Lærer man dansk på Rød Stue?
MINORITETSBØRN
Børns frie leg er en vigtig pædagogisk tradition og et grundprincip i de danske børnehaver. Bl.a. bliver den frie leg tillagt stor vægt i forhold til børnehavebørnenes tilegnelse af såvel sproglige som sociale kompetencer. Men er institutionaliseringen af minoritetsbørn vejen frem i forhold til, at børnene skal lære dansk? Dette spørgsmål tager Martha Sif Karrebæk afsæt i i en ny ph.d.-afhandling på Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet.
Sulimans første ni måneder i børnehave
I en tid, hvor vi ofte konfronteres med det synspunkt, at børnehaven er det bedste sted for børn, herunder børn med dansk som andetsprog, at tilegne sig de nødvendige sprogkundskaber før skolestart, er det en vigtig pointe, at vi næsten ikke ved, hvad der foregår børnene imellem i børnehaven. Vi ved heller ikke, hvilke sproglige forudsætninger der er nødvendige for, at børn fungerer godt socialt sammen med andre børn.
Dette uoplyste område undersøger Martha Sif Karrebæk i ph.d.-afhandlingen 'At blive et børnehavebarn'. Sprogforskeren har fulgt Suliman, der er en minoritetsdreng uden mange danskkundskaber, igennem hans første ni måneder i børnehaven, og hendes studier viser, at det, trods denne drengs store velvilje og hårde arbejde, er svært for ham at opnå en plads blandt de andre drenge, som han er tilfreds med. Faktisk viser det sig at blive vanskeligere, jo bedre og mere dansk han taler. I takt med Sulimans stigende danskkundskaber og bedre forståelse af børnehavens forskellige aktiviteter stiller han nemlig også krav til, hvad han vil være med til, og om han vil være med. Hans egne forventninger ændres, og han udfordrer de ældre drenges dominans. Det medfører sociale konflikter.
Børnehavesprog er ikke lig med skolesprog
Martha Sif Karrebæks undersøgelse viser tydeligt, at det heller ikke for den 3-årige er en smertefri og simpel opgave at lære et nyt sprog: det sker ikke bemærkelsesværdigt hurtigt og sker heller ikke i en uproblematisk og understøttende atmosfære. På den anden side kan Sulimans tilegnelse af dansk i perioden for Martha Sif Karrebæks research heller ikke betragtes som væsentligt forsinket i forhold til børn med dansk som modersmål. Denne minoritetsdreng kan altså ikke beskrives som et særligt problematisk tilfælde.
Undersøgelsen viser, at det danske sprog, drengen tager til sig, er tydeligt orienteret mod de aktiviteter og sociale forhandlinger, der præger hans børnehaveliv. Han lærer altså ikke uden videre et dansk sprog, der kan anvendes i mere formelle læringssammenhæng (dvs. skole) gennem sin leg med de andre børn.
Sproget skaber nederlag i stedet for sejr
Afhandlingens mest bemærkelsesværdige konklusion er således nok, at drengens historie viser, hvordan institutionalisering heller ikke for mindretalsbørn nødvendigvis er en positiv oplevelse. Til gengæld er de mulige konsekvenser af det sociale nederlag, som han som så mange andre lider, så meget desto større end det er for majoritetsdanske børn. Det kan meget vel medføre en generel negativ holdning til det danske sprog og til institutioner generelt.
Kontakt
Hvis du vil vide mere om afhandlingen, kan du kontakte Lektor Martha Sif Karrebæk.
Du kan også læse mere om forskningen på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab.