Fra rollespil til rænkespil - historien om QAnon

Google ’Benedict Cumberbatch memes’, og scroll derpå gennem tusindvis af jokes om den britiske skuespiller, der bl.a. er kendt for sin rolle som Sherlock Holmes. Du vil opdage, at en af fan-legene på nettet bl.a. går ud på at finde på nye skøre og ret sjove måder at stave skuespillerens navn på.

Hypen om Benedict Cumberbatch – eller Bennyflirp Bandersnatch eller Renalick Cucumberpatch – er et billede på, hvordan fankulturen de senere år har spredt sig fra snævre fællesskaber, hvor man skrev fanfiktion, tegnede tegneserier eller skrev fanbreve med andre fans til i dag at være en dominerende digital trend. Når vi laver eller deler en gif eller et meme, så er det en praksis, der kommer fra fankulturen, forklarer medieforsker Line Nybro Petersen fra Københavns Universitet.

- Fans bruger sociale medier som legeplads. Og min forskning viser, at de er sindssygt dygtige til at etablere lege og stemninger – og til at få andre til at lege med. Som en konsekvens af dét, dominerer de på sociale medier, og så breder deres lege-praksisser sig fra fanmiljøerne til andre sociokulturelle sfærer – fx inden for politik eller krig, uddyber Line Nybro Petersen, der netop har udgivet bogen Mediatized Fan Play – Moods, Modes and Dark Play in Networked Communities på det store britiske forlag Routledge.

Line Nybro Petersens hovedpointe er, at den legende fankultur spreder sig over alt på sociale medier. Den er blevet mainstream, og selvom en idé starter som fjol og fis og ballade – kan den sagtens ende med at blande sig med noget mere alvorligt.

QAnon er noget, vi leger

Da den bevæbnede QAnon-shaman Jacob Chansley den 6. januar 2021 trængte ind i den amerikanske kongres iført kohorn og pels og med det amerikanske flag om skuldrene var det farligt og voldsomt. Men hvis man ikke kendte konteksten, lignede Chansley, mens han dansede hen over stolene med sin bare mave, sit ko-kostume og sit Star Spangled Banner-malede ansigt, noget, der kunne være taget ud af en rollespilsleg eller en film.

Det er han næsten også, fortæller Line Nybro Petersen. I sin forskning i fankultur har hun undersøgt konspirationsteorien QAnon, der de seneste fem år er vokset frem og er blevet så indflydelsesrig, at den har påvirket vores demokrati. I øjeblikket bejler Donald Trump bl.a. åbenlyst til QAnon-tilhængerne på sine rallies, og i en video på nettet bærer han en Q-nål i reverset på sin jakke. QAnon er et internetfænomen, men der har været meget lidt fremme om, hvordan fænomenet er opstået.

- Grundlæggende går QAnon-teorien ud på, at en række celebrities og politikere som fx Hilary Clinton, Barack Obama, Chrissie Tiegen og Tom Hanks står bag en satanistisk pædofilring, der misbruger børn og tapper deres blod for at udvinde et serum, som giver evigt liv. Over de senere år er teorien ekspanderet til at inkludere alt muligt om rumvæsner, reptiler og COVID-vacciner; QAnon samler effektivt en masse konspirationsteorier under samme fane. Teorien fylder meget i USA, hvor politikeren Marjorie Taylor Greene blev valgt til kongressen som åbenlys QAnon-tilhænger, men også herhjemme støttede en kandidat til kommunalvalget i Århus åbent QAnon ved sidste valg.

Der bliver skrevet meget om QAnon i medierne, men ifølge Line Nybro Petersen mangler der perspektiver på, hvor konspirationsteorien kommer fra, og hvordan den er startet.

- QAnon udspringer af nogle brugeres leg på platformen 4chan. På 4chan er man anonym, og det giver nogle muligheder for, at man kan være hvem man vil og gøre præcis, hvad man vil. Et kendetegn ved platformen er, at man kan være super grænseoverskridende, og det bliver i høj grad praktiseret: Brugerne er sexistiske og laver homofobiske og racistiske vigtigheder, uden at det har konsekvenser. Det er en del af stemningen derinde, at man kan være lige så ubehagelig, man har lyst til, fordi man kan slippe afsted med det, forklarer Line Nybro Petersen.

