Fugle har tilpasset sig menneskelig aktivitet gennem årtusinder

Mennesket forbindes normalt med negative effekter på flora og fauna, og vores art har påviseligt påvirket biodiversiteten negativt i historiens løb.

Men i en ny undersøgelse offentliggjort i Journal of Archaeological Method and Theory har et forskerhold fra Københavns Universitet og Universitetet i Torino opdaget, at menneskelige aktiviteter kan have haft en positiv indvirkning på biodiversiteten gennem ændring af bestemte økosystemer.

- Økosystemet, vi har undersøgt, er nogle vådområder i det østlige Jordan, der i dag kun er oversvømmet i perioder. Men ny forskning har vist, at der sandsynligvis var vand til stede meste af året, og derfor var det også muligt for vandfugle og andre arter at leve der hele året, hvis de havde et passende levested, siger arkæolog Lisa Yeomans fra Københavns Universitet.

Forskernes udgravninger af bosættelser i området viser, at de stenalderfolk, der boede der i længere eller kortere perioder, ikke kun høstede vegetation fra vådområderne, men også jagede vandfugle og indsamlede deres æg og fjer.

- Tilstedeværelsen af æggeskaller og knogler fra unge ænder og svaner indikerer, at disse fugle faktisk blev året rundt for at yngle i vådområderne i stedet for at vende tilbage til Europa. Vi ved, at de moderne efterkommere af disse fugle kan blive og yngle i regionen, men kun hvis der findes et egnet habitat, og vi mener, at stenalderfolkenes pleje af vegetationen i vådområderne skabte lige netop det – et velegnet habitat for fuglene, tilføjer Lisa Yeomans.

Forvaltning af vådområder – en vej til landbrug?

De stenalderkulturer, forskerne har studeret, eksisterede i en periode, hvor mennesket var på nippet til at udvikle landbrug. Nye undersøgelser har peget på, at aktiviteter som dem, der er dokumenteret ved vådområderne i det østlige Jordan, kan have været en vigtig drivkraft i denne udvikling.

- Vi ved, at landbruget havde sin begyndelse i denne region kort efter disse kulturers ophør, og vi mener, at forvaltningen af vådområderne har spillet en vigtig rolle for de mennesker; arbejdsindsatsen, det krævede for at ændre vådområderne betalte sig jo, fordi det gav stenalderfolkene flere muligheder for at jage og samle forsyninger i form af vandfugle, æg og fjer, siger antropolog Camilla Mazzucato og konkluderer:

- Vi har udviklet nye videnskabelige metoder til identifikation af forskellige fuglearters æggeskaller, og det har gjort det muligt at vise, at der boede ynglende vandfugle ved Shubayqa, og at der har været vand hele året i området. Vi mener, at det viser, at har mennesker og dyr i årtusinder har tilpasset sig hinanden, og dette samliv har været afgørende for de udviklinger, der efterfølgende førte til landbrugets fremkomst.

Læs artiklen Waterfowl Eggshell Refines Palaeoenvironmental Reconstruction and Supports Multi-species Niche Construction at the Pleistocene-Holocene Transition in the Levant offentliggjort i Journal of Archaeological Method and Theory.