26. september 2008

Elitens sprog

KUNST

Michael Høxbro Andersen undersøger i sin ph.d.-afhandling den såkaldte konversationskunst fra det 17. og 18. århundredes Frankrig. Ved at dykke ned i datidens tekster om dannelse og det at konversere, illustrerer han, hvordan teksterne var med til at danne en ny elite. Afhandlingen trækker tråde til en dansk samtid anno 2008 ved sammenligne konversationskunstens kommunikationsform og dens idealer med det 21. århundredes massekommunikation.

Samtalens kunst

I afhandlingen 'Konversationskunstens forfattere. Frankrig, 1630-1789' viser Michael Høxbro Andersen, hvordan konkrete tekster ved at koncentrere sig om emnerne dannelse og sprogbrug udtrykker en stiltiende accept af kongens magt. Netop disse emner om form kunne - i modsætning til de politiske spørgsmål – nemlig stadig diskuteres offentligt. Teksterne bliver på den måde et forsøg på at konstruere en identitet, der gav en status og autoritet inden for de spørgsmål, der stadig var offentlige – og ikke underlagt censur af kongen.

Michael Høxbro Andersen fremsætter to hovedteser i afhandlingen: Når man vender sig fra konversationskunsten som en social praksis og mod teksterne om denne, handler det først og fremmest om forfatterne selv. Og når man bevæger sig fra det 17. til det 18. århundrede, skifter modstanderne fra at være de lærde til at være den voksende gruppe af journalister og levebrødsforfattere, der fungerede på markedets vilkår.

Fra bogorm til selskabsløve

Ved at analysere forskellige genrer som fx hofmandsmanualer, epistler, essays og dialoger fra det 17. århundrede viser Michael Høxbro Andersen, hvordan de lærde, der var knyttet til universiteterne, kirken og parlamenterne, bliver diskvalificeret gennem deres manglende evne til at konversere.

Tidligere havde netop de lærde haft autoriteten til at bedømme brugbarheden af et ord og skønheden af et værk. På den måde bliver teksterne med til at omdefinere den ’rette lærdom’ fra en antik lærdom, der var funderet på latinske tekster, og som var knyttet til universiteterne, til en mondæn lærdom funderet på fransksprogede tekster, der kunne bruges inden for det mondæne selskabsliv. Eller med andre ord: Den sproglige og kulturelle kapital bliver den afgørende markør for, om man tilhører eliten. Prisen for dette sociale skift fra bogorm til selskabsløve er, at forfatterne må opgive betegnelsen som lærd.

Kontakt

Hvis du vil vide mere om afhandlingen, kan du kontakte postdoc Michael Høxbro Andersen.

Du kan også læse mere om forskningen på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk.