Handling og perception

Rasmus Thybo Jensen, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling, argumenterer derfor for, at vi bør opgive ideen om en ren naturvidenskabelig opfattelse af vores kropslige evne til at udføre intentionelle handlinger, fordi naturvidenskabelige forklaringer ikke inddrager spørgsmålet om hændelsers rationalitet. 

Resume af Handling og Perception. En analogisk tilgang

I første del af afhandlingen argumentere jeg for eksistensen af et problem med hensyn til handling, der er analog med det problem, som McDowell har diagnosticeret som et transcendentalt problem med hensyn til perception. Perceptionens problem er, hvorledes perception kan ligge rationelle bånd på vores formodninger. Handlingens problem er, hvorledes vore intentioner kan komme rationelt til udtryk i vore kropslige bevægelser. McDowell finder roden til perceptionens problem i antagelsen om, at alle naturlige hændelser må kunne forklares udelukkende ved brug af naturvidenskabelige metoder: Videnskabelig Naturalisme. Jeg argumenterer for, at Videnskabelig Naturalisme fører til et tilsvarende problem, når vi forsøger at gøre vores evne til at udføre kropslige handlinger forståelig inden for dens rammer.

Jeg viser, hvorledes Videnskabelig Naturalisme fører til en opfattelse af kropslige bevægelser som agent-neutrale hændelser, samt hvorledes en sådan opfattelse synes dømt til at gøre vores opfattelse af os selv som handlende individer ubegribelig. Hvis vi hævder, at vi kan gøre vores bevægelses-evne forståelig uafhængig af nogen henvisning til handlende individer, da underminerer vi muligheden for at give mening til ideen om os selv som besiddende handlemuligheder.

Som alternativ foreslår jeg en dobbelt opfattelse af bevægelser, ifølge hvilken bevægelser, der er involverede i intentionelle handlinger, er af en slags, der kun kan gøres forståelige, hvis vi anser dem for at være udtryk for rationelle agenters handlekraft. Når vi først har etableret denne mulighed, bliver det tilmed muligt at opfatte vores forsøg på at udrette noget som essentielt kropslige. Vi kan formulere en disjunktivisme med hensyn til forsøg: enten er et forsøg, et tomt forsøg eller også er det et essentielt kropsliggjort forsøg. Kombinationen af ideen om kropsliggjorte forsøg og ideen om essentielt agent-involverende bevægelser kalder jeg kropsliggjort konceptualisme. Jeg benytter dette navn, fordi ideen om agent-involverende bevægelser er ideen om bevægelser, der er udtryk for en agents basale teleologiske kapaciteter og sådanne kapaciteter er essentielt begrebslige.

I anden del af afhandlingen argumenterer jeg for, at McDowells nye opfattelse af perceptuelt indhold som ikke-propositional, men stadigvæk begrebsligt indhold har betydelige fordele i forhold til propositional konceptualism. Jeg argumenterer for, at denne nye opfattelse kan give tilfredsstillende svar på de udfordringer, der rejser sig, når vi bringer den tidlige Merleau-Pontys værker ind i billedet.

Yderligere argumenterer jeg for, at Merleau-Pontys opfattelse af perceptionen rummer en iboende spænding, som jeg identificerer som en ny udgave af oscillationen mellem Myten om det Given og Kohærentisme. I den sidste del af afhandlingen viser jeg, hvorledes Merleau-Pontys argumenter for nødvendigheden af at antage en ikke-begrebslig motorisk intentionalitetstype rummer en tvetydighed, der korresponderer med den spænding, jeg fandt i hans perceptions opfattelse. Jeg argumenterer for, at kropsliggjort konceptualisme formår at afklare disse tvetydigheder.

Kontakt

Hvis du vil vide mere om afhandlingen, kan du kontakte lektor Rasmus Thybo Jensen.

Du kan også læse om forskningen på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling.

Emner