At være 'dansk' og 'muslimsk' er noget man lærer i skolen
IDENTITET
Hvordan bliver lille Muhammed og lille Clara castet som henholdsvis ‘etnisk-muslimsk' og ‘etnisk dansk-kristen'? Og hvad betyder denne religiøst-kulturelt orienterede kategorisering for deres muligheder for at bidrage fagligt og for deres indplacering på den sociale og faglige rangstige?
Den problematik er Mette Buchardt dykket ned i i sit ph.d.-projekt Identitetspolitik i klasserummet - 'Religion' og 'kultur' som viden og social klassifikation - studier i et praktiseret skolefag. Det er religionsundervisningen i folkeskolen, der er udgangspunktet for Mette Buchardts forskning. Afhandlingen viser, at i skolens religionsundervisning bliver en kategorisering ud fra forskellig 'religion' brugt synonymt med forskellig 'kultur', og det hænger sammen med, hvordan eleverne klassificeres socialt.
Religion som klasse
Mette Buchardt har i forbindelse med sin forskning observeret to forløb på to skoler i Københavns kommune, hvor undervisning i kristendom og islam indgik. Gennem lydoptagelser af lærere og elevers tale om undervisningens faglige indhold i klasseværelset, registreringer af klassens praksisser, interviews med lærere og elever og spørgeskemaer til forældre er Mette Buchardt nået frem til, at religionsundervisning i folkeskolen producerer 'religion' - ikke som fromhed, men som identiteter og at disse identiteter hierarkiseres socialt:
- Religion [bliver] mulig at forstå som en klasseproducerende praksis, der har et vitalt institutionelt liv i noget, der netop ikke kan betragtes som en religiøs institution i formal forstand, men som en statslig uddannelsesinstitution og som sådan indlejret i samfundsmæssige struktureringer, konkluderer Mette Buchardt.
Kontant
Hvis du vil vide mere om afhandlingen, kan du kontakte adjunkt Mette Buchardt.
Du kan også læse mere om forskningen på Institut for Medier, Erkendelse og Formidling.