DigDag kortlægger Danmark gennem tiden – Københavns Universitet

Forside > Nyheder > Historie og arkæologi > DigDag kortlægger Danm...

29. januar 2013

DigDag kortlægger Danmark gennem tiden

HISTORIE OG SAMFUND

På Afdeling for Navneforskning og SAXO-Instituttet har en gruppe forskere åbnet arkiverne og pustet støvet af de gamle landkort. Som en del af projektet DigDag har de udviklet et digitalt landkort, der med meget stor nøjagtighed kortlægger historiske stednavne og giver et overblik over de administrative myndigheder og deres geografiske udvikling i Danmark helt tilbage til 1600-tallet.

DigDag er en forkortelse af Digitalt atlas over Danmarks historisk-administrative geografi. I DigDag-databasen finder man oplysninger om godt 250.000 stednavne, deres skiftende stavemåder, oprindelse, betydning og placering i forskellige perioder. Kortet rummer informationer om og beskriver forholdet mellem kommuner, amter, sogne, stifter, kirkelige- og retslige myndigheder helt tilbage fra 1660 og frem til i dag.

Du kan se kortet på www.digdag.dk.

- Det har altid været et problem for folk, der arbejder med kort, at virkeligheden ændrer sig hele tiden. Det specielle ved DigDag er, at vi har integreret tiden i vores kort. På den måde kan man både se, hvor og hvornår de forskellige ændringer i landkortet er sket, forklarer postdoc Peder Dam, som er en af forskerne bag projektet.

Fx kan man se, at Aalborg tidligere har heddet Alburgis, Olborg og Aalburg. Samtidig kan man få et overblik over, hvordan byen er blevet administreret gennem tiden.

Et nyt værktøj

Det helt særlige ved DigDag-databasen er, at der er indbygget historiske oplysninger i kortet. Man kan med andre ord se, hvordan stednavne og myndighedernes dækningsområder har udviklet sig gennem de sidste 350 år. På den måde bliver det lettere at sammenligne data mellem kommuner og regioner. Ifølge Peder Dam er kortet derfor en hjælp til at forstå, hvordan det danske samfund har udviklet sig gennem tiden.

- Kortet kommer især til at fungere som et værktøj for forskere, arkiver og biblioteker. Men som privatperson kan det også være sjovt at klikke sig ind og finde ud af, hvordan ens hjemby har ændret sig med tiden, lyder det fra Peder Dam, der forsætter: man ser selvfølgelig ikke alle enheder og alle årstal på ét kort – det ville være fuldstændig uoverskueligt. Alle oplysninger ligger gemt i en database, og så henter man kort ned, som viser de oplysninger og årstal, som man har brug for.

Selvom Digdag-projektet officielt sluttede i efteråret 2012, arbejder forskerne stadig videre. Afdeling for Navneforskning indgår i et konsortium sammen med Statens Arkiver og Geodatastyrelsen (tidligere kaldet Kort & Matrikelstyrelsen), som tilretter, vedligeholder og opdaterer databasen og kortene.

Hvis du vil vide mere om DigDag-projektet, kan du kontakte Bo Nissen Knudsen eller Peder Gammeltoft fra Afdeling fra Navneforskning.

Du kan også læse mere om DigDag og prøve kortet.