04. november 2009

Dobbelttydigt diplomati - Bilderberg-organisationen under lup

HISTORIE & SAMFUND

Gennem årene har organisationen Bilderberg måtte lægge ryg til ikke så få konspirationsteoretiske historier - og den oser da også umiddelbart af det stof, som konspirationsteorier er gjort af: Organisationen, der havde sit første møde på hotellet Bilderberg i Holland i 1954, er en uformel forening af indflydelsesrige mennesker, politikere, diplomater, medieledere og forretningsfolk fra Nordamerika og Europa, der mødes en gang om året.

Deltagerne til organisationens møder varierer fra år til år, men det drejer sig hvert år om cirka 100 indflydelsesrige personer fra begge sider af Atlanten. Formålet med møderne, der er uformelle og fortrolige, og hvor deltagerne har tavshedspligt, er at øge forståelsen mellem Nordamerika og Europa og at give plads til diskussioner, der ikke føres til protokols eller ender i pressen.

Opgør med mystikken

Bilderbergs blanding af indflydelsesrige mennesker og hemmelige møder lægger med andre ord op til mystik en masse, men det er dette billede af organisationen, Ingeborg Philipsen forsøger at gøre op med i sin afhandling 'Diplomacy with Ambiguity: The History of the Bilderberg Organisation 1952-1977'. Det gør hun bl.a. ved først og fremmest at fremlægge organisationens meget komplicerede historie og ved at skabe et klart billede af organisations mål og metoder. Men derudover tilbageviser hun også de udbredte konspiratoriske fortolkninger af organisationens aktiviteter.

- I min undersøgelse nuancerer jeg bl.a. tidligere historiske undersøgelser, der kun har beskrevet perioden frem til 1966, og som har beskrevet en organisation med gennemgående succes. Jeg viser, at organisationen oplevede stigende modvind i løbet af 70'erne med manglende fornyelse og intern kritik, der kulminerede med formandens afgang i 1976, forklarer Ingeborg Philipsen. Hendes undersøgelse af organisationen stopper i 1977, hvorfor resultaterne ikke kan overføres direkte på Bilderberg årgang 2009.

Målsætning i clinch med praksis

Derudover påpeger historikeren væsentlige forskelle mellem organisationens officielle mål og praksis, hvor tidligere undersøgelser har taget dens officielle målsætning for pålydende. Det gælder fx målsætningen om, at møderne var 'private', og at deltagerne ikke repræsenterede deres land, regering, parti etc. For hvordan skulle det kunne være tilfældet, argumenterer Ingeborg Philipsen, når deltagerne netop var udvalgt på baggrund af deres virke som politiker, diplomat, medieleder eller virksomhedsleder.

Læs om forskningen på Saxo-Instituttet.