Politikeres påstande er sjældent ”sande” eller ”falske”

- Hvis Søren Papes plan bliver til noget, vil det betyde, at 40.000 offentligt ansatte skal fyres!

Sådan sagde statsminister Mette Frederiksen under en tv-debat på DR1 mellem hende selv, Jacob Ellemann-Jensen og Søren Pape Poulsen, da hun skulle kommentere Det Konservative Folkepartis 2030-plan.

Statsministerens påstand har givet anledning til heftig debat, og på avisredaktionerne har de haft travlt med et efterprøve den. For kan det virkelig være sandt, at en plan om lav eller ingen vækst i det offentlige vil føre til fyringer af 40.000 offentligt ansatte?

- Alle aviserne og også faktatjekmediet Tjekdet har talt med eksperter, som vurderer sandhedsværdien af påstanden. Nogle økonomer mener, det vil være mere korrekt at sige, at det er 30.000 og ikke 40.000 ansatte, der vil miste deres arbejde. Andre at det vil være bedre at tale om naturlige fratrædelser og ikke fyringer. Alle er dog enige om, at statsministeren godt kunne have været mere præcis, siger lektor i retorik Mette Bengtsson, og hun tilføjer:

- Det er påfaldende, hvor svært det er for eksperterne at kategorisere Mette Frederiksens udsagn som enten sandt eller falskt. Det viser, at der er mange nuancer i diskussionen om offentlig vækst. Det viser også, at det nok vil være mere givende for debatten at undersøge nuancerne og argumenterne for og imod i stedet for at reducere udsagnene til enten at være sande eller falske.

Mette Bengtsson leder forskningsprojektet Tell Me the Truth: Fact-Checkers in an Age of Epistemic Instability, som undersøger faktatjekkets rolle i den demokratiske debat. Et af målene med projektet er – i samarbejde med relevante medier – at komme med bud på, hvordan faktatjekgenren kan udvikles, så den kan bruges til at understøtte en god debatkultur i en moderne offentlighed, som bliver mere og mere kompleks.

Tjek argumenterne i stedet

Netop kompleksiteten betyder, at faktatjekkerne selv efter grundig research ofte ikke er i stand til at afgøre, om et udsagn er enten sandt eller falskt, og at de må ty til mellemkategorier.

- Politifact, som er et af de store internationale faktatjekmedier, bruger fx en skala, som går fra ”false” til ”true” med mellemkategorier som ”mostly false” og ”half true”. Også de danske faktatjekkere ender ofte med at bruge andre kategorier end sandt og falsk. Det viser, at de påstande, som de har tjekket, godt kan diskuteres. Og at der både findes argumenter for og imod – og gode og mindre gode af slagsen, forklarer Mette Bengtsson.

Det er der en god grund til, for faktatjekkere bruger ofte forskere som ekspertkilder, når de tjekker påstande. Forskningen er netop kendetegnet ved at være en langstrakt og grundig proces, der går ud på at kunne sandsynliggøre, hvorfor lige netop en bestemt hypotese om eller forståelse af verden er den rigtige:

 – Hvis tilstrækkelig mange andre forskere støtter op om en hypotese efter at have undersøgt den grundigt, bliver det med tiden til sikker viden – til et faktum om man vil. Det er bare virkelig sjældent, at alle forskere er enige. At klimaforandringer er menneskeskabte, er måske en af undtagelserne, men selv her kan man finde forskere, som er uenige. Derfor er det også virkelig vanskeligt at etablere fakta i en politisk debat, uddyber ph.d.-studerende Sabina Schousboe, som også er tilknyttet forskningsprojektet Tell Me the Truth:.

Mette Bengtsson og hendes kolleger vil gerne sammen med medierne undersøge, om det ikke er muligt at udvikle metoder, hvor kvaliteten af argumenterne på begge sider af en debat bliver omdrejningspunktet for faktatjekkerne. Det vil kræve viden om de forskellige typer af argumentationsmåder, der findes, men det er ifølge forskerne ikke noget, der ligger fjernt fra den journalistiske arbejdsmetode.