23. marts 2009

Afhandling afliver myterne om ungdommens grimme sprog

Sprog

De unge taler grimt, de bander uafbrudt, og de bruger engelske låneord i et væk – derfor kan ældre mennesker ikke forstå, hvad de unge siger. Sådan lyder myterne om de unges sprog i dag, og sådan har de lydt i generationer. Men kan myterne holde til et grundigt videnskabeligt eftersyn?

Ikke ifølge sprogforsker Marianne Rathje. I sin ph.d.-afhandling om generationssprog analyserer hun 24 samtaler mellem tre generationer af kvinder, hvor hver kvinde deltager i to samtaler, en med en jævnaldrende samtalepartner og en med en samtalepartner fra en anden generation.

- Hvis myterne holdt stik, skulle min undersøgelse have vist, at de ældre kvinder ikke forstod, hvad de unge sagde, og at de unge bandede meget mere end de ældre. Men det var slet ikke tilfældet. Der var ikke flere misforståelser mellem ældre og unge, end der var mellem kvinderne fra samme generation. Og de unge bandede hverken mere eller mindre end de ældre; de brugte bare nogle andre bandeord, fx shit og fuck, fortæller Marianne Rathje. 

Det var bare sådan noget: hvad?!

Marianne Rathjes undersøgelse bekræftede til gengæld delvist myten om, at de unge sprogbrugere fletter flere engelske låneord ind i deres samtaler end de ældre. Men den forskel skyldes især ordet okay, som er meget populært blandt de unge.

- Ordet okay udgør hele 70 procent af den unge gruppes engelske låneord.  Fraregner man okay, er der kun 0,38 procent engelske låneord tilbage af deres samlede antal ord, så det er jo ikke, fordi de strør om sig med engelske gloser. Og okay er i øvrigt også et meget populært ord blandt de ældre sprogbrugere, siger Marianne Rathje.

Der var dog et træk ved de unges sprog, som de havde næsten helt for sig selv, nemlig tendensen til at lave citater. Citaterne er små dramatiseringer a la Det var bare sådan noget: hvad!?, som taleren bruger til at demonstrere en konkret følelse eller opfattelse, i stedet for at sige fx Så blev jeg meget overrasket. Det træk er ifølge Marianne Rathje meget udbredt, men har endnu ikke været genstand for så meget opmærksomhed i medierne.

Du kan læse mere om forskningen på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab.