Stor EU-bevilling til forskning i kvindelige intellektuelle i oplysningstiden

Den europæiske oplysningstid, som omfatter slutningen af 1600-tallet og det meste af 1700-tallet, er en af de mest studerede perioder i filosofihistorien. Men mange af de tidligere studier af perioden har primært fokuseret på de samme tekster af de samme mandlige forfattere, fx tænkere som Jean-Jacques Rousseau, John Locke og Immanuel Kant.

Det har betydet, at en lang række kvindelige intellektuelles bidrag til periodens tænkning er blevet overset. Ikke mindst i Skandinavien, som samtidig skiller sig ud i oplysningstiden sammenlignet med resten af Europa, særligt i forhold til kvinders rettigheder.

Det siger lektor i filosofi Sabrina Ebbersmeyer fra Københavns Universitet, som netop har modtaget et Advanced Grant på 18, 2 millioner kroner fra Det Europæiske Forskningsråd ERC.

- Selv nye værker af førende forskere forsømmer at læse de kvindelige intellektuelle fra Skandinavien fra denne periode. Det er en forsømmelse, som vi nu råder bod på med dette projekt, hvor vi vil kaste lys over mere end 100 kvindelige tænkere i perioden 1650-1800. Et godt eksempel er den danske adelskvinde Birgitte Thott, som i sin samtid var kendt for sine oversættelser af Seneca og for sine tanker om kvinders uddannelse. I dag er hun næsten fuldstændig glemt, fortæller Sabrina Ebbersmeyer.

- De mange nye læsninger af kvindelige oplysningstænkere vil give os mulighed for at lave en ny fortælling om, hvordan oplysningstiden udviklede sig i Norden – og ikke mindst vurdere, hvordan kvinderne specifikt bidrog til tankerne om lighed mellem kønnene, som udviklede sig på en særlig måde i de skandinaviske lande.  

Forskningsprojektet WHENCE løber over fem år og vil ud over Sabrina Ebbersmeyer, som leder projektet, bestå af to ph.d.-studerende og fire postdocs med baggrund i en række forskellige discipliner. Projektet bliver forankret på Sektion for filosofi, Institut for Kommunikation på Københavns Universitet.