05. september 2008

Jernalderens våbenofre var (også) en magtdemonstration

ARKÆOLOGI

Arkæologerne har i mange år fortolket de tusindvis af våben, jernalderens magthavere nedlagde i søer og moser, som en rituel tak til guderne for lykken på slagmarken. Men ifølge Xenia Pauli Jensens ph.d.-afhandling 'Våben fra Vimose' er det på tide at nuancere opfattelsen af de store våbenofringer til andet end symbolske ofre til guderne.


- Flere af offerfundene kan nemlig også ses som magtdemonstrationer over for allierede - et bevis på overlegenhed og overskud, fortæller Xenia Pauli Jensen. Og fortsætter:

- Der har været tale om rituel ødelæggelse af tusindvis af våben og andet militært udstyr, og det er nærliggende at tro, at eliten har cementeret sin magtposition både indadtil og udadtil gennem de massive våbennedlæggelser.

Nyfortolkning af gamle fund

Xenia Pauli Jensen har brugt tre år på at registrere over 5.600 genstande nedlagt i Vimose på Fyn – genstande, som nu er spredt på museer ud over hele Europa – og hun mener, våbennedlæggelserne viser, at jernaldersamfundene har været gennemorganiserede og haft professionelt opbyggede hære. De gamle forestillinger om uorganiserede bander af bønder, som sloges med primitive landbrugsredskaber, står i hvert fald for fald: 

- En af mine væsentligste pointer er, at man i Vimosefundet kan følge en del af de forskellige alliancer, som jernalderens ledere indgår og bryder i de første 500 år efter Kristi fødsel i hele Nordeuropa.

- Den politiske eller militære leder optræder som en art religiøs ceremonimester og iscenesætter de største af våbenofrene med en rituel ødelæggelse af tusindvis af våben og andet hærudstyr – et kæmpe, frygtindgydende skuespil til ære for både guder, venner og fjender, slutter Xenia Pauli Jensen.

Læs mere om Xenia Pauli Jensens forskning og publikationer.

Du kan også læse mere om forskningen på SAXO-Instituttet.