Carl Nielsen, drengen fra landet på Fyn, var en stor europæer

For første gang i 30 år er der netop udkommet en videnskabeligt funderet biografi om Carl Nielsen og den musikkultur, han var en del af.

- Der er skrevet meget om Carl Nielsen, men det er første gang nogensinde, at et team af forskere har fået lov til at arbejde i fire år på at skabe en sammenhængende fortælling om Carl Nielsen og den musikkultur, han var en del af og bidrog til. Det er ikke bare en biografi, men en kulturhistorisk fremstilling af musiklivet og musikkulturen, hvor Carl Nielsen fungerer som en indgang. Den går derfor dybere og bredere til kilderne, og finder overraskende sammenhænge, som ikke er beskrevet før, forklarer professor Michael Fjeldsøe fra musikvidenskab, der har skrevet bogen ’Carl Nielsen. En kulturhistorisk biografi’ sammen med ph.d. Katarina Smitt Engberg og postdoc Bjarke Moe.

Forskerne har gjort flere nye opdagelser i deres arbejde med bogen, bl.a. en ny erkendelse af, hvor integreret Carl Nielsen var i det københavnske kulturelle og intellektuelle miljø omkring Georg Brandes og det moderne gennembrud. De har også opdaget, hvor europæisk den danske komponist allerede tidligt var.

- Den side af Carl Nielsen har været underbelyst og overskygget af fortællingen om den lille dreng fra landet. Men det har været interessant at skrive frem, at en opvækst på Fyn og som militærmusiker i Odense var dybt forankret i en fælles nordeuropæisk musikkultur, hvor repertoire og musikeruddannelse gik på tværs af grænserne. Fyn var allerede Europa, det var ikke først noget, han oplevede som voksen. Det europæiske perspektiv går igennem hele bogen, og det giver et nyt billede af Carl Nielsen, når man ikke som ’default’ tolker alt, hvad han gør, som særligt dansk – for det var det ikke. Carl Nielsen var en europæisk komponist, siger Michael Fjeldsøe.

Kulturel selvforståelse gennem musikken

Noget af det mest overraskende i arbejdet med bogen har været de steder, hvor forskerne ikke har haft primære kilder og derfor har måttet gå omveje og er stødt på uventede sammenhænge.

- Et eksempel har været at opdage, at karnevaller og maskerader var levende kulturel praksis, hvor der indgik underholdende indslag efter et bestemt mønster, som deltagerne kendte. Carl Nielsen har spillet til maskerader som ung, så pludselig er det ikke så mystisk, hvordan han fandt på opbygningen af sidste del af sin opera Maskarade. Et andet eksempel på vores detektivarbejde er afsløringen af, at hans fortælling om, hvordan han blev optaget på Konservatoriet i København, slet ikke hænger sammen, sådan som vi troede – og som han selv har fortalt igen og igen. Hans egen fortælling er, at han var blevet optaget i december, tog hjem til Fyn og sagde sin stilling op og så tog til København. I virkeligheden var han slet ikke optaget endnu, for han var først til prøve først i januar, efter han havde forladt militæret og var rejst til København uden at vide, hvordan det så ville gå. Han sprang ud i det uvisse.

Der er i årenes løb skrevet meget om Carl Nielsen, men biografien bidrager med vigtigt nyt til vores forståelse af komponisten.

- Carl Nielsens musik er levende musikkultur, som betyder noget for utrolig mange mennesker – både dem, der er bevidste om det, og dem, der synger Solen er så rød, mor som godnatsang for deres børn. Hans status som dansk nationalkomponist gør det ekstra vigtigt, hvilke narrativer vi bygger op om forståelsen af ham og hans musik – fordi vi som nation spejler vores selvforståelse i de historier, der bliver fortalt. Vi leverer nye forståelser og nye fortællinger – mindre nationale, mere europæiske, mindre genidyrkende, mere kulturelt forankrede. Vi vil gerne påvirke de kulturelle selvforståelser, der bliver skabt gennem musik, siger Michael Fjeldsøe.

Lyden af det nye århundrede

Ved lanceringen af bogen i det gamle universitetsbibliotek i Fiolstræde torsdag i denne uge blev Carl Nielsens værk Kantate til Studentersamfundets Bygnings Indvielse genopført. Værket har ikke været opført siden 1901, og som ved opførelsen dengang blev det også torsdag opført af Studentersangerne – sammen med et hold professionelle musikere samlet til lejligheden.

- Vi havde valgt værket bevidst for at understrege en af bogens vinkler: at musik skrevet til en bestemt, betydningsfuld begivenhed kan være lige så væsentlig som et værk, der bliver en del af den klassiske musiks koncertrepertoire. Kantaten blev dengang opfattet som ’lyden af det nye århundrede’, og begivenheden samlede alt, hvad der kunne samles af akademisk og kulturel prominens i miljøet omkring Studentersamfundet – og det var ikke så lidt. At det var Carl Nielsen, der blev valgt til denne opgave, underbygger en anden af bogens nye opdagelser: at han i langt højere grad end tidligere anerkendt var integreret i det radikale og intellektuelle miljø i København omkring århundredeskiftet, siger Michael Fjeldsøe.