19. april 2010

Skanner finder skjulte ord i gamle håndskrifter

Sprog

Sprogforsker Michael Lerche og hans kolleger fra Nordisk Forskningsinstitut har i årevis forgæves forsøgt at tyde skjulte tekster i beskadigede middelalderhåndskrifter. Velux Fonden har derfor i 2010 skænket dem en skanner, som på et øjeblik kan få de ord, der ikke har set dagens lys i op til 700 år, til at træde klart og tydeligt frem på en computerskærm. 

- En landsmand besluttede at gøre noget usædvanligt til sin vane: At stoppe benene i pungen, at gå med tænderne! 

Skanneren i aktion

Sådan lyder den danske oversættelse af et småabsurd latinsk ordsprog – skrevet med runer – som i hundredvis af år har stået næsten ulæseligt på omslaget til en 700 år gammel svensk lovsamling. Lektor og runeekspert Michael Lerche havde opgivet at få tydet teksten, men ved hjælp af en ny teknologi – en såkaldt multispektralskanner – kan han nu ’se gennem’ de skjolder og plamager, som mange middelalderhåndskrifter skæmmes af, fordi de er blevet behandlet med vand, urin og slige væsker.

- Skanneren, der benytter sig af helt almindelig digital fototeknologi, tager 19 billeder af håndskriftet i forskellige bølgelængder, og de 19 billeder lægger vi lagvis ind i et statistikprogram, som sammenligner lagene og finder forskelle mellem dem; på den måde kan vi fremhæve ting, der ligger i nogle af de lag, som vi mennesker ikke kan se med det blotte øje, fx blæk skjult under en plamage, forklarer Michael Lerche.

Den lille latinprøve – med runer

Med skannerens hjælp tog det blot Michael Lerche en dag at tyde runerne og analysere sig frem til, at der var tale om en afskrift af et latinsk ordsprog, som også optræder i en dansk ordsprogssamling fra 1500-tallet – noget, som altså ikke er lykkedes andre forskere før trods ihærdige og langvarige forsøg.

- Ordsproget er afskrevet fra en anden kilde, og runerne, som skribenten har benyttet, bærer tydeligt præg af den latinske håndskriftkultur, hvilket stemmer meget godt med vores viden om, at ordsprogene netop blev brugt til at lære latin. Selve ordsproget hører jo til i den mere absurde afdeling, men det betyder ifølge eksperterne på området noget i stil med, at verden tager sig mærkelig ud, når alting er gået skævt.

Små bogstaver, store perspektiver

Det viste sig hurtigt, at pergamentet med det skjulte latinske ordsprog indeholdt flere hemmeligheder, da Michael Lerche lod skanneren affotografere en næsten fuldstændig udvisket tekst, som man knap kan ane med det blotte øje, under runeteksten.  

- Jeg har på relativt kort tid været i stand til at læse dele af det, der ser ud til at være et brev, som er tilføjet efter runeteksten. Det er formodentlig også en afskrift fra en anden kilde, men brevets afsender er i hvert fald en Per Svendsen, og der står flere talrækker nedenunder, siger Michael Lerche, som er sikker på, at han kan få meget mere ud af pergamentet, når han bliver mere fortrolig med skanneren.  

Og ifølge Michael Lerche er det helt unikke ved skanneren – og det, som gør perspektiverne meget store for forskere, der beskæftiger sig med håndskrifter og lignende materialer – netop at forskerne selv i ro og mag kan betjene skanneren og prøve sig frem ved at lege med teksten på computerskærmen; de behøver ikke at sende håndskrifterne til et laboratorium og vente måneder på svar.  Samtidig, og det er en vigtig faktor, er skanneren yderst skånsom over for de skrøbelige håndskrifter, som slet ikke kommer i berøring med den.

- I de fleste middelalderhåndskrifter er der afsnit, hvor vi ikke kan læse, hvad der står på grund af den måde, håndskrifterne blev opbevaret, renset og konserveret på før i tiden, og det er dybt frustrerende. Skanneren kan hjælpe os med at læse teksterne og få en bedre forståelse af, hvilke væsker og materialer de behandlede håndskrifterne med. Alt i alt vil skanneren gøre en stor forskel for vores forskning i og formidling af dansk og nordisk sprog, slutter en synligt tilfreds Michael Lerche.

Hvad gør en multispektralskanner?

Multispektralskanneren, som virksomheden Videometer står bag, er oprindelig udviklet til industriel brug, hvor bl.a. pelsbranchen benytter teknologien til automatisk sortering af minkskind.

Skanneren tager op til 20 billeder under forskellige bølgelængder – fra ultraviolet og op til nær-infrarød – og en computer kan derefter analysere billederne og finde forskelle mellem dem.

Det er en bevilling på knap 300.000 kr. fra Velux Fonden, som har gjort det muligt for Nordisk Forskningsinstitut at købe en multispektralskanner.

Hvis du vil vide mere om multispektralskanneren, kan du kontakte Lektor Michael Lerche.

Du kan også læse mere om forskningen på Nordisk Forskningsintitut.