Danmark får nyt nationalt forum for forskning i antisemitisme

Med Nationalt Forum for Antisemitismestudier får Danmark for første gang en samlet forskningsenhed om antisemitisme.

Den nye, tværfaglige forskningsenhed er resultatet af et strategisk samarbejde mellem Københavns Universitet og Roskilde Universitet og samler de førende forskere i antisemitisme og jødisk liv i Danmark.

”Forskningen i antisemitisme har været båret af enkelte engagerede forskere, som har insisteret på, at det var vigtigt at forske i emnet. Takket være Danmarks Frie Forskningsfond, som i 2025 tildelte sin tematiske pulje til forskning i antisemitisme, får vi nu nogle rammer, der gør det muligt at styrke og samle forskningen på tværs af institutioner og forskningsmiljøer,” fortæller lektor Sofie Lene Bak, som skal lede forskningsenheden sammen med professor Jakob Egholm Feldt. Han tilføjer:

”Samtidig får vi ressourcer til at formidle forskningens resultater til den brede offentlighed og til myndigheder og institutioner, der har brug for ny viden om bekæmpelse og forebyggelse af antisemitisme.”

Nye former for antisemitisme

Antisemitisme er de seneste år blevet mere synlig både i Danmark og internationalt. Det øger behovet for forskning, der kan dokumentere udviklingen og understøtte myndigheders og organisationers arbejde med at forebygge antisemitisme.

”Nynazisme og holocaust er stadig de associationer, mange får, når de hører ordet antisemitisme, og de kan have svært ved at identificere antisemitiske stereotyper og karikaturer, som ikke kommer fra sådanne miljøer. Men vi kan se, at de i dag udbredes på sociale medier og findes også i både islamistiske og venstreorienterede miljøer,” fortæller Sofie Lene Bak.

Nationalt Forum for Antisemitismestudier skal netop undersøge, hvilken rolle antisemitisme har spillet i dansk historie, og hvordan den kommer til udtryk i dag på tværs af politiske bevægelser og miljøer, som normalt står i opposition til hinanden. Nutidens antisemitisme bygger med andre ord på historiske forestillinger, men kommer til udtryk i nye former, i nye miljøer og på nye platforme.

Tværfaglig tilgang

”Vi interesserer os samtidig både for, hvordan antisemitisme deler træk med andre typer racisme og gruppefjendtlighed og for antisemitismens særlige egenskaber. Det kræver forståelse for fænomenets kompleksitet, og det er en opgave, der kun kan løses med en tværfaglig tilgang,” fortæller Jakob Egholm Feldt.

Derfor forener den nye forskningsenhed ikke bare forskere med forskellige fagligheder, men også forskellige tilgange og metoder. De kilder, der danner grundlag for forskningen, strækker sig derfor også fra historisk arkivmateriale over holdningsundersøgelser og politiske debatter til sociale medier.