Medieforskning: Overgangsalderen er blevet hot!

Sidste år kom DR-dokumentaren Velkommen til overgangsalderen, hvor kendte og ukendte kvinder fortalte om deres oplevelser med at være i overgangsalderen. Serien kom fem år efter, at DR i 2018 lavede dokumentaren Panik før lukketid om samme emne. Og skiftet i måden at tale om og benævne overgangsalderen på er interessant, mener medieforsker Katrine Sommer Boysen.

- Igennem de sidste 15-20 år er der sket en ændring i forskellige kvinderoller. Vi ser det fx hos de unge kvinder, der med afsæt i fjerdebølgefeminismen i højere grad har taget ejerskab over deres udseende og seksualitet. Moderskabet er også blevet debatteret i litteraturen, på film og på sociale medier, og vi har set en begyndende stigning i antallet af ældre kvinder på skærmen – og i medierne i det hele taget. Men den midaldrende kvinde, kvinden lige midt i det hele, er blevet overset i den konstruktion. Det er først nu, at hun også bliver synlig.

Da Katrine Sommer Boysen startede på sin afhandling i 2023, blev der talt om overgangsalderen – både i medierne og i virkeligheden – men der var ikke nogen, der for alvor havde rettet blikket mod skildringen af overgangsalderen i tv-fiktion.

- Siden er det eksploderet, særligt i den britiske forskning. Og overgangsalderen findes ikke kun i fiktionen, det er i lige så høj grad noget, der foregår i den digitale medievirkelighed på fx sociale medier. Så min afhandling handler både om tv-serierne og om Instagram som en platform for overgangsalder-fortællinger, fortæller Katrine Sommer Boysen, der i sin forskning tager udgangspunkt i udvalgte tv-serier Instagram-profiler, der danner udgangspunkt for afhandlingens casestudies.

Den privilegerede kvinde

På tv har figurer som Birgitte Nyborg i Borgen og kvinderne i serier som Better Things, And Just Like That, Divorce og Fleabag påvirket og givet nye bud på anderledes og interessante eksempler på kvindelige hovedroller midt i livet.

- Men når man ser på de mange fortællinger om overgangsalder, der er opstået de senere år, er det slående, at de privilegerer en bestemt type kvinde. Så overgangsalderen bliver skrevet ind i et postfeministisk narrativ, hvor du skal have selvtillid og bare kræve at få udskrevet hormoner af din læge. Det bliver en slags empowerment-fortælling, mener hun og fortsætter:

- Mange af de kvinder, der stiller sig frem, hvad enten de er fiktive karakterer eller rigtige mennesker, er i hvert fald i den vestlige mediediskurs meget hvide og privilegerede. Fx mente en kendt dansk kvinde i en bog om overgangsalderen, at man, hvis man fik gener i overgangsalderen, skulle tage op i sit sommerhus og indrette sig med luft, lys og hvide gardiner. Det blev slet ikke italesat, at langt de fleste kvinder har fuldtidsarbejde, måske er alene med deres børn, og ikke har et sommerhus. Det er meget interessant at se på, hvordan overgangsalderen bliver brugt i en populær-feministisk diskurs, mener hun.

Katrine Sommer Boysen håber, at hendes forskning kan være med til at nuancere fortællingen om overgangsalderen.

- For jeg er lidt bange for, at kvinder i overgangsalderen går fra at være nogle, man har gjort lidt grin med eller ignorereret, til at blive sådan nogle superkvinder, der løber 15 km tre gange om ugen, går til pilates, lader op i sommerhuset og har det supergodt på hormoner. For så låser man sig fast i et nyt narrativ. Jeg håber, at vi de kommende år vil se nogle modfortællinger, der kan være med til at nuancere den fortælling, siger hun.

En slags voksen-coming of age

Udgangspunktet for Katrine Sommer Boysens forskning er tv-serier som Borgen og Better Things, hvor overgangsalderen spiller en afgørende rolle i forhold til både handling og karakterudvikling, og så kigger hun også på Kristin Scott Thomas’ nu berømte overgangsaldermonolog i Fleabag. På Instagram laver hun tekstanalyser og æstetiske analyser af Anna Mette Fuhrmanns profil Fuhrmanns hedetur, Sanne Gottliebs personlige profil og profilen Menokind. Hun undersøger også, hvordan følgerne af profilerne interagerer med hinanden.

- De to første instagram-profiler er meget personbårne og personlige. Menokind er mere klassisk og abonnerer på den æstetik, vi kender fra Instagram. Den kommer derfor måske til at udgive sig for at være mere objektiv og vidensbåret, men den er meget holdningsbaseret med både danske og internationale celebrity-fortællinger, som den videreformidler fra andre medier. De placerer sig alle tre et interessant sted mellem aktivisme og performativitet.

Gennem sine analyser håber medieforskeren at få en forståelse for et emne, vi ikke har haft tidligere.

- Det er en brik, der har manglet. Vi har set mange mænd i midtvejskriser, og det har vi som kvindelige læsere og seere været tvunget til at kunne identificere os med. Men den kvindelige midtvejskrise ser måske anderledes ud, fordi den også er hormonel, forklarer hun og fortsætter:

- Jeg har altid interesseret mig for coming of age-historier, dvs. den følelsesmæssige udvikling af særligt unge hovedpersoner, og overgangsalderen er jo også en slags coming of age. Tidligere har repræsentationer af overgangsalderen handlet om kvinder, der har følt sig usynliggjort, ignoreret eller latterliggjort. Derfor er det interessant at undersøge, hvorfor vi ser den her styrkede kvinde alle steder lige nu.

Det sidste mener hun, at der er flere grunde til:

- Det handler bl.a. om, at der efter Metoo er blevet en større kulturel tendens til at tro på kvinders historier. Derudover er midaldrende kvinder som demografisk, og ikke mindst købestærk, gruppe voksende, så man har faktisk ikke råd til at overse dem. I Storbritannien har man lavet undersøgelser, der viser, at nogle kvinder siger deres job op på grund af gener ved overgangsalderen, eller på grund af manglende forståelse fra deres arbejdsplads. Så at ignorere kvinder i overgangsalderen koster også samfundet noget, og det spiller derfor også ind i en politisk og økonomisk virkelighed.