Dansk arkitektur; findes der overhovedet sådan en størrelse?

I erhvervs-ph.d.-afhandlingen ’Enkelhed, mådehold og funktionalitet - en analyse af fremtrædende danske arkitekters udlægninger af dansk arkitektur’ har Jannie Rosenberg-Bendsen undersøgt begrebet dansk arkitektur. Hun har set på den afgørende betydning, historieskrivningen i sig selv har for, hvordan arkitekturen opfattes og fortolkes.

- Arkitekturhistorieskrivning kan have betydning for læserens forståelse af dansk arkitektur. De arkitekturhistorier, der skrives om dansk arkitektur, kan få meget stor betydning for og indflydelse på læsernes og dermed også arkitektstandens forståelse af dansk arkitektur. Fremstillingerne af dansk arkitektur i arkitekturhistorierne kan således være med til at forme samtidens og ikke mindst eftertidens opfattelse af dansk arkitektur.

De historiske tolkninger af modernismens arkitektur har i høj grad været med til at definere vores forståelse og måske også ledt os lidt på vildspor. Arkitekturhistorien har præget både arkitekturens samtid og nutidens måde at se på dansk arkitektur. Sejrherren siges jo at skrive historien, og arkitekturhistorien ender også med at blive udtryk for de dominerende fortolkninger af udtryk og tendenser. Hvad man vælger at fremhæve, og hvad der ses som mere underordnet, er altid et spørgsmål selektion og om øjnene, der ser.

Det store i det små – danskheden i en nøddeskal

De to nulevende arkitekter og tidligere professorer Tobias Faber og Nils-Ole Lund har begge skrevet om dansk arkitekturhistorie, og deres værker danner udgangspunkt for afhandlingen. Både i Tobias Fabers 'Dansk arkitektur' og i Nils-Ole Lunds 'Nordisk arkitektur' stilles spørgsmålet: Hvad kendetegner dansk arkitektur?

Nils-Ole Lund anlægger i udgangspunktet et bredere perspektiv og prøver at indkredse en regional, nordisk arkitekturtradition, men han når også frem til den konklusion, at et dansk arkitekturbegreb er mere dækkende. På trods af, at han vægter de regionale træk – det nordiske - tilbageføres udlægningen hele tiden til det nationale og til den særlige danskhed, og det regionale fremstår ikke som et egentligt alternativ. Tilstedeværelsen af en national karakter og mentalitet viser sig hos begge at være af stor betydning.

Ideen om en national arkitektur kan føres tilbage til begyndelsen af 1800-tallet, hvor den nationale bevidsthed for alvor blev vakt. Dette medførte også ideen om en national, lokal forankret arkitektur, og herunder tilknytningen til kulturen og landskabet. Både Faber og Lund fremhæver den særlige danske mentalitet og vores værdisæt, hvor landskabet, håndværket og enkeltheden er centrale begreber, lyder det fra Jannie Rosenberg-Bendsen:

- For det første vægtes tilknytningen til et landskab og de geografiske forudsætninger, som dette betinger. Og for det andet tillægges tilstedeværelsen af en national karakter og mentalitet stor betydning. Begge bøger bærer således præg af, at det handler om at stedfæste arkitekturen og vise, at den til enhver tid er bestemt af lokale forhold (både åndelige og materielle).

Den danske arkitektur er dog også kendetegnet ved en evne til at bearbejde og tilpasse de internationale impulser til danske forhold, og det, der ikke passer eller er for ekspressivt, sorteres fra. Begge arkitekter understreger, at uden inspiration fra udlandet ville dansk arkitektur slet ikke eksistere i den fremtrædende form. På den anden side har danske arkitekter også i et vist omfang bidraget til den generelle udvikling af international arkitektur.

Københavns Universitet og Dansk Arkitektur Center har indgået partnerskab om ansættelsen af Jannie Rosenberg-Bendsen som erhvervs-ph.d. Hun er DAC's første erhvervs-ph.d.-studerende og bidrager med sin afhandling til at klarlægge forestillinger om det særligt danske i dansk arkitektur og at øge forståelsen for dansk arkitektur.

Læs mere om forskningen på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab.

Emner