Byen er bunduretfærdig

Langt fra alle har adgang til højhastighedsinternet – noget, der kan have stor betydning for den enkeltes jobmuligheder og en bys arbejdsudbud. Klimaforandringerne i form af hyppigere snestorme, tørke og regn rammer ofte de svageste i byen hårdest, og vores forventede levetid påvirkes af, hvor blæsten sender byens luftforurening hen.

Sådan lyder nogle af de ulighedsskabende forskelle, der findes i byen. Andre kan være, at mange byrum er svært utilgængelige for personer i kørestol, at køn og alder kan være afgørende for, om vi føler os trygge i byen, og at adgang til uderum – eller manglen på samme – kan være afgørende for børns trivsel.

- Byer er præget af forskelligheder. Økonomiske, politiske, sociale, kulturelle, teknologiske og økologiske forskelle, der krydser hinanden. Disse forskelle kan skabe dybe uligheder, som kan afbødes eller forværres alt efter, hvordan vi bygger og lever i byerne, siger Henriette Steiner, der er lektor ved Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning på Københavns Universitet (KU).

Sammen med lektor og kulturforsker Kristin Veel fra Institut for Kunst- og Kulturvidenskab på KU står hun den 12. oktober 2023 bag endagskonferencen Just CITIES. Her vil internationale og danske forskere, branchefolk og aktivister diskutere, hvad en retfærdig by er, og hvordan forskere, industrien, fonde og politikere helt konkret kan skabe mere retfærdige byer. Spørgsmålene skal de diskutere ud fra tre udvalgte temaer: Fair data, Sunde byer for alle og Feministisk ledelse i byer.

Hotshot-forsker på besøg fra USA

Konferencen åbner med et oplæg af professor i videnskabshistorie Londa Schiebinger fra Stanford University. Schiebinger er internationalt anerkendt inden for anvendt forskning om køn og intersektionalitet, og senest har hun været medforfatter på Science-artiklen ”A framework for sex, gender, and diversity analysis in research: Funding agencies have ample room to improve their policies”.

- Derudover er Schiebinger kendt for at pege på uretfærdigheder i hverdagen. Fx på, at medicin ofte bliver udviklet på unge mænd, ikke kvinder og ældre, og at censorerne på håndvaske på offentlige toiletter ikke virker, hvis man har en mørk hudfarve. Hendes forskning bidrager til at forstå spørgsmålene om køn, retfærdighed og byer, forklarer lektor og medarrangør Kristin Veel.

Flere hjerner tænker bedre end én

Når dørene åbner til Just CITIES, vil det ikke kun være fagfolk med viden fra samme fagområde, der skal debattere, men også forskere, interessenter og beslutningstagere med baggrund i bl.a. landskabsarkitektur, humaniora og naturvidenskab. Den bredde har været vigtig for arrangørerne, der netop har startet netværket INTERSECT Research Hub, der har som formål at bringe flere fagligheder sammen i håbet om derved bedre at kunne finde løsninger på samfundets ofte komplekse udfordringer.

- Der er et stærkt behov for at synliggøre byens uligheder, som kan være svære at få øje på for dem, der ikke er berørt. Derudover er det ofte komplekse problemstillinger, der ligger til grund for ulighederne. Der er derfor brug for flere tværfaglige samarbejder, der kan udvikle nye sprog og metoder til at forstå, hvad der er på spil, siger Kristin Veel.

For at give plads til andre former for tænkning og refleksion end den rent videnskabelige, vil der på konferencen også være en kunstnerisk performance og en skriveworkshop, hvor dagens debattører og deltagere kan reflektere og dele tanker om dagens erfaringer. Alle, uanset faglig baggrund, er inviteret til at være med.

Se program for konferencen