Svært at ændre sproget i tekster fra det offentlige
Sprog
Sprogkampagner, der skal fremme det mundrette og lette sprog i Københavns Kommune og Danmarks Domstole, har kun en meget begrænset effekt på stilen i de tekster, der kommer ud til borgerne, fastslår ph.d.-rapport fra Københavns Universitet.
I afhandlingen "Sådan skriver vi - eller gør vi?" har Anne Kjærgaard studeret et udvalg af breve og domme fra henholdsvis Københavns Kommune og Danmarks Domstole. Formålet har været at undersøge, hvordan sprogkampagner i de to organisationer har påvirket skrivestilen, og i alt fire udvalgte skribenter er i særligt fokus. Resultaterne viser, at skrivestilen er svær at ændre - på trods af de skrivekurser og guidelines, som institutionerne har tilbudt deres ansatte.
Bestemmer selv
Anne Kjærgaard har også set på årsagerne til, at de forskellige tiltag for at skabe mere borgervenligt sprog ikke har haft den store gennemslagskraft, dvs. hvorfor de, der skriver i organisationerne, kun i begrænset omfang ændrer deres tekster. Her viser Anne Kjærgaards resultater, at det i høj grad beror på kulturen i den enkelte organisation, hvordan man tager imod sproglige guidelines.
- I Danmarks Domstole fx spiller dommeruafhængigheden en stor rolle. At dommere er uafhængige betyder bl.a., at ingen kan diktere dommerne, hvordan de skal skrive domme - og denne ret til selv at bestemme holder dommerne godt fast på, siger Anne Kjærgaard.
I Københavns Kommune er en af forklaringerne, at initiativtagerne til projektet har fokuseret på de behov, som modtagerne af brevene formodes at have - men uden at få overbevist de skrivende medarbejdere om, at modtagerne af brevene faktisk har bestemte problemer med at læse og forstå brevene, som det sprogpolitiske projekt kan løse.
Læs om forskningen på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab.