Små digitale benspænd kan bremse spredningen af misinformation
Ny forskning fra Københavns Universitet peger på en enkel, men effektiv metode til at bekæmpe misinformation på sociale medier: Gør det lidt sværere at dele indhold.
Sociale medier som Facebook, Instagram og X har med like- og deleknapper gjort det utrolig nemt at dele indhold med venner og bekendte.
Vi deler dog ikke kun kattevideoer og kageopskrifter med hinanden, men også indhold, som viser sig at være fake news og misinformation. Forskning har vist, at netop den slags indhold er særligt tiltrækkende og spredes hurtigere på sociale medier end lødig information – blandt andet fordi platformenes algoritmer prioriterer sensationelle opslag, som deles af mange mennesker.
Men hvad nu hvis det bliver mere besværligt at dele indhold? Det er, hvad en række forskere fra Københavns Universitet foreslår i en ny forskningsartikel i Nature-tidsskriftet npj Complexity.
- Vores ide er at tilføje en lille pause i delingsprocessen og på den måde få folk til at overveje, hvad de deler, inden de trykker på knappen, siger ph.d. Laura Jahn, der er hovedforfatter på studiet sammen med professor Vincent F. Hendricks. Hun uddyber:
- Vi har udviklet og afprøvet en computermodel, der simulerer, hvordan information spredes på sociale medier som fx X, Bluesky og Mastodon. Og den viser, at sådan et lille digitalt benspænd som fx en pop-up tekst ret effektivt kan begrænse deling af indhold.
Læring løfter kvaliteten
Forskernes model viser altså, at benspænd kan være et effektivt redskab til at reducere antallet af delinger. Men den viser også, at benspændene ikke nødvendigvis forbedrer kvaliteten af det indhold, der bliver spredt.
Derfor har de arbejdet med at tilføre modellen et ekstra element af læring, som brugerne skal møde, når de vil dele et opslag:
- Det kan fx være en pop-up med en kort quiz med spørgsmål som: Hvordan definerer man misinformation, og hvad gør dette sociale medie for at begrænse fake news? Ideen er, at læringselementet vil få brugerne til at reflektere over deres adfærd på sociale medier og dele færre problematiske opslag, forklarer Vincent F. Hendricks og konkluderer:
- Og vi kan se på modellen, at når benspændet kombineres med den type læring, stiger den gennemsnitlige kvalitet af delte opslag betragteligt.
Vil afprøve model i stort feltstudie
Næste skridt for forskerne bliver at teste, om strategien med at indføre digitale benspænd med læringselementer har samme positive effekter i den virkelige verden.
- Vi håber, at vi med vores forslag kan inspirere techgiganter til at tænke nyt i kampen mod misinformation. De vil kunne hjælpe os med at teste den lovende computermodel, så vi kan undersøge, om engagement med lavkvalitetsindhold falder, og om brugerne bliver bedre til at genkende misinformation i virkelige situationer, siger Laura Jahn og Vincent F. Hendricks samstemmende.
Hvis det ikke kan lade sig gøre at få et samarbejde i stand med en af de store sociale medie-platforme, vil forskerne benytte sig af nogle af de simulerede platforme, der findes til forskningsbrug.
Læs artiklen A perspective on friction interventions to curb the spread of misinformation i tidsskriftet npj Complexity
Forskningen er blevet udført på Center for Information og Boblestudier på Københavns Universitet.
Kontakt
Vincent F. Hendricks, professor
Institut for Kommunikation
Københavns Universitet
E-mail: vincent@hum.ku.dk
Telefon: 40 16 80 63
Laura Jahn, ph.d.
Center for Information og Boblestudier
Københavns Universitet
Carsten Munk Hansen, kommunikationskonsulent
KU Presse
E-mail: carstenhansen@adm.ku.dk
Telefon: 28 75 80 23