sørensen meget optaget af den vestlige kulturs mytologier ud fra den opfattelse, at det er vigtigt at opretholde en forbindelse til det overleverede i kulturen og det oprindelige i mennesket, og her bryder han indlysende med avantgardens radikale fornyelsesprojekt.
Du kan læse mere om forskningen på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab.