Fotografiet skriver også historie

Når en historiker læser en soldats beskrivelse af Slaget ved Dybbøl i 1864, forholder han sig kritisk til den og passer på ikke at gøre soldatens fremstilling af begivenhederne til sin egen. Men når den samme historiker skal udvælge fotografier til en bog om Slaget ved Dybbøl, vil han ofte glemme at se kritisk på dem, fordi fotografierne traditionelt opfattes som simple illustrationer af øjeblikke af virkeligheden.

I sin ph.d.-afhandling Blik og begivenhed – en diskussion af fotografiets historiske potentialer med nedslag i krig, koloni og kommercialisme 1860-1920 slår Louise Wolthers til lyd for, at fotografiet skal behandles på samme kritiske måde som alle andre historiske kilder.

- De billeder fra krigen i 1864, som vi har i Det Kongelige Biblioteks Billedsamling, er eksempelvis i langt højere grad at betragte som iscenesættelser og rekonstruktioner af begivenhederne end som autentiske øjenvidneberetninger, fortæller Louise Wolthers og fortsætter:

- Det er jo vigtigt forholde sig til, at fotografierne spillede en rolle som kampmiddel og propaganda i samtiden. Og at billederne på den måde er med til at konstruere en særlig opfattelse af krigen og dermed også den nationale historie. Det, der interesserer mig, er med andre ord ikke de historiske begivenheder i sig selv, men hvordan historien bliver skrevet med eller gennem det fotografiske materiale.

Konstruktionen af den nationale historie – igen og igen

Louise Wolthers diskuterer forholdet mellem fotografi og historie med udgangspunkt i tre forskellige områder af danmarkshistorien mellem ca. 1860 og 1920: Krig, koloni og
kommercialisme. De fotografiske udtryk inden for disse tre emner behandles som tre cases, der stiller skarpt på fotografiets rolle i konstruktionen af den nationale historie.

Ifølge Wolthers er præmissen for afhandlingens analyser, at historien ikke bare er noget der var og er, men noget, der skabes igen og igen. Og fotografierne afspejler ikke blot deres fortidige kontekst, de er ikke kun passive repræsentationer af fx magtforhold eller ideologier, men også aktive præsentationer – kilder, der har påvirket den historiske kontekst, ligesom de påvirker den nutidige opfattelse og fortolkning af de historiske begivenheder.

Kontakt

Læs mere om forskningen på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab.

Emner