Cobra-malere ville påvirke østblokken med kunst

De danske Cobra-malere er kendt verden over for deres abstrakte og spontane kunst. Under den kolde krig blev de også en vigtig del af det såkaldte kulturdiplomati, som NATO og den danske regering forsøgte at påvirke de kommunistiske lande med. Og flere af kunstnerne gik selv aktivt ind arbejdet med at organisere udstillinger og skabe kontakter til kunstverdenen bag jerntæppet. Det skete i en periode, der strakte sig fra begyndelsen af 1960’erne og til langt op i 1980’erne.

Det viser en ny undersøgelse af adjunkt og kunsthistoriker Kristian Handberg, som har gravet oplysningerne frem i danske og udenlandske arkiver samt interviewet en række af datidens aktører i museumsverdenen. Undersøgelsen er netop udgivet i artiklen Exhibiting Cobra across the Iron Curtain i det videnskabelige tidsskrift Artlas Bulletin.

- Det er overraskende, at de kunstnere, der selv engang var aktive kommunister, under den kolde krig blev fremvist som eksempler på det frie Vestens kunst - og som direkte produkt af NATO’s og den danske regerings politik og ønske om at påvirke de kommunistiske lande. Det er samtidig lidt pudsigt, at det netop blev Cobra-kunstnerne, som skulle agere kulturpolitisk spydspids, for intet kunne være fjernere fra den ”ingeniørrealisme”, der blev dyrket i de kommunistiske lande end Cobra, fortæller Kristian Handberg. Han tilføjer:

- Det er også ret bemærkelsesværdigt, at kunstnernes udstillingsvirksomhed i østblokken i dag er fuldstændig glemt og nærmest skrevet ud af deres biografier.

15 procents abstraktion

Flere af kunstnerne gik aktivt ind i udstillingsvirksomheden bag jerntæppet og forsøgte selv at agere i den kultur- og koldkrigspolitiske virkelighed. Det gælder især maler og akademiprofessor Egill Jacobsen, som var interesseret i at få kontakt til kunstnere fra østblokken og forbedre deres vilkår.

Det er overraskende, at de kunstnere, der selv engang var aktive kommunister, under den kolde krig blev fremvist som eksempler på det frie Vestens kunst - og som direkte produkt af NATO’s og den danske regerings politik.

- I 1965 fik Egill Jacobsen sat en stor soloudstilling op i Polen, og det var virkelig et særsyn. Tidligere havde polakkerne lagt museumslokaler til en udstilling af dansk kunst, som var på rundrejse i østblokken i begyndelsen af 60’erne, men at en enkelt fremtrædende abstrakt kunstner som Egill Jacobsen fik sin egen særudstilling var aldrig set før. Det polske nationalgalleri endte endda med at indkøbe hans kunst, så hans udstillingsvirksomhed har virkelig haft en effekt, siger Kristian Handberg og uddyber:

- Besøgstallene til Egil Jacobsens udstillinger i Polen var rigtig gode, og de blev også dækket i statsmedierne. Det hænger måske sammen med, at det polske kunstpublikum godt vidste, at der var mere frihed for kunstnere i Danmark, så nysgerrigheden var stor. Samtidig tillod de polske myndigheder tydeligvis mere, end de gjorde i fx DDR, hvor der var en bekymring over, om den ægte folkelige realisme ville lide under den abstrakte kunst. I Polen tillod man dog 15 procents abstraktion på kunstudstillingerne!

Ikke bare verdensfjerne avantgardister

Kristian Handberg mener, at hans undersøgelse bør få os til at revurdere de avantgardistiske kunstneres rolle i det danske samfund:

- Mange tænker nok på Cobra-kunstnerne som verdensfjerne avantgardister, der sværmede for kommunismen og holdt sig ude af det officielle kulturpolitiske arbejde. Men min undersøgelse viser tværtimod, at disse kunstnere var i tæt kontakt med kulturdiplomatiet og kulturpolitikkens institutioner, og at de var særdeles interesserede i at bidrage aktivt til diskussioner i samtiden og påvirke forholdene for kunstnere i andre lande. Det har også været en overraskelse for mig selv, for det er som sagt ikke noget, der optræder i kunstnernes biografier i dag, slutter Kristian Handberg.

Læs mere om Kristian Handbergs undersøgelse i Exhibiting Cobra across the Iron Curtain: Exhibition Diplomacy and Modernism as Ostpolitik across Borders in Northern Europe during the Cold War i tidsskriftet Arts Bulletin.

Artiklen er en del af forskningsprojektet ”Exhibiting across the Iron Curtain: the forgotten trail of Danish artists exhibiting in the context of state socialism, ca. 1955-1985”, som Kristian Handberg leder ved Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet.