26. september 2008

We are family

kultur og samfund

Koseki kunne måske lyde som et stk. lækkert sushi, men det er ikke lige sådan at sætte tænderne i. Det er nemlig navnet på det japanske husstandsregistersystem, der udgør en vigtig kerne i den sociale orden i Japan.

Photo: benzpics63, FlickrI ph.d.-afhandlingen ‘The Koseki System and Koseki Consciousness’ dykker Karl Jakob Krogness fra Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier dybt ned i koseki-systemet og beskriver, hvordan systemet identificerer og organiserer befolkningen i administrative husstandsenheder, der afspejler den gældende familieideologi. Systemet kan helt simplificeret beskrives som et meget udbygget cpr-register, der fokuserer på hele husstanden frem for den enkelte.

Baggrund

Det moderne koseki-system udviklede sig under Meiji-perioden fra 1868-1912 fra et relativt simpelt husstandsregister til at blive et detaljeret civilstandsregister, som i modsætning til vestlige systemer ikke tog individet som grundlæggende enhed, men derimod den administrative husstand. Det gruppebaserede civilstandsregister blev senere inkorporeret i den japanske borgerretslov og installerede husstanden som samfundets mindste sociale enhed. Koseki-systemet blev grundlæggende revideret under den allierede okkupation efter 1945, men fordi koseki-systemets funktioner inden for det japanske samfund ikke stod helt klart bevarede systemet sine grundlæggende principper i efterkrigstiden.

Hul i forskningen

I løbet af sin uddannelse på japanstudier på Det Humanistiske Fakultet har Karl Jakob Krogness kredset omkring idéen om koseki og de japanske familiemønstre. I  2004 afleverede han således speciale om koseki-registrering og det japanske befolkningskontrolsystem. Om sin ph.d.-afhandling forklarer Karl Jakob Krogness:
-Koseki udgør et stort hul inden for japanstudier. Der er megen japansk koseki-forskning, men i den engelske litteratur er der kun en lille håndfuld artikler.

- Hovedformålet med min afhandling er at etablere et fast fundament for videre koseki-forskning. Både kosekis historie og kosekisystemet er yderst komplekse, og derfor er størstedelen af denne afhandling en undersøgelse af kosekis oprindelse, udvikling og funktioner i det japanske samfund. Afhandlingens sekundære sigte er at præsentere og videreudvikle begrebet ’koseki bevidsthed’ som koseki-systemet har produceret i de registredes bevidsthed, fordi systemet har så afgørende betydning, siger Karl Jakob Krogness.

Kontakt
Hvis du vil vide mere om afhandlingen, kan du kontakte Karl Jakob Krogness.