Fascismen har været en del af USA i 100 år

Beskyldninger om fascisme fyger gennem luften i den aktuelle amerikanske valgkamp, hvor begge præsidentkandidater ikke er blege for at kalde modstanderen for fascist. Men hvornår giver det egentlig mening at tale om fascisme, og har fascismen nogensinde spillet en rolle i amerikansk historie? 

Det undersøger historiker Regin Schmidt fra Saxo-Instituttet i sin bog Fascisme i USA, der netop er udkommet på Frydenlunds forlag.

- Traditionelt har historikere ikke regnet USA som et land, der var modtageligt for fascisme, fordi det er et liberalt land med grundfæstede frihedsrettigheder. Men USA er også et overvejende konservativt land, hvor traditioner, fædrelandskærlighed, hierarkier og religion har spillet en afgørende rolle, forklarer Regin Schmidt og uddyber:

- Og hvis man befinder sig på den ekstreme og voldsparate fløj af de konservative organisationer, er der ikke langt til fascismen.

Intolerante strømninger
Ifølge Regin Schmidt har fascisme da også været en del af USA siden begyndelsen af 1900-tallet, hvor illiberale og intolerante strømninger i det amerikanske samfund – som fx antisemitisme, hvid overlegenhed og populisme - begyndte at blive repræsenteret politisk. I bogen følger han de bevægelser, personer og partier, som enten har flirtet med fascismen eller direkte bekendt sig til den i de godt 100 år.

- En organisation som Ku Klux Klan, som var åbenlyst racistisk og voldsparat, var måske ikke formelt fascistisk, men den delte jo indlysende træk med fascistiske organisationer. Det var dog især i perioden 1933-1945, at fascismen blomstrede i USA. Her opstod flere store fascistiske bevægelser som fx German-American Bund, som var inspireret af de nazistiske forbilleder i Tyskland, og som talte for, at USA ikke skulle involvere sig i 2. verdenskrig.

Moderne fascisme

I dag er billedet mere broget, fortæller Regin Schmidt, men han er ikke i tvivl om, at Trumps indtog på den politiske scene i 2015 har betydet en øget mobilisering af det ekstreme højre i USA. En mobilisering, som fik sin foreløbige kulmination med stormen på Kongressen i 2021, hvor brunskjorte-lignende bevægelser som Proud Boys førte an.

- Til forskel fra tidligere amerikanske fascister har de moderne af slagsen, som fx den såkaldte alt-right bevægelse, et mål om at bekæmpe staten og revolutionere samfundet. De tidligere fascister var optaget af at beskytte det bestående samfund og de (hvide) mennesker, som sad på magten, siger Regin Schmidt og tilføjer:

- Mange af de ting, Trump siger og gør, kan minde om de gamle fascister: Der er opfordringer til vold, America First-tankegangen, kritikken af de elitære medier og hans nedladende udtalelser om minoritetsgrupper. Men der er også væsentlige forskelle: han har faktisk ikke formelt stækket den frie presse, han har ikke oprettet sin egen paramilitære styrke, og han har ingen ambitioner om at gå i krig. Men at han er populist og har autoritære træk, er der ingen tvivl om.

Fascisme i USA er udkommet på Frydenlund.