Nyt lys over danske frivilliges indsats under 2. verdenskrig
HISORIE
Når talen falder på den danske indsats under 2. verdenskrig, er modstandsbevægelsen og dens betydning – både som aktivt bidrag til kampen mod besættelsesmagten og som symbol – sikker på at blive nævnt. De op mod 1.000 danskere, der deltog i allieret, og primært britisk, krigstjeneste 1939-45, er ikke på samme måde blevet en del af vores fælles erindring om besættelsen.
Det har historiker og museumsinspektør Jakob Sørensen rådet bod på i sin nye ph.d.-afhandling, som han har skrevet ved Saxo-Instituttet. Han undersøger, hvilke vilkår de danske frivillige tjente under og – ikke mindst – hvorfor de har fået et helt andet eftermæle end modstandsbevægelsen.
Ud af skyggen
- De frivillige har levet en skyggetilværelse i Danmark og fylder ikke særlig meget i den historiske faglitteratur. Det gør de ikke, fordi de typisk kæmpede langt fra Danmark og derfor mere leverede en mere ”indirekte” krigsindsats set hjemme fra Danmark. Derudover kom kun ganske få af dem til Danmark i befrielsesdagene eller indtog fremtrædende positioner i efterkrigstiden, forklarer Jakob Sørensen.
Men Jakob Sørensen synes, at de frivillige fortjener et andet eftermæle, selv om deres indsats – set i sammenligning med at de britiske styrker omfattede næsten seks millioner mand – selvfølgelig ikke fyldte så meget.
- De danske frivillige, som satte deres liv på spil under verdenskrigen, tjener til at gøre op med forestillingen om danskere som et særligt medløberfolkefærd, der valgte den nemmeste løsning i form af samarbejdspolitikken og generelt lod andre om at løse problemerne. Deres indsats var med til at give Danmark den semiallierede status, som landet profiterede af i efterkrigstiden, siger Jakob Sørensen.
London calling
Ifølge Jakob Sørensen gjorde langt hovedparten af de danske frivillige tjeneste i britiske styrker, og det var da også i London, at danskere i den frie verden fik etableret en eksilorganisation, der blandt andet sørgede for at rekruttere danskere til de britiske styrker.
- Håbet var at samle en ren dansk enhed, men det lykkedes aldrig, da danskerne var for få og for spredte, og af dem, der kom med, blev en del rekrutteret til den hemmelige britiske tjeneste SOE og kom til at fungere som faldskærmsagenter i Danmark, fortæller Jakob Sørensen og slutter:
- De frivillige danskere i London måtte også leve med nogle begrænsninger, som var affødt af situationen i Danmark, og som besværliggjorde rekrutteringen. De havde hverken mulighed for at få økonomisk støtte eller politisk rygdækning fra en eksilregering, som fx de norkse frivillige havde, og det betød, at organisering og rekruttering foregik i privat regi og for private midler.
Du kan læse mere om forskningen på Saxo-Instituttet, Københavns Universitet.