Finnegans Wake - et indspark i tidens debat
”Sammenlignet med næsten alle andre fiktive værker benyttes der i Joyces sidste bog usædvanlige tekstuelle strategier, der kræver overvejelser over analysemåder.” Det skriver Jacob Greve i resumeet af sin nye ph.d.-afhandling, hvor han netop med udgangspunkt i overvejelser over analysemåder dykker ned i det store værk Finnegans Wake. Den analytiske tilgang fremgår af afhandlingens titel: I begyndelsen var mønstret: Genetisk-bibliografiske læsninger i James Joyces Finnegans Wake.
James Joyces bøger er berømte og berygtede for deres uendeligt mange betydningslag – I Finnegans Wake er der ifølge Jacob Greve således ud over de mange intertekstuelle lag en række eksempler på, at James Joyce også benyttede bogen som et indspark i debatten, nemlig til at reagere på stridigheder med kolleger og angreb fra sin litterære samtid.
”Finnegans Wake bliver ofte opfattet som et tidsløst drømmeværk, men går man genetisk og bibliografisk til værks, vil man opdage, at bogen lige så meget diskuterer og debatterer sin samtid og gør det gennem usædvanlige tekstuelle strategier. Nok fremstår den som den litterære højmodernismes mest monstrøse og svært forståelige værk, men den er samtidig en refleksion over at forstå det fremmedartede”, siger Jacob Greve.
Kontakt
Hvis du vil vide mere om afhandlingen, kan du kontakte lektor Jacob Greve.
Du kan også læse mere om forskningen på Institut for Kunst og Kulturvidenskab.