Hvis menneskets bevidsthed er en simulation, smuldrer vores fælles verden

Filosoffer og forskere har i hundredvis af år forsøgt at definere, hvad den menneskelige bevidsthed består af. I de sidste par årtier har hjerneforskerne kastet sig over spørgsmålet, fordi de har fået adgang til helt ny viden om vores hjerner gennem blandt andet hjerneskanninger.

I sin meget omtalte bog Being You kalder neuroforsker Anil Seth den menneskelige hjerne for en ”forudsigelsesmaskine”, som konstant forsøger at forudse, hvad der sker i verden omkring den. følge Seth forsøger vores hjerne altså at danne et billede af verden baseret på forudsigelser om, hvordan den tror, verden vil opføre sig. Så alt det, vi ser, hører og føler, er ikke den fysiske verden, men en form for kontrolleret hallucination eller simulation. Og det gælder også oplevelsen af at være et selv, konkluderer han. 

Men hvis man tager Seths teori på ordet, viser den sig at være selvmodsigende og samtidig gøre den fælles virkelighed, som Seth selv hele tiden refererer til, umulig, argumenterer filosofiprofessor Dan Zahavi for i sin nye artikel ”Being You – Or Not” i Journal of Consciousness Studies.

- For det første har Seth og andre forskere tilegnet sig deres viden om hjernen ved hjælp af observationer af verden, fx ved at se på hjerneskanninger. Men hvis vores oplevelse af verden er en simulation, er det vel heller ikke muligt at få pålidelige informationer om hjernen gennem observationer af den? Hvordan kan vi egentlig vide, at der findes en hjerne? spørger Dan Zahavi.

Hvis teorien skal hænge sammen, fortsætter han, må den hjerne, som Seth taler om og studerer, vel også selv være en hjernegenereret simulation. Og så bliver argumentationen cirkulær og selvmodsigende.

- Et andet problem er, at Seth hele tiden refererer til et ’du’, som er læseren, og et ’vi’, som nogle gange er de forskere, der i fællesskab har udviklet simulationsteorien. Men de, både læseren og de andre forskere, må jo logisk set også være en del af Seths egen hjernesimulation og kan ikke bruges til at bekræfte noget objektivt, påpeger Dan Zahavi.

Ifølge Dan Zahavi henviser Seth i det hele taget ofte til en række simulationer, som ’vi’ er blevet enige om udgør vores fælles virkelighed. Det er dog uklart, hvordan denne fælles simulerede virkelighed kan bruges til at retfærdiggøre hans teori.

Fællesskabets fundament er individer

Det, der går tabt i teorier som Seths, er ifølge Dan Zahavi en forståelse af, hvor vigtigt det kropsforankrede individuelle perspektiv er for kommunikationen mellem ikke bare to mennesker, men også for større fællesskaber. Det, man kan kalde et ’vi’.

- Selvidentiteten er på en og samme tid den egenskab ved mennesker, der gør os i stand til at adskille os fra andre og at dele et fælles perspektiv med dem – at kunne tale om et ’du’ og et ’vi’ med andre ord, forklarer Dan Zahavi.

I sin artikel retter Dan Zahavi derfor også det kritiske lys mod buddhistisk filosofi, hvor der er en lang tradition for at afvise selvet og selvbevidstheden som en form for konstruktion, der ikke er mere virkelig end en karakter i et skuespil. Men ligesom Anil Seth refererer buddhistiske filosoffer konstant til personer, til ’du’er’ og til et fælles ’vi’, som i modsætning til selvet er vigtige og virkelige.

- Men at reducere selvet til en socialt konstrueret rolle eller en simulation har en pris. Man kan ikke udslette selvet og bevare den sociale virkelighed, som selvet er en forudsætning for. Med andre ord, slutter Dan Zahavi:

- Vi kan være enige med en anden person eller samarbejde med vedkommende; eller vi kan være uenige og i konflikt med hinanden. Alle de sociale interaktioner, som et samfund består af, forudsætter en anerkendelse af det individuelle perspektiv. Hvis individet ikke er vigtigt i en interaktion mellem flere mennesker, kan man bare erstatte det med en anden person, og så er alle individer dybest set ens. Og det er en totalitær tankegang.

Læs mere

I videnskab.dk udfolder Dan Zahavi sine pointer i artiklen Populær hjerneteori hævder, at verden er en hallucination. Men det er selvmodsigende.

Du kan også læse mere om Dan Zahavis forskning i artiklen ”Being You – Or Not” i Journal of Consciousness Studies eller på hjemmesiden for det 5-årige projekt Who Are We?, som støttes af European Research Council og af Carlsbergfondet. Ud over filosoffer deltager forskere fra antropologi, socialpsykologi og sociologi og statskundskab i projektet.