Runer fra den mørke middelalder – Københavns Universitet

Forside > Nyheder > Historie og arkæologi > Runer fra den mørke mi...

20. februar 2008

Runer fra den mørke middelalder

VIKINGETIDEN

Når en dansker hører ordet ’runer’, vil det typisk være billeder af barske vikinger og runesten, som dukker op på det indre lærred. Det er de færreste, som ved, at også middelalderens danskere ristede runer. Men det skyldes nok, at de efterlod runerne på mindre monumentale genstande som amuletter og røgelseskar.

De middelalderlige runeindskrifter er længe blevet set som et udtryk for, at danskerne ikke havde givet slip på deres hedenske baggrund, og at runerne havde en magisk funktion.

Men der er i de senere år fundet en lang række nye runeindskrifter fra middelalderen, og de viser ifølge Rikke Steenholt Olesens ph.d.-afhandling ”Fra biarghrúnar til Ave sanctissima Maria”, at middelalderens runeristere brugte runeskriften i mange forskellige sammenhænge; de ristede runer for Gud, de ristede for mennesker, de ristede for alvor, og de ristede for sjov.

Kommunikation og tradition frem for magiPhoto: Linden Tea

- De mange runeindskrifter på latin viser helt eksplicit, at risterne beherskede både det traditionelle skriftsprog – runerne – og latinen. Rigtig mange indskrifter kan knyttes direkte til det gejstlige univers. Og når røgelseskar og kirkeklokker blev påført runeindskrifter, har runerne næppe været anset for hedenske eller mindre fine, men blot som kommunikation med den del af menigheden, som ikke kunne latin, fortæller Rikke Steenholt Olesen og fortsætter.

- Runerne kunne bruges i en magisk eller religiøs kontekst, men der er ikke noget i materialet, som knytter selve runerne særligt til magisk tænkning. Når runeamuletterne bærer kristent/religiøse sentenser, er det udtryk for, at en gammel tradition blev integreret i den ny verdensorden.

Ny vinkel på runerne

Det nye fundmateriale viser ifølge Rikke Steenholt Olesen, at der er brug for andre måder at nærme sig middelalderens runer på, og hun mener, at det også er nødvendigt at beskæftige sig mere med de latinske bogstavindskrifter.

- Så længe ingen ved, hvor meget latinsk, bogstavskrevent materiale der findes, er der en overhængende fare for at overfortolke runerne, fx som udtryk for hedenskab og magi, slutter Rikke Steenholt Olesen.  

Kontakt

Hvis du vil vide mere om afhandlingen ”Fra biarghrúnar til Ave sanctissima Maria”, kan du kontakte lektor Rikke Steenholt Olesen.

Du kan også læse mere om forskningen på Nordisk Forskningsinstitut, Københavns Universitet.