Nyt forskningsprojekt skal undersøge vikingernes ledelsesidealer

Et forskningssamarbejde mellem Vikingeskibsmuseet, Islands og Københavns Universitet, Moesgaard Museum og Nationalmuseet er netop blevet bevilliget 1.950.000,- fra Augustinus Fonden. Projektet starter op i 2024, og når projektet afsluttes i 2026, vil vores forfædres tanker om god og dårlig ledelse være blevet levendegjort.

”Det er de nordiske ledelsesidealer og –praksis i sen vikingetid og tidlig middelalder, som vi vil undersøge”, forklarer Vikingeskibsmuseets forskningskoordinator og projektets leder, skibsarkæolog Morten Ravn.

Og han forsætter:

 ”Datidens sagaer, lovtekster, krøniker, skjaldekvad og runetekster er fyldt med udsagn omkring ledelse, men en samlet beskrivelse og en videnskabelig udforskning af disse udsagn mangler. Det vil vi råde bod på”

Ud over Morten Ravn, medvirker seniorforsker ved Nationalmuseet, Lisbeth Imer, der som arkæolog og runolog har et indgående kendskab til de sydskandinaviske og grønlandske runeindskrifter.

Med om bord er også Moesgaard Museums historiker Kasper H. Andersen, der er specialiseret i europæisk middelalderhistorie, og lektor og adjungeret professor Annette Lassen fra Islands og Københavns Universitet, der er sagaforsker og ekspert i norrøn litteratur-, kultur- og teksthistorie.         

”Udgangspunktet er datidens ledelsessituationer, som de udspillede sig i samfundets mange forskellige fællesskaber: blandt kongens hirdmænd, i byer og på landet, og om bord på skibe. Det er de handlemuligheder en leder havde i en af de mest innovative og begivenhedsrige epoker i Nordens historie, vi vil klarlægge med dette projekt”, forklarer Lisbeth Imer.

Vi må udforske, hvordan dagligdagens ledelsessituationer er foregået blandt høj som lav og i samfundets mange mindre sociale fora. Kilderne til dette findes. I den omfattende norrøne litteratur er der talrige udsagn, der beskriver dagligdagens ledelsessituationer.

Kasper Andersen forsætter ”Vi vil udfordre de gængse teorier om ledelse i vikingetiden. I vikingetids- og middelalderforskningen har der hidtil været fokuseret på kongens og elitens sociale status og lederroller i samfundet. Ledelse på lavere socialt niveau og på et mere praktisk plan, er underbelyst. Dette er en uheldig tendens, for det bliver let misvisende, når beskrivelsen af et samfunds generelle ledelsesidealer og -praksisser baseres på elitens idealer og metoder.”

At vikingetiden var en særlig innovativ og begivenhedsrig epoke i Nordens historie er uomtvistelig. De imponerende langskibe og stormandshaller, og datidens nærmest uhæmmede virkelyst med opdagelsesrejser, bosættelser, erobringstogter og rigsdannelser er udtryk for vellykket ledelse på forskellige niveauer i samfundets sociale hierarki – fra kongen til styrmand.

”Men for at det overhovedet er muligt at udtale sig om idealer og praksis blandt ledere på et samfundsniveau, skal vi gå grundigt til værks. Vi må udforske, hvordan dagligdagens ledelsessituationer er foregået blandt høj som lav og i samfundets mange mindre sociale fora. Kilderne til dette findes. I den omfattende norrøne litteratur er der talrige udsagn, der beskriver dagligdagens ledelsessituationer, men de mangler at blive udforsket”, forklarer Annette Lassen.         

Derfor er det i høj grad relevant at undersøge, hvordan epokens forskellige nordiske fællesskaber blev ledt, samtidig med at det meget forskelligartede kildemateriale må tilgås på solid videnskabelig og kildekritisk vis, så ureflekterede, entydige og direkte misvisende parallelslutninger mellem datidens og nutidens ledelsesidealer og –praksis kan undgås.