19. november 2009

Sprogsampling som identitetsmarkør

Sprog

Hvad betyder det øgede fokus på dansk sprogbrug i institutioner og skoler for udvikling af minoritetsbørns sprog? Hvordan veksler minoritetsunge mellem deres to hovedsprog? Og hvilken betydning har sproget for identitetsskabelsen og den enkeltes tilhørsforhold?

Dette er nogle af de spørgsmål, Janus Spindler Møller har undersøgt i sin ph.d.-afhandling 'Poly-lingual interaction across childhood, youth and adulthood'; en undersøgelse af dansk-tyrkiske unges sprogbrug betragtet over næsten 20 år. Fokus for undersøgelsen er en række tyrkisk-danske minoritetsunges omgang med deres to hovedsprog og øvrige sproglige ressourcer, og resultaterne viser en klar tendens til sprogsampling eller sprogmiks, hvor træk fra forskellige sprog blandes og indgår som gruppe- og identitetsmarkør. 

Fra de første undersøgelser blev fortaget i 1990erne og frem til 2006, er der desuden sket en markant forskydning i sprogbrugen, der viser en tendens til en kraftig forøgelse af tyrkiske ord og en tilsvarende nedgang af brugen af danske ord, når de unge taler med andre med tyrkisk baggrund. En tendens, der også ser ud til at blive styrket jo ældre sprogbrugerne bliver.

Poly-sproglig

Sprogbrugen holder sig dog ikke udelukkende til et dansk-tyrkisk vokabularium. Der tales også på andre sprog og på mange forskellige sprogniveauer. Denne mangesidige anvendelse af sproget karakteriserer Janus Spindler Møller som poly-sproglig, og den er slet ikke unik for de minoritetsunge. Det er en kommunikationsform, de har til fælles med andre unge, der vokser op i samtidens bymiljøer

Det skal dog ikke forstås sådan, at undersøgelsens deltagere ikke kan dansk eller skelne mellem de forskellige sprog og udtryksniveauer, og flertallet klarer sig også fint og har gode jobs eller er i uddannelse; brugen af tyrkiske og danske ord afstemmes som regel bare i forhold til samtalepartnerne. Janus Spindler Møller siger:

-  Datasættet viser, at deltagerne glimrende er i stand til at gennemføre samtaler på enten tyrkisk eller dansk, når dette er nødvendigt, eller når de bliver bedt om det. Men det er altså ikke deres automatiske førstevalg, når de taler med andre med samme sproglige baggrund.

Identitet og tilhørsforhold

Sprogbrugen er også identitetsskabende for undersøgelsens deltagere. Det poly-sproglige miks de unge bruger er således også et vigtigt element i etablering af et tilhørsforhold og en en gruppeidentitet. Gennem sproget viser de unge, hvem de er, og sprogmikset er også blevet den 'naturlige' måde at tale på.

Ved at insistere på at blande sprogene og sprogniveauerne markerer undersøgelsens deltagere muligvis også en form for opposition til autoriteter i det danske samfund, og de sætter således også spørgsmålstegn ved deres tilhørsforhold og til de krav, der bliver stillet til sprogbrugere i Danmark.

Køgeprojektet

Janus Spindler Møllers undersøgelser tager udgangspunkt i det såkaldte Køgeprojekt, der blev afviklet fra 1989 og frem til 1998, hvor sprogbrugen hos en række unge med tyrkisk baggrund blev undersøgt. Han har i 2006-07 taget kontakt til deltagerne igen og indsamlet nye data. Disse data danner grundlag for hans ph.d.-afhandling.

Hvis du vil vide mere om afhandlingen, kan du kontakte Janus Spindler Møller.

Du kan også læse mere om forskningen på Sprogforandringscentret.

Emner