Klimakrisen risikerer at grave dybe kløfter i samfundet

Det er sjældent, at vi i Danmark ser store voldsomme sammenstød mellem befolkningsgrupper, og historisk har danske politikere været i stand til at favne store uenigheder og konflikter med kompromiser og pragmatisme.

I en klimakrise, hvor det bliver mere og mere tydeligt, at samfundet skal indrettes meget anderledes end i dag, er fristelsen til at gå mere radikalt til værks dog stor. Men det kan få alvorlige konsekvenser ikke at lytte til alle grupper i samfundet, mener etnolog Niels Jul Nielsen, der for nylig forsvarede sin doktordisputats Livsformer i en verden under forandring.

Klimapolitikken må ikke få ry for at være et nyt eliteprojekt, der splitter befolkningen i dybe modsætninger. Det vil være gift for en mere bæredygtig fremtid.

- I min afhandling forsøger jeg at beskrive de måder at leve på, som er mulige og nødvendige i et samfund som vores, og som forskellige grupper opfatter som ’det gode liv’. Vi, der arbejder og bor inde i byen, har fx en anden opfattelse af det gode liv end landmænd, som i generationer har haft den livsform som eksistensgrundlag, siger Niels Jul Nielsen og uddyber:

- Det, der for os byboere kan virke som indlysende reformer, som ikke vil gøre den stor forskel i vores liv, kan betyde, at en række landmænd mister deres eksistensgrundlag. Det kan man mene er en beklagelig, men nødvendig konsekvens af den grønne omstilling. Men jeg tror ikke, at vi ville tage så let på det, hvis det var vores eget livsgrundlag, der var på spil.

Hans pointe er, at vi alle, uanset om vi er lønarbejdere, vidensarbejdere eller virksomhedsejere på forskellige måder forsøger at tilpasse os, men også at påvirke vilkårene og skabe plads for os selv i samfundet.

Forståelse for forskellige livsformer
Niels Jul Nielsen nævner globaliseringen som et eksempel på en samfundsudvikling, der rummer klare paralleller til den nuværende situation. Her hyldede en politisk og økonomisk elite åbne grænser, frihandel og arbejdskraftens frie bevægelighed.

De overså til gengæld, at globaliseringen også havde negative konsekvenser for mange mennesker, som følte sig marginaliserede, fordi de mistede deres job til indvandrende arbejdskraft, eller fordi deres arbejdsplads flyttede til mere fordelagtige produktionsvilkår i udlandet.

Reformer, der skal dæmme op for klimaforandringerne, kan på samme måde få negative konsekvenser for grupper, som derfor ikke vil bakke op om omstillingen.

- Præsident Macron ville regulere transportsektoren og privatbilismen ved at sætte priserne på brændstof op. Men han havde ikke sat sig ind i, hvor meget det kunne betyde for mennesker, der var afhængige af deres biler i dagligdagen. Det blev startskuddet til en stor og diffus protestbevægelse, de gule veste, som også handlede om alt muligt andet end brændstof, men som endte med at sætte en stopper for reformen.

Derfor mener Niels Jul Nielsen også, det er afgørende, at vi har politikere, som formår at lytte til og – ikke mindst gennem kultur- og samfundsforskningen – indhente viden fra forskellige befolkningsgrupper, interesseorganisationer og ngo’er, som kan bruges i politikudviklingen.

- Det betyder selvfølgelig ikke, at det er forkert at sætte afgifter op på brændstof eller på oksekød. Der skal ske noget på klimaområdet, hvis vi skal i mål med den grønne omstilling. Der er former for livsførelse, der simpelthen ikke er plads til i fremtiden, og det betyder også, at der skal tages radikale politiske beslutninger.

Men, understreger han, det er afgørende for beslutningernes succes, at de mennesker, der berøres af dem, bliver hørt og får mulighed for justeringer, uden at det spolerer den langsigtede retning mod mere bæredygtighed.

- Det kan man se som en dannelsesproces, hvor både politikere og befolkning tager ved lære af hinanden. Som en balanceakt, man ikke kommer uden om. Klimapolitikken må ikke få ry for at være et nyt eliteprojekt, der splitter befolkningen i dybe modsætninger. Det vil være gift for en mere bæredygtig fremtid.