Moderniseringen af de kongelige møntsteder i 1800-tallet
HISTORIE
I løbet af 1800-tallet skete der et markant skifte i møntteknikken i Danmark; de to danske møntsteder i Altona og København, som slog de danske mønter, begyndte bl.a. at benytte en helt ny teknik importeret fra Tyskland og England. Det konkluderer museumsinspektør Michael Märcher i sin ph.d.-afhandling, som er den første indgående historiske undersøgelse af de danske møntsteder og deres udvikling.
Ifølge Michael Märcher betød indførslen af den nye møntteknik en udbredt mekanisering af produktionen samt væsentlige forbedringer af mønternes kvalitet og antallet af mønter, der kunne produceres. Faktisk var københavnermønten længe blandt rigets mest avancerede produktionsanlæg, og begge Mønters teknik var internationalt nævneværdig i første tredjedel af 1800-tallet. I samme periode var Danmark et af de få lande i verden, hvis møntsteder producerede de moderne mønter, der fortsat dominerer verdens møntproduktion.
En del af statens store projekt
Michael Märcher understreger, at staten effektivt og målrettet udnyttede det 
møntteknologiske systems forbedrede kapacitet til at sanere og derefter udbygge og modernisere møntvæsnet, der var en vigtig del af rigets infrastruktur. Disse infrastrukturelle forbedringer havde betydning for f.eks. finanssektorens udvikling, sammenhængskraften og den økonomiske vækst i riget. Teknologien var en vigtig forudsætning for dette møntmæssige led i moderniseringsprocessen, og Mønternes udvikling var således en del af statens stærkt teknologistøttede forandringer af samfundet. Det vil sige, Mønterne indgik og tog aktiv del i periodens modernisering og state-building-process.
Kontakt
Læs mere om forskningen på SAXO-Instituttet, Københavns Universitet.
Du også læse en anmeldelse af afhandlingen 'De kongelige møntsteder i Altona og København 1813-1873, teknik og produktion'.