Overvågning som magtmiddel – Københavns Universitet

Forside > Nyheder > Historie og arkæologi > Overvågning som magtmi...

18. juni 2008

Overvågning som magtmiddel

HISTORIE

I Sverige vækker en ny overvågningslov netop i disse dage en stærk modvilje i befolkningen, og i Danmark er spørgsmålet om videoovervågning og mobilaflytning jævnligt til debat med stærke holdninger for og imod. Overvågning er også et fænomen med en interessant forhistorie, viser ph.d.-stipendiat Sune Christian Pedersen i sin nye afhandling ”Brudte Segl. Postovervågning, kommunikation og statsmagt under den danske enevælde.”

Photo: KatinkaBille, Flickr.Sune Christian Pedersen sætter i sin afhandling fokus på mål, midler og mulighedsbetingelser for overvågning af 1700-tallets herskende kommunikationsteknologi, brevposten. Målet med afhandlingen er ifølge Sune Christian Pedersen at undersøge magtudøvelse under den danske enevælde, men også at bidrage til en almen kritisk forståelse af forholdet mellem teknologi, magthavere og overvågning.

- Magthaveres behov for viden om det, andre forsøger at skjule for dem, er tilsyneladende af almen karakter. Det gælder i alle statsformer, politiske situationer og teknologiske regimer. Men overvågningens omfang, legitimering og metoder er meget forskellige, alt efter netop statsform, politisk situation og teknologi, skriver Sune Christian Pedersen.

En dramatisk historie

Resultatet er en afhandling fuld af dramatiske beretninger, der viser, at overvågning dengang som i dag kunne betyde liv og død. Afhandlingen viser postovervågningen i dens mange former; som hemmelig postspionage, der skaffede magthaverne adgang til undersåtters og fjenders tanker og planer. Eller som brevcensur, der skulle kontrollere og undertrykke udbredelsen af stemninger og rygter i samfundet.

Det er historien om den danske stats stigende magtesløshed over for de internationale chiffer- og kodesystemer, der blev mere og mere avancerede i løbet af 1700-tallet. Men også om fantasifulde efterretningssucceser, hvor ferme kopister i København var i stand til at ændre historiens gang ved at redigere i de svenske breve, der passerede postkontoret. Ved en lejlighed blev et politiske ægteskab forpurret, da brevåbnerne med overlæg byttede om på konvolutterne på brevet til den udkårne og på brevet til elskerinden.

Afhandlingen kaster således lys over en tid fuld af intriger og konspirationer, og den viser, hvordan magthavernes paranoia var et indbygget træk i en hofkultur, hvor alle kæmpede for kongens gunst. Ikke mindst postspionen, der havde personlige interesser i at fremmane alvorlige trusler mod suveræniteten, der kunne begrunde den fortsatte spionage.

Sune Christian Pedersen fortæller, hvordan postovervågningens indbyggede magt førte til en fatal korruptionssag inden for postvæsenet og i perioder undergravede befolkningens tillid til postvæsenet. Overvågningen blev ikke mindst et problem for det moderne samfunds ærekære postembedsmænd, der skulle udføre den forhadte brevåbning. Postvæsenet endte som den nye brevhemmeligheds stærkeste fortaler. Postovervågning var således et kontroversielt magtinstrument allerede under enevælden.

Læs mere om forskningen på SAXO-Instituttet, Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet.