24. september 2009

Populærmusikken skaber nationale identiteter i Rusland

IDENTITET

Hvilken rolle spiller populærmusikken i samfundet i forhold til migration og kulturers bevægelser på tværs af landegrænser? Og hvordan fungerer ung, russisk musik, når den optræder i nye sammenhænge uden for Rusland?

Photo: Ashley Rose, Flickr.

I sin ph.d.-afhandling 'Окна открой! - Open the windows!' leverer ph.d.-stipendiat David-Emil Wickström en omfattende musiketnologisk undersøgelse af populærmusikken i Rusland - i det post-sovjetiske St. Petersborg. Med arbejdet påviser Wickström bl.a., hvordan musikkulturen udvikler sig i takt med de større samfundsmæssige forandringer. 

Ukra-Ska-Pung og Russendisko
David-Emil Wickströms afhandling er baseret på to omfattende feltstudier i St. Petersborg og Berlin. Som deltager og observatør i rockbandet Svoboda er han i stand til som den første at give en minutiøs skildring af St. Petersborgs mangfoldige musikscene, som både er præget af kulturelle påvirkninger udefra, men samtidig er et væsentlig element i en løbende dannelse af russiske og ukrainske identiteter. Wickströms andet feltarbejde giver en forståelse af Russendisko i Berlin, og hvordan den russiske scene har fået en central plads i nutidig berlinsk musikkultur. 

Rusland i Europa
Med David-Emil Wickströms forskningsresultater kommer vi tættere på en forståelse af, hvordan nationale identiteter - hvordan idéer om større kollektive identiteter - også dannes løbende med populærmusikken som en væsentlig faktor. Rusland og russisk kultur møder et voksende publikum i Tyskland og Østrig i en generel orientering mod øst. I den forbindelse undersøger Wickström, hvordan den massive udvandring fra Rusland efter 1990 har påvirket de kulturelle forbindelser mellem Rusland og det øvrige Europa.

Du kan læse mere om forskningen på Institut for Kunst- og kulturvidenskab på Københavns Universitet.