Beslutningen om at gå med i EF-samarbejdet i 1972 har påvirket og formet det danske samfund som få andre, og i dag er EU-samarbejdet centralt for både dansk økonomi og politik. Det er bl.a. svært at forestille sig, at landene i Europa kan tackle store udfordringer som klima, flygtninge, sikkerhed og økonomisk stabilitet uden om det fælles forum, EU udgør.

På konferencen ’Fifty Years in Europe: Denmark and the EU 1972-2022’ på Københavns Universitet den 2. oktober markerer en række forskere, politikere og andre centrale aktører jubilæet:

- Vi skal fejre og kritisk undersøge det danske EU-medlemskab igennem 50 år. For det hele er jo ikke bare fryd og gammen, og med til fejringen hører også kritiske spørgsmål – bl.a. om vi i Danmark har varetaget vores egne interesser godt nok. Vi vil se på, hvilke konsekvenser det har haft for Danmark at være med i EU, og vi skal selvfølgelig også se på forbeholdene. Hvilke konsekvenser har vores særlige ’forbeholds-status’, hvor vi har haft én fod inde og én ude, haft for fællesskabet. Hvorfor fik vi lov til at have forbehold, når der – efter Storbritannien er ude – ikke er nogen af de andre, der har det? Har forbeholdene været et gode eller et onde, og kommer vi nogensinde af med dem, spørger Marlene Wind, der er professor og leder af Center for Europæisk Politik på KU og en af arrangørerne.

En festdag med prominente gæster

Konferencen foregår over en eftermiddag og er delt op i forskellige sessioner. Indledningsvis vil der være en diskussion af Danmarks indtræden i EF i 1972, og hvilke konsekvenser det har haft. Dernæst vil et panel bestående af bl.a. Mogens Lykketoft og Marianne Jelved tale om det nationale kompromis, der blev forhandlet efter danskernes nej til Maastricht-traktaten i 1992. Herefter vil udenrigsminister Jeppe Kofoed holde tale efterfulgt af keynote-taler Luuk van Middelaar fra universitetet i Leiden, der vil tale om Europa efter Die Zeitenwende, som den tyske kansler Scholz har kaldt Ruslands invasion af Ukraine. Eftermiddagen slutter med en paneldebat om Europas fremtid.

- Vi har valgt en balance, hvor vi ser på historien, men hvor der også bliver masser af mulighed for at diskutere Europas nutid og fremtid. Danmark er et helt andet land i forhold til for 50 år siden. Mentaliteten fra 70’erne, hvor der var en snært af mindreværd og en tvivl i forhold til, om vi kunne begå os internationalt, forsvandt på få årtier. Da vi nåede starten af 90’erne, var Danmark både internationaliseret og europæiseret. Og i dag er vi jo et fuldstændig globalt land, hvor arbejdskraften kommer udefra, hvor vi finansielt er totalt integreret i den europæiske økonomi, og hvor vi udenrigspolitisk har fået en stemme, vi aldrig har haft før, fortæller Morten Rasmussen, der er historiker på Saxo-Instituttet på KU og også en af arrangørerne.

- Men samtidig har vi gennem årene haft et meget EU-skeptisk folketing, der har brugt EU som prygelknabe i alle mulige sammenhænge. Engang var det primært venstrefløjen og Dansk Folkeparti, men nu giver det over en bred kam point at slå på EU. Hvordan kan det være, at vi har haft en stigende tilslutning blandt borgerne, men ikke blandt regeringerne? Dét skal vi selvfølgelig også tale om i løbet af eftermiddagen, tilføjer Marlene Wind.

Deltagere på konferencen

Flemming Splidsboel, DIIS – ruslandsekspert, ekspert i krigen i Ukraine og generelt i Ruslands historie.

Laurent Warlouzet, Sorbonne Université – professor i europæisk integrationshistorie, ekspert i Frankrig og Europa og i det indre markeds historie og europæisk konkurrencepolitik.

Lise Rye, universitetet i Trondheim – professor i europæisk integrationshistorie, ekspert i Norge og Europa og i frihandelsorganisationens EFTAs historie.

Luuk van Middelaar, Universitetet i Leiden – professor i europæisk historie og politisk filosof. Har skrevet bogen ’The Passage of Europe’ og en netop udkommet bog om pandemien og EU. Han har været taleskriver for formanden for Det Europæiske Råd.

Lykke Friis, direktør i Tænketanken Europa – tidligere minister og medlem af Folketinget for Venstre, prorektor på Københavns Universitet og udenrigskorrespondent i Berlin for Berlingske.

Thorsten Borring Olesen, Aarhus Universitet – professor og ekspert i dansk udenrigspolitik siden 1945 og i Danmark og Europa, dansk bistandspolitik og Anker Jørgensen.

Ulla Neergaard, Københavns Universitet – professor i EU-ret og tidligere og nuværende ekspertmedlem af en række udvalg og bestyrelser, bl.a. Procesbevillingsnævnet, Konkurrencestyrelsen og Energistyrelsen.

Herudover deltager også Poul Skytte Christoffersen, fhv. kabinetchef og EU-ambassadør, journalist Marc-Christoph Wagner, økonomiprofessor Niels Thygesen, politikerne Marianne Jelved, Mogens Lykketoft og Jeppe Kofod, og forskere og arrangører Marlene Wind, Mikael Rask Madsen og Morten Rasmussen, Københavns Universitet.