Islam via satellit
GLOBALISERING
I forsommeren 2007 sendte den arabiske tv satellitkanal Iqraa et tv-show i stil med America's Next Topmodel. 'Iqraas skønhedsdronning' hed showet, hvor den sejrende pige vandt 10.000 amerikanske dollars og slog 8000 andre muslimske unge piger af banen. Hun blev valgt af et dommerpanel og af seernes stemmer, og programkonceptet var en variation over de skønhedskonkurrencer, hvor en kvinde vinder titlen som skønhedsdronning primært på baggrund af sit udseende.
Det var dog ikke udseendet, der blev vurderet hos de forskellige kandidater i 'Iqraas skønhedsdronning' - tværtimod blev det flere gange understreget af værterne, at det ikke var de ydre, men derimod de indre kvaliteter, der skulle vurderes. De indre kvaliteter viste sig igennem programmet især at referere til opofrelse og omsorg, der blev fremhævet som gode muslimske kvaliteter hos en kvinde.
Iqraa er den første arabisksprogede satellit-kanal, der definerer sig selv som værende islamisk. Den blev lanceret i 1998 og ejes af den saudiske milliardær Sheikh Şāleĥ Kāmel. Kanalen sender en række meget forskellige programmer, nogle mere livsstilsorienterede som "Iqraa's skønhedsdronning", andre samfundsdebatterende og andre igen teologisk orienterede. Alle har de til fælles, at de definerer deres perspektiv som islamisk. Siden Iqraas lancering i 1998 er en række lignende kanaler blevet etableret, og små ti år senere eksisterer der cirka 47 arabisksprogede, islamiske satellit-kanaler af meget forskellig karakter.
Retningslinjer for levevis via TV
I sin ph.d.-afhandling 'Identiteter og livsstil på islamisk satellit-tv' undersøger Ehab Galal en række arabiske satellitkanaler og måden, hvorpå de konstruerer religiøse identiteter. Ehab Galal analyserer blandt andet en række forskellige programtyper for at belyse, hvilken samfundsmæssig rolle og betydning satellitkanalerne har i det muslimske samfund.
Galal taler i sin afhandling bl.a. om flere forskellige typer programmer: fx programmer målrettet kvinder, børneprogrammer, og det, han betegner som fatwa-programmer. I fatwaprogrammerne gives der, via en religiøs fortolkning af Koranen, nogle klare retningslinjer for den gode eller mest hensigtsmæssige muslimske adfærd i hverdagen. I kvindeprogrammerne bliver den muslimske kvinde fremstillet som et symbol på det moralske fællesskab, og den selvopofrende datter fremstilles som idealet for kvindelig islamisk adfærd. I børneprogrammerne styres børnenes adfærd af islamiske principper, og programmerne kan ses som et forsøg på at spore børnene ind på den rette islamiske adfærd allerede fra en tidlig alder.
Religiøst alternativ til det sekulære
Et gennemgående træk for alle programmerne er, at de henviser til islam som moralsk rettesnor for den enkelte muslim og som symbolsk referenceramme for et universelt muslimsk fællesskab. Programmerne stiller religiøse identiteter til rådighed for seerne, og Ehab Galal har undersøgt, hvad der karakteriserer disse identiteter - og hvilken samfundsmæssig rolle og betydning satellit-kanalerne har i skabelsen af den islamiske identitet.
Satellit-kanalerne udtrykker selv, at deres generelle mål er at medvirke til at give islam dens rette placering i samfundet, og de har lanceret sig som et alternativ til de sekulære kanaler, som efter deres mening ikke leverer viden og underholdning, der er i overensstemmelse med islamiske værdier.
På baggrund af sin undersøgelse konkluderer Ehab Galal blandt andet, at de islamiske satellitkanaler promoverer en konservativ og moralsk gen-islamisering af den muslimske identitet, og at de tilbyder et alternativ til det mere sekulariserede og liberale islamiske samfund.
Kontakt
Hvis du vil vide mere om ph.d.-afhandling 'Identiteter og livsstil på islamisk satellit-tv, kan du kontakte assistant professor Ehab Galal.
Du kan også læse mere om forskningen på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier (ToRS).