Social revolution med kommunikationsproblemer - ph.d.-forsvar

Det har ErhvervsPhD-stipendiat Timme Bisgaard Munk bl.a. sat sig for at undersøge i sin afhandling ’Vidensdeling i vidensportaler. Hvem deler ikke viden, hvad kan ikke deles, og hvorfor deles viden ikke?’ Afhandlingen er blevet til i et samarbejde mellem Københavns Universitet og virksomheden Kommunikationsforum A/S og er et eksempel på, hvorledes erhvervslivet og universitetet kan drage nytte af hinandens viden og kompetencer og også opbygge personlige netværk til vidensudveksling på tværs.

Emnet for afhandlingen er netop vidensskabelse og vidensdeling på nettet, og gennem tre casestudier af eksisterende vidensportaler undersøger Timme Bisgaard Munk, hvorfor brugerne anser det for værdifuldt at bidrage til fællesskaberne, og hvad man selv kan opnå ved at deltage.

De vidensportaler, der er udvalgt til casestudierne, er: Kommunikationsforum (et socialt netværk med faglig vidensdeling), Delicious (et socialt forum til kategorisering af viden, hvor man deler bogmærker og internetsider) og Wikipedia (et socialt leksikon). Alle tre er succesrige vidensportaler med mange brugere, og de er derfor gode analyseeksempler, da de bredt dækker det spektrum af nye muligheder og faldgrubber, der findes i de sociale vidensdelingsportaler.

- På internettet er der opstået nye tekniske muligheder for, at millioner af mennesker kan dele og medskabe viden som aldrig før. Nu er det masserne på internettet, som bestemmer, hvem, hvordan og hvorfor viden skal deles og samskabes i nye vidensportaler. Denne nye produktionsform for viden har potentialet for at skabe nye dynamiske netværkskonfigurationer og kollektiv intelligens og for at motivere uendelig mange mennesker til at bidrage frivilligt til vidensportaler, siger Timme Bisgaard Munk og fortsætter:

- Det teknologiske potentiale realiseres desværre ikke, fordi netværkene er for lukkede, folk er for dovne og gemmer/scanner indhold for overfladisk, og de har svært ved at finde motivationen til for alvor at bidrage frem. Det er de tre barriere som afhandlingen afdækker som netværkskonfigurative, kognitive og sociale barriere for vidensdeling i vidensportaler.

Dem de andre ikke vil lege med

Den type vidensdeling, der finder sted på de tre portaler, kaldes commons-based peer produktion, hvilket kort sagt er, når en stor gruppe menneskers kreative inputs samles til et projekt, hvor der som regel ikke er hierarkisk styring. Den sociale produktion, der opstår i processen omkring deling og medskabelse af viden på internettet, har tre grundlæggende betingelser for at kunne lykkes:

• Man skal have mulighed for at komme i kontakt med hinanden
• Man skal kunne forstå hinanden
• Man skal være motiveret for at dele sin viden med andre

Det er disse tre betingelser, der ofte ikke er til stede, og derfor hæmmes mulighederne for vidensdeling i vidt omfang.

Det er ikke nok at vide, hvor man kan videndele og netværke, det kræver også både social og intellektuel kapital at begå sig, og dem man omgås med skal helst ligne en selv, for at man kan få bekræftet sin status og hævde sine særlige tilhørsforhold. Timme Bisgaard Munk siger:

- Netværket af relationer online på internettet er derfor i højere grad en bekræftelse af et allerede eksisterende offline netværk af relationer end skabelse af nye relationer online. Netværk på nettet såsom for eksempel Facebook har derfor en bias med at lukke sig og bevare de eksisterende relationer frem for at skabe nye relationer. Det er netværk, som i højere grad bekræfter og bevarer den eksisterende fordeling af økonomisk, kulturel og intellektuel kapital end udfordrer den eksisterende fordeling af disse resurser i offline virkeligheden.

Den sociale eksklusion eksisterer såvel online som offline, og netværksdannelserne på internettet spejler vores ordinære relationer.  Det syntes Timme Bisgaard Munk er lidt trist, fordi der er en teoretisk mulighed for både at bevare gamle og skabe nye relationer samtidigt. Den mulighed realiseres dog ikke i praksis, hvilket hæmmer vidensdelingen i omfang og kvalitet.

- Problemet er, at selvorganiserende netværk har en tendens til at bekræfte eksisterende relationer og magtforhold frem for at skabe nye relationer og ændre magtforhold. Af den simple grund at det virtuelle netværk afspejler samfundets asymmetriske resursefordeling af økonomisk og intellektuel kapital og magtforskellene i samfundet frem for at omskabe dem. Prisen er, at viden ikke flyder frit, og deling forhindres.

Læs mere om forskningen på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling.

Emner