Et andet kendetegn ved 4chan er brugernes fokus på rollespilslege. Inden QAnon opstod på 4chan, var der en række andre ’Anons’; CIAAnon, White House Insider Anon og FBIAnon fx. Fælles for de forskellige Anons er, at brugerne er anonyme (heraf ordet 'anon') og leger en leg, hvor de udgiver sig for at være højtrangerede efterretningsfolk, som sidder på hemmelig viden, som de kan whistleblowe til de andre i forummet – sådan lidt Edward Snowden-agtigt.

- Det pudsige og vanvittige er, at der er helt utrolig mange af de her whistleblowere, og det er sjovt, at de alle lige vælger 4chan til at lække oplysningerne, fortæller Line Nybro Petersen med et skævt smil. Hun fortsætter:

- Men det er en leg, og dem som bruger 4chan ved godt, at det er en leg. Omvendt er noget af fornøjelsen ved legen også ambivalensen ved ikke helt at vide, om der faktisk er noget om snakken, når folk poster vilde historier.

Underholdningsindustrien og populærkulturen er også en integreret del af miljøet omkring QAnon, og det er med til at styrke billedet af, at det handler om fanleg, mener Line Nybro Petersen.

- QAnons slogan ’Where we go one we go all’ stammer bl.a. fra Ridley Scott-filmen White Squall fra 1996, og derudover bruger og dyrker de også begreber fra bl.a. The Matrix. Stoffet adrenochrome, som er det stof, QAnon mener, eliten udvinder fra de tilfangetagne børns blod, er hentet fra Fear and Lothing in Las Vegas, og der er et hav af andre eksempler på ting fra populærkulturen, som bliver blandet med virkeligheden, forklarer Line Nybro Petersen.

Fra fis og ballade til mainstream-medierne

Den første konspirationsteoretiske post fra QAnon kom i 2017 i en tråd, der forudså, at Hilary Clinton snart ville blive anholdt. De brugere, der deltog i diskussionen, vidste godt, at det var en leg.

- Men da nogen efterfølgende flyttede tråden og postene fra 4chan over på et Reddit-board, blev det uigennemsigtigt, hvilken kontekst udsagnene var opstået i. Nu stod de pludselig alene og som noget, en person, som gav sig ud for at have de informationer, sagde. Samtalen gik fra 4chan, hvor det var fis og ballade, og hvor brugerne i fællesskabet godt vidste, hvad konteksten var, til Reddit, hvor ingen kendte konteksten, og hvor der var mange flere ’almindelige’ brugere. Sådan startede QAnon, fortæller Line Nybro Petersen.

Og pludselig var det noget, som nogen begyndte at tage alvorligt – også uden for 4chan. Mange af dem, der i dag er engagerede i QAnon-konspirationen og tror på den, har aldrig været på 4chan og kender ikke konteksten og de oprindelige posts.

Oplysning bremser den farlige leg

Line Nybro Petersen mener, at det er vigtigt at kende baggrunden for en teori som QAnon.

- Hvis vi er i stand til at identificere de forskellige lege, der finder sted på sociale medier, kan vi måske fremover nemmere gennemskue betydningen af konspirationsteorierne – i stedet for at medierne ender med at tage dem alvorligt. Vi er helt tydeligt havnet i en alvorlig situation, for konspirationen bidrog ganske betydeligt til angrebet på kongressen den 6. januar. Men for de brugere, der startede legen, var det bare en leg. De skulle lige se, hvad de kunne slippe afsted med. Hvis man havde mødt historien der, ville man hurtigere have kunnet afmontere alvoren, selvom der selvfølgelig altid vil være nogen, der har andre motiver for at lege med. Der er fx ingen tvivl om, at det efterfølgende har været interessant for Hilary-modstandere og Trump-følgere at gå med i legen. Det har bekræftet dem i noget, de gerne ville tro på, og det har givet dem et fællesskab omkring deres tro.

Line Nybro Petersen har ikke et entydigt svar på, hvad vi skal gøre:

- Som regel er det bare sådan, at når man sætter lys på noget, så bliver det mindre farligt. Derfor er det vigtigt at udbrede en forståelse for internetkulturen, og hvad det er for nogle konsekvenser, den bringer med sig. Men det er notorisk svært for forskere og journalister at tale med QAnon-tilhængere, fordi de jo heller ikke stoler på os. En del af kulturen på 4chan og på nogle Reddit-boards er, at man bevidst positionerer sig som nogen, der står uden for samfundet. De har bare en interesse i at sætte ild til noget i det offentlige rum, så alle kan se det, og de synes, det er sjovt, når det lykkes dem at snyde alle os ’normies’